• Indhold

Folkestrejke

 

Betegnelse for situationer, hvor arbejdere, funktionærer, embedsmænd, handlende osv. nedlægger arbejdet.

I sammenhæng med besættelsen i Danmark bruger man begrebet om strejkerne i mange provinsbyer i august 1943. Disse strejker og uroligheder var i høj grad organiseret af kommunister, og de førte til bruddet med tyskerne d. 29. august. Man bruger også - og især - begrebet om den store strejke i København i juni-juli 1944. Københavnske arbejdere gik hjem fra arbejde. Tyskerne forsøgte at kvæle strejken ved at slukke for vand, elektricitet og gas og afspærrede byen fra omverdenen. Til sidst opgav tyskerne den hårde linie og bøjede sig for flere af kravene fra danskerne. Afslutningen af strejken førte til en slags magtkamp mellem politikerne og Frihedsrådet, en kamp, hvor Frihedsrådet viste, at det havde større opbakning i befolkningen end politikerne.

 
 
 
 
 
 

Revision: 25/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund