Jeg var 6 år gammel i 1944 og boede med mine forældre i nr. 42 i Haveforeningen Gl. Enghave (nu Trekanten) i Valby i København. Det var sommerhuse, men over 90 % blev brugt som helårsboliger. Vi havde ikke elektricitet, men måtte klare os med petroleumslamper. Huset blev varmet op af et komfur.
Efter at Politiet var taget af tyskerne, forsøgte private vagtværn at holde lidt orden. To fra et sådant vagtværn havde sat sig for at arrestere en mand. De kom kørende på en trehjulet cykel med lad. Den ene mand kørte, og den anden gik ved siden af. Ingen af dem var bevæbnede. Manden, de skulle arrestere, stod ude i sin have og efterårsgravede med en spade. Hvorfor han skulle tages, ved jeg ikke.
Han havde dog ikke lyst til at følge med. De to mænd forsøgte både at lokke og true ham, men intet hjalp. De ville så løbe på ham, men han svingede spaden rundt. De bad naboerne hjælpe med, og en af naboerne hentede en lang tøjsnor. Det lykkedes dem at få viklet tøjsnoren rundt om ham. Så blev han svinebundet med tøjsnoren og anbragt på budcyklens lad. Han bandede og svovlede og lovede hævn over naboen, der havde hjulpet dem. Nu kørte de afsted med ham. Nogle sagde, de skulle til Vestre Fængsel, men det er jeg ikke sikker på passer.
Omkring et halvt år efter, da Danmark atter var frit, kom han hjem. Det første han gjorde, var at sætte ild til naboens hus, som brændte ned til grunden.
Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring
