• Indhold

En ublodig befrielse

 

 

Oplevet af: Birger Grøsfjeld

Jeg fik ikke hørt befrielsesbudskabet den 4. maj, men midt på aftenen fortalte min chef, oberstløjtnant O.C. Permin, mig, at tyskerne havde kapituleret og indstillet al kamp fra næste morgen. Jeg fik udleveret det blå-rød-hvide armbind og satte det på min CB-branduniform (CB=Civil Beskyttelse). Pistolen kom frem og blev sat på remtøjet. I nogle dage forud havde jeg opholdt mig i en kælder på Christiansborg under dække af at være medlem af slottets brandværn.

Kort tid efter fredsbudskabet hørtes heftig skydning i retning Knippelsbro. Var det sabotagevagterne på broen, der havde åbnet ild, eller var det Hipoerne fra den nærliggende politigård, der markerede, at for dem var krigen ikke slut endnu? Sårede blev indbragt til Christiansborg, hvor der også var lægevagt, men lægen manglede morfin, så jeg blev sendt til apoteket på Strøget for at hente medicinen. Den indre slotsgård og Gammel Strand lå fredeligt hen, men på Strøget fejrede man befrielsen ved at afbrænde bøger fra den tyske boghandel, og fra det tyske turistkontor blev inventar kastet ud gennem vinduerne på 1. sal. Trods glæden og det faktum at jeg blev omringet af ellevilde danskere, trak jeg min pistol og opfordrede højlydt folk til at passe på og hellere gå hjem. Krigen var ikke slut endnu, og jeg kom lige fra et vildt skyderi. Hipoerne kunne komme! Ingen tog hensyn til mine råb. Jeg fik morfinen udleveret fra apoteket og kom mig tilbage til Christiansborg.

Jeg havde været medlem af Akademisk Skytteforening siden sommeren 1942 og i dens terrænsportsafdeling fået før-militær udddannelse i hærens regi. Fra november 1943 havde jeg tilhørt O-2 grupperne, detachment Slotsholmen uden at vide det helt konkret og kende til de påtænkte opgaver for os. Vi havde hjulpet til ved redningen af 2.000 jøder og ved våbenmodtagelser, men ellers været i venteposition.

En aprildag i 1945 modtog jeg på min dækadresse, Østerbrogade 47, CB-uniformen og den falske legitimation som medlem af Christiansborgs brandværn. Da alarmen kom, cyklede jeg en sen eftermiddag mod slottet. Ved Østerport station oplevede jeg endnu engang Hipoerne i fuld aktion. I to af politiets patruljevogne med aftagne døre slog en mindre gruppe til mod de mennesker, der strømmede op fra stationen. De blev gennet op mod muren og kropsvisiterede. Lidt underligt at cykle på den anden side af gaden med en ladt pistol model 1910/21 gemt i gasmaskehylstret.

Vel fremme ved Ridebanen fandt jeg indgangen til slottet. En rigsdagsbetjent lukkede mig ind og viste mig hen til brandinspektør Frederiksens kontor, hvor jeg havde ordre om at melde mig. En forsigtig banken på udløste en vældig skideballe fra brandinspektøren om den korrekte måde at banke på en dør: bum-bumbum. ”Brandinspektøren” viste sig siden at være oberst Bjerregård, chef for hærens officersskole, og han havde antaget mig civilist for at være en af hans elever på skolen til august 1943, hvor hæren blev opløst.

Officerseleverne var sammen med os skytter i det, der fra 5. maj var Christiansborg-bataljonen under detachment Slotsholmen, hvor O.C. Permin, den senere chef for Hjemmeværnet, var vores chef. Jeg indgik i staben på 13 medlemmer, og styrken var 3 kompagnier med lidt mere end 400 mand til forsvar af rigsdag og regering. Min første opgave ville have været alarmordonansens, men telefonvæsenet virkede upåklageligt, så jeg slap at cykle rundt i byen for at tilkalde folk. Den næste opgave gik lige så let. Med min gruppe skulle jeg være sikring for kommanderende hærchef, general Gørtz, bodyguard i dagens sprog, men generalen klarede sig uden beskyttelse eller fik den fra anden mere professionel side.

Fra kælderen rykkede staben op i huset til et elegant møbleret kontor med udsigt over ridebanen, indre slotsgård og helt over til Gammel Strand. Fra vinduerne kunne jeg se kammeraterne, der gravede skyttehuller ved gavlen af Thorvaldsens museum, og herfra iagttog jeg de næste dage tyske kolonner af halvgamle etappesoldater, der fodmarcherede hjem mod Tyskland. Oplevede også at en kolonne blev beskudt fra et hustag og spredte sig i forsøg på at finde dækning. Var det blot skræmmeskud eller skud med løs ammunition? Der lå ingen sårede igen på gaden og snart samledes styrken igen og fortsatte marchen.

En gang så det ud til at bataljonen skulle i kamp. En styrke blev opstillet klar til afmarch for at undsætte andre frihedskæmpere, der havde rodet sig ind i en skudduel med krydseren Nürnberg, der lå til kaj ved Nordhavn Station og havde ligget der gennem længere tid. Det hele beroede på nogle misforståelser. Det var ikke op til modstandsbevægelsen at afvæbne den store krydser med dens tusindmands store besætning. Og vi rykkede tilbage til Christiansborg og tilliggende bygninger (Rigsarkivet og Tøjhusmuseet), hvor de fleste var indkvarterede.

De første dage efter 4.maj var meget travle, også med opgaver jeg ikke helt kan forklare som naturlige for en bataljon, der skulle forsvare Christiansborg. Jeg vil betegne opgaverne som lov og orden-opgaver. Det kunne være at forhindre overgreb mod ”tyskerpiger” eller SS-folk, hvor jeg var med til at sørge for, at arrestationer gik korrekt for sig i afventen af politiets ankomst. Bataljonen var heller ikke forskånet for tab, desværre ved vådeskudsulykker. Dag og nat gik ud i et de første dage den maj med megen travlhed, indtil jeg omsider faldt i dyb søvn under Permins skrivebord.

Som jeg var én af de første, der mødte ved bataljonen, var jeg også blandt de sidste, der blev hjemsendt. Nåede at være med til parade for kong Christian ved Rigsdagens åbning og til modtandsbevægelsens store fællesparade i Ryvangen og til sidst gik jeg til hånde i Krigsministeriet, som det hed dengang, ved oprydningsarbejde og flytning af arkiver, indtil jeg blev hjemsendt i begyndelsen af juli.

Birger Grøsfjeld, pensioneret major

 
 
 
 
 
 
 
 

Erindringer er indsamlet af elever eller indsendt direkte af mennesker, der har oplevet befrielsen eller besættelsen.

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 07/01 2010. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund