• Indhold

4.- 5. maj oplevet fra Frøslev-lejren

 

 

Oplevet af: Verner Højgaard Jensen

Vi var to kammerater fra Løgstør, der sad i Frøslev-lejrens Barak H9 stue 10 indtil den 5. maj. Straks efter at Frihedsbudskabet var blevet bragt i radioen, gik en af de tyske officerer fra vagtmandskabet sammen med en repræsentant for fangerne - måske var det Digmand - rundt i alle barakkerne og fortalte os, at krigen var slut. Desuden fik vi besked om, at vi ikke måtte gå ud før næste morgen kl. 8. Lyset på stuerne ville ikke blive slukket, så vi kunne være oppe hele nattet og snakke nu, hvor vi skulle skilles næste morgen.

De fleste af os havde gemt forskellige godbidder fra vore Røde Kors pakker. Det lagde vi alt sammen på det fælles spisebord. Så det endte med et helt festmåltid, ja selv en omgang erstatningskakao lavet på et udefinerligt pulver og tørmælk fik vi.

Næste formiddag skulle der vare flaghejsning på appelpladsen. For at blive i tidens sprog, så havde den civile danske lejrledelse "organiseret" såvel en flagstang som et Dannebrog. Vi mødtes kl. 12 på Appelpladsen. Efter flaghejsning, taler og sange blev vi orienteret om, hvad der videre skulle ske med os.

Svensk Røde Kors havde overtaget forplejningen. så vi begyndte med varm chokolade og smørsmurte boller. Det var alt for stærkt efter fange-kosten. Vi blev ikke syge, men vi havde mavekneb flere dage efter. I adskillige år efter krigen var det sådan, at når gamle fanger mødtes, så var vi altid omme ad den svenske chokolade.

DSB ville omkring middag sende et tog fra Padborg til København. Sidst på dagen ville man sende et andet tog fra Padborg til Frederikshavn. Jeg brugte en del af eftermiddagen på at sige farvel til de medfanger, som jeg havde haft kontakt med, og som havde betydet noget under fangenskabet.

Kammeraten fra Løgstør ville ikke med hjem. Han havde meldt sig til det nyoprettede korps, der skulle bevogte lejren, nu hvor den skulle fyldes med alle de arresterede tyskervenlige overløbere.

Sidst på eftermiddagen gik jeg ind til Padborg og meddelte på stationen, at jeg gerne ville sættes af i Hobro. Derefter gik jeg op i toget, som var dejlig opvarmet. En uhørt service på den tid.

Toget skulle kun standse ved de stationer, hvor der var nogen der skulle sættes af. Så snart toget rullede ind på en station, blev det omringet af lokale frihedskæmpere. Man ville på den måde forhindre, at der skulle slippe tyskvenlige ind i toget og gøre os fortræd. Først på aftenen forlod toget Padborg. Det var en utrolig oplevelse at køre op gennem det befriede land. Alle stationerne var fyldte med mennesker, der sang og råbte Hurra. Også fra de stationer hvor toget ikke skulle gøre holdt, lød der sang og hurra-råb. Størst indtryk gjorde Lunderskov. Vi skulle ikke holde. Stationen var helt mørkelagt, men vi kunne på silhuetterne se, at den var stopfyldt med mennesker. På stationsbygningen havde man udspændt et stort Dannebrog belyst måske af 20 kraftige lommelygter, alt imens toget buldrede igennem den mørke station. Det var følelsesmæssigt ved "at slå fødderne væk under os".

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme fra Hobro til Løgstør. Så på vejen op gennem Jylland afleverede j eg mine forældres telefonnummer til en af de mange, der stod på de forskellige stationer, vi gjorde holdt ved. En af dem kom igennem og fortalte, at jeg havde det godt, var på vej hjem og ville være i Hobro omkring kl. 9 den 6. maj. Min far gik derefter ud på modstandsbevægelsen hovedkontor, hvor man lovede at sørge for transporten af os fra Hobro til Løgstør. På banegården i Hobro stod der to mand fra Civilforsvaret, som skulle køre os hjem. Tre mand til Løgstør og to til Fjerritslev. Ankommet til Løgstør blev vi sat af på hovedgaden og gik så hjem fulgt af en gruppe sammenstimlede medborgere.

Mine klassekammerater på Seminariet var allerede færdige med de afsluttende skriftlige eksaminer og skulle nu i gang med de mundtlige. Næste dag kørte jeg op på Seminariet og meddelte, at jeg godt kunne gå til eksamen. Der blev lavet en sygeeksamen i de skriftlige prøver, og ellers fulgte jeg kammeraterne til de mundtlige. På den måde blev jeg færdig sammen med klassen og kunne nu begynde på et "normalt liv".

 
 
 
 
 
 
 
 

Erindringer er indsamlet af elever eller indsendt direkte af mennesker, der har oplevet befrielsen eller besættelsen.

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 07/01 2010. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund