Jeg var bare 4 år og boede på landet hos mine bedsteforældre. Om aftenen den 4. hørte vi i radioen en besked fra London om, at de tyske tropper havde kapituleret. Alle løb ud på vejen, råbte og sang og omfavnede hinanden. Jeg forstod ingenting af den tumult.
Der var tyske soldater i indkørslen. De stod måbende og udenforstående over det røre, der pludseligt og uden varsel udspandt sig i den lille landsby. De fattede ikke, at alle på vejen, alle dem der havde undgået dem i tiden op til befrielsen, var ude og markere en ny hverdag med frihed, uden mørke gardiner, uden tyske soldater i indkørslen, uden flyvemaskiner der fløj så lavt, at de næsten ramte hustagene.
Som 4 årig mærkede vi ellers ikke meget til krigen.
Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring
