• Indhold

Højgaardkredsen

 

Højgaardkredsen var en gruppe af fremstående folk fra det private erhvervsliv under ledelse af Knud Højgaard, som var leder af en stor ingeniørvirksomhed. Andre fremtrædende medlemmer var A.P. Møller og lederne af et andet stort ingeniørfirma, Per Kampmann og Jørgen Saxil.  Kongens fætter, Prins Axel, deltog i nogle af de møder, der blev afholdt. Kredsen arbejdede i november på at overbevise Christian X om, at han skulle afskedige regeringen - uden om Rigsdagen - og indsætte et ministerium af "Rigets bedste Mænd", her forstået som erhvervsledere med konservativ indstilling. Kongen havde dårlige erfaringer fra tidligere: I 1920 havde han afskediget et ministerium uden, at det var kommet i mindretal i Folketinget. Det havde givet anledning til nærmest revolutionære tilstande i København. Nu spurgte han statsministeren om råd, og efter dette afviste han Højgaardkredsens ønsker.

 
 
 
 
 
 

Revision: 25/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund