• Indhold

DNSAP

 

Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Parti blev dannet i 1930. Fra 1933 var Frits Clausen formand. Partiet opnåede aldrig folkelig opslutning af betydning. Før den tyske besættelse i april 1940 havde partiet fået små 2% af stemmerne ved valget i 1938 og havde 3 mandater i Folketinget. Medlemstallet var i 1940 ca. 5 000, og i 1943 var der ca. 20 000.

Efter den tyske besættelse håbede partiet at komme til magten i Danmark med tysk hjælp. Især i efteråret 1940 forsøgte partiet at markere sig med møder og demonstrationer. Men dels var ledelsen af partiet simpelthen for udygtig, og dels havde de tyske repræsentanter i Danmark ingen tillid til partiet. Et par gange senere i besættelsen forsøgte partiet at markere sig, men hver gang forgæves. Den mest afgørende indflydelse fik partiet, da det hjalp med til at få danskere til at melde sig til tysk krigstjeneste. Da partiet klarede sig dårligt ved valget i marts 1943, gik det nærmest i opløsning.

 
 
 
 
 
 

Revision: 24/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund