• Indhold

Besøg af Peter-gruppen

 

 

Oplevet af: Emil Sørensen

I 1945 faldt påsken sidst i marts.
Skærtorsdag aften gik min mor, min storesøster Grete og jeg selv som sædvanlig til ro i forældresoveværelset på 1.sal i vores villa.
Min mor lå i dobbeltsengen, mens Grete og jeg lå i hver sin barneseng. Min havde høje sider.
Midt på natten vågnede jeg fordi jeg hørte min mor dreje på ringe-håndtaget på den ekstra telefon, hun havde stående på natbordet ved sin seng. Da jeg rejste mig lidt op i sengen kunne jeg se, at hun havde tændt sin sengelampe. Tilsyneladende fik hun ingen forbindelse til (telefon)centralen, for hun blev med at sige ”Hallo”, ”Hallo” ind i talerøret.


Kort efter blev der banket hårdt på døren til soveværelset, som min mor omhyggeligt havde låst. Det gjorde hun hver aften før hun slukkede lyset.
En stemme sagde noget om vagtværnsfolk.
Min mor prøvede et par gange mere at få fat i centralen, men da stemmen uden for begyndte at bande (de sagde nogle ord som jeg absolut ikke måtte sige!) og truede med at skyde døren ind, hvis der ikke blev lukket op straks, gik min mor hen og låste op.
Ind brasede 4 pistolbevæbnede mænd, den ene med noget som jeg troede var en maskinpistol, kiggede sig om i værelset, og spurgte så min mor, hvor min far var henne. Hun sagde, at han ikke var hjemme. Den troede de ikke på, så de begyndte at lede efter noget, der kunne afsløre hans tilstedeværelse. De kiggede blandt andet ind i skunkrummene, som man kunne kom ind i fra soveværelset via nogle låger i sidevæggene. Da jeg så de pistolbevæbnede mænd komme brasende ind, lagde jeg mig helt ned i bunden af sengen og trak dynen op over hovedet, men under deres søgen efter spor kom en af mændene hen til min seng, lyste ned i den med sin lommelygte og løftede dynen af mig for at se, om der skulle skjule sig noget fordægtigt under den.


Da de ikke umiddelbart fandt noget der indikerede, at min far skjulte sig et sted i soveværelset, truede de min mor med at de ville skyde hende, hvis hun ikke fortalte, hvor min far befandt sig. Min mor blev ved med at gentage, at han ikke var hjemme, at han var blevet arresteret af Gestapo for længe siden, og at han nu sad i en tysk koncentrationslejr. Først ville de ikke rigtig tro på hende, men efter at have snakket til/med dem et stykke tid lykkedes det hende at få dem lokket med ned i stueetagen. Her viste hun dem et brev sendt af min far fra en koncentrationslejr i Tyskland. Det overbeviste dem, - og min mor slap med skrækken.


Dagen efter kunne vi se, at de havde knust et vindue i fyrrummet i kælderen, - og skåret telefonledningen over.

Vi havde på det tidspunkt en stue-/barnepige, der sov i et af de to andre værelser på 1.sal. Hun fortalte, at hun var blevet vækket af mændene, der havde sagt at de var vagtværnsfolk. Derefter havde de fået hende til at udpege den dør, der førte ind til vores soveværelse.


Min søster var på det tidspunkt 9 år, mens jeg var næsten 7.


Hvad angår maskinpistolen gik det nogle år senere op for mig, at det i virkeligheden var en lyddæmpet pistol.


Det viste sig, at vi havde haft besøg af terrorgruppen ”Peter-gruppen”, der kom for at skyde min far. Gruppen bestod den nat af tyskeren Poul Lensing, den 25-årige Århusianer Kaj Bothilsen Nielsen med dæknavnet ”Perle eller Perletand”, tyskeren Hans Cramer, den 20-årige Århusianer Robert Lund, der var svoger til Bothilsen Nielsen, samt Ib Nedermark Hansen med dæknavnet "Jens Jensen".
Terrorgruppen var oprettet som en ”hemmelig” afdeling af det tyske Gestapo. Det var lederen af denne afdeling, der udpegede de personer, der skulle terror-myrdes.
For lederen af afdelingen var det væsentligste ikke, om det var de af ham udpegede personer, der blev skudt. Det væsentligste var, at det beordrede antal blev skudt. Fandt man ikke den udpegede person, kunne man i stedet skyde f.eks. et familiemedlem, der befandt sig på den udpegede persons adresse.
Da det natlige besøg fandt sted vidste min mor godt, at truslerne om at ville skyde hende i stedet for min far ikke var tom snak.


Før besøget hos os havde gruppen været i Risskov, hvor de brutalt havde skudt redaktøren ved Århus Stiftstidende Børge Schmidt mens han lå i ægtesengen ved siden af sin hustru.
Samme nat forsøgte de også at skyde telefondirektør Wallman, men det mislykkedes.


Umiddelbart efter befrielsen begik Poul Lensing selvmord, mens Kaj Bothilsen Nielsen og Robert Lund blev arresteret. De blev senere dømt til døden og henrettet. Hans Cramer tog hjem til Tyskland.

 
 
 
 
 
 
 
 

Erindringer er indsamlet af elever eller indsendt direkte af mennesker, der har oplevet befrielsen eller besættelsen.

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 03/05 2011. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund