• Indhold

Stikordsoversigt

 

StikordBeskrivelse og artikler med omtale
AA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
AksemagterneBetegnelse for Tyskland og dets allierede under 2. verdenskrig: Italien og Japan.  Betegnelsen stammer fra propagandaudtrykket: aksen mellem Berlin, Rom og Tokyo. Senere blev disse lande støttet af  autoritære styrer i stater som Ungarn, Rumænien, Slovakiet, Bulgarien og Kroatien.

Læs mere i følgende artikler:
De vigtigste militære begivenheder
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
AllieredeFælles betegnelse for de magter, der kæmpede mod Tyskland og Japan i 2. verdenskrig.
De vigtigste var Storbritannien, USA og senere Sovjetunionen. Danmark blev ikke regnet for allieret, men mod slutningen af krigen ønskede de vestlige allierede, takket være modstandsbevægelsens indsats, at få Danmark med. Sovjetunionen accepterede aldrig Danmark som allieret, men gik dog med til, at landet blev indbudt til konferencen om dannelsen af FN.

Læs mere i følgende artikler:
Jubel og glæde
Modstandskampens betydning
Arbejdsløshed
Mørklægning og luftalarm
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Sabotage
Modstanden
Tidslinje
AlsangEfter den tyske besættelse opstod der frygt for dansk identitet, og en national bevægelse gik over landet. Et af udslagene af dette var store sangstævner, alsang, hvor tusindvis af danskere mødtes og sang danske sange.
Den 1. september 1940 blev der på samme tid afholdt sangstævner over hele landet. Man regner med, at ca. 740 000 deltog for at vise deres danskhed.    

Læs mere i følgende artikler:
Modstanden
Tidslinje
Andersen, Alsing
(1893-1962)
Ledende socialdemokrat.
Allerede i 1930'erne fik han vigtige poster i partiet, og han var forsvarsminister d. 9. april 1940. Han havde derfor ansvaret for de fejl, der indtraf i forbindelse med den tyske besættelse af landet.
Han blev formand for Socialdemokratiet i begyndelsen af 1941, da tyskerne havde tvunget den daværende formand, Hans Hedtoft, bort fra posten. Han arbejdede stærkt på de indre linier i partiet for at holde det sammen, og han udsendte en række interne papirer til de forskellige partiafdelinger.
Han blev i den illegale presse stærkt angrebet for sit Cirkulære af 2. september 1943 om "chauvinister og kommunister", som han tillagde skylden for, at regeringen gik af og dermed kastede landet ud i en usikker situation
AntikominternpagtenPagtens formål var at bekæmpe kommunismen.
Den blev oprindelig indgået i 1936 af Tyskland og Japan. Senere tilsluttede nogle andre lande sig. En tilslutning medførte ikke krav om konkrete skridt; den havde mest symbolsk og propagandamæssig virkning.
Da pagten skulle fornys i 1941 stillede tyskerne krav til den danske regering om, at Danmark skulle tilslutte sig pagten. Tyskerne truede med at trække deres løfter fra 9. april 1940 tilbage, hvis Danmark ikke tilsluttede sig. Kravet gav anledning til en meget dramatisk krise i den danske regering.
Udenrigsminister Erik Scavenius og et par andre ministre var indstillet på en tilslutning fra starten, men flere var imod. Efter et meget hårdt pres fra tyskerne og fra bl.a. statsminister Stauning gik hele regeringen til slut med til en tilslutning, da man fik indføjet nogle forbehold.
Da udenrigsminister Scavenius kom til Tyskland for at underskrive pagten, forsøgte tyskerne at presse ham til at opgive forbeholdene, men han stod fast. Efter underskrivelsen kom det til voldsomme demonstrationer i København. Det blev den første massedemonstration mod den danske regering og især mod Scavenius.

Læs mere i følgende artikler:
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
Tidslinje
AntisemitismeAntisemitterne hævdede at jøderne tilhørte en særligt lavtstående race, der ville forgifte og ødelægge den højerestående hvide race, når f. eks. jøder fik børn med ikke-jøder.
Disse teorier var den rene fantasi.
Men de betød, at det ikke længere var nok at jøderne omvendte sig. For de havde jo stadigvæk det urene blod i årene! Derfor måtte de skilles helt ud af samfundet og det nationale liv.

Læs mere i følgende artikler:
Redningen af de danske jøder
9. april9. april 1940 var datoen for den tyske besættelse af Danmark. Danmark indgik ikke fra starten i Hitlers krigsplaner, men det ændrede sig i vinteren 1940. Hitler frygtede, at Storbritannien og Frankrig ville sende tropper til Skandinavien, der kunne true Tyskland nordfra, og ønskede med et angreb på Norge og Danmark at komme de allierede i forkøbet. Desuden ønskede tyskerne at besætte Norge for at få flåde- og ubådsbaser i landet. Danmark kom med som en trædesten på vejen til Norge.
I begyndelsen af april sendte den danske ambassade i Berlin indberetninger til Udenrigsministeriet om unormale tilstande, der kunne tyde på forberedelser til tysk besættelse af Danmark. Regeringen var ikke indstillet på at forsvare landet mod en overmagt, og da tyskerne overskred grænsen overgav man sig hurtigt. Der var dog kampe i Sønderjylland, hvor 16 soldater blev dræbt og 23 såret. Den danske regering protesterede over "krænkelsen af dansk neutralitet", men besluttede at "ordne forholdene under hensyn til den besættelse, der har fundet sted."
Regeringen blev udvidet med repræsentanter fra Venstre og de Konservative, og de danske institutioner fik lov til at fortsætte. I flere år forsøgte man så at leve videre på den illusion, at alt blot kunne fortsætte som hidtil, og som om Danmark stadig var et neutralt land.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
ArbejdsløshedskasserHvis man blev arbejdsløs, fik man det meste af understøttelsen fra en arbejdsløshedskasse.
Det var en privat forsikring, som man indbetalte til, mens man var i arbejde. Disse kasser var knyttet tæt til fagforeningerne.
Også i dag eksisterer der arbejdsløshedskasser, men en større del af understøttelsen betales i dag af det offentlige end under besættelsen. Understøttelsen var langt mindre dengang, end den er i dag.

Læs mere i følgende artikler:
Arbejdsløshed
ArdennerneBjergområde, som går gennem Belgien, Frankrig og Luxembourg. Tyskerne rettede deres offensiv mod Ardennerne, fordi det var den del af den allierede front, der var dårligst beskyttet af de allierede styrker og dermed lettest at bryde igennem.

Læs mere i følgende artikler:
Tidslinje
AsocialI daglig tale om en person, der hverken kan eller vil indordne sig i samfundet, og som er hensynsløs over for andre.
I Nazityskland blev "asocial" brugt som en samlebetegnelse for vaneforbrydere, tiggere, prostituerede og andre, der ud fra racetankegangen forgiftede den sunde germanske race. De blev indfanget og sendt i KZ-lejre. I Danmark arresterede det tyske politi 1941-1945 omkring 420 "asociale" og deporterede dem til Tyskland, hvor ca. 100 omkom.

Læs mere i følgende artikler:
Danskere i koncentrationslejre
August 1943I løbet af august 1943 var der en række strejker i forskellige provinsbyer. Regeringen og arbejdsmarkedets parter forsøgte at få arbejdet genoptaget, når det blev nedlagt. Men oprøret spredte sig efterhånden til flere og flere byer. Tyskerne opstillede en række krav til den danske regering, bl.a. krav om dødsstraf. D. 29. august 1943 besluttede den danske regering at nægte at bøje sig for kravene, og hermed kom der et formelt brud med tyskerne og dermed med den hidtil førte politik.

Læs mere i følgende artikler:
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
AuschwitzDet tyske navn på en koncentrations- og udryddelseslejr i Polen. A. var opdelt i flere lejre, hvoraf Auschwitz-Birkenau er blevet mest berygtet. Det var nemlig her, udryddelsen af jøder og andre, bl.a. sigøjnere, var sat i system. Man regner med, at ca. 1 mio jøder og ca. 150 000 andre blev henrettet i lejren og brændt i store krematorieovne.

Læs mere i følgende artikler:
Redningen af de danske jøder
AutoritærOrdet bruges til at karakterisere styrer, der ikke er demokratiske. På en vis måde ligner autoritære styrer fascistiske, men de bygger ikke nødvendigvis på massebevægelser. Ofte er det en enkelt person eller en lille gruppe af mennesker, som tiltager sig magt eller autoritet. Når de først har magten forsøger man at bevare den ved at forfølge politiske modstandere og sætte borgerlige rettigheder ud af kraft.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
BA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
BBCBritish Broadcasting Corporation.
Den britiske radio blev et vigtigt led i kampen mod tyskerne.
Allerede fra 9. april blev der sendt dansksprogede udsendelser. I begyndelsen mest om krigens gang ude i verden; senere blev udsendelserne i højere grad et led i modstandskampen, idet der i slutningen af udsendelserne blev sendt en række kodede meddelelser om våbennedkastninger fra luften til modstandsbevægelsen. Udsendelserne varede i slutningen af besættelsen 10 minutter. BBC opfordrede ikke direkte til åbent oprør i Danmark, men var med til at påvirke den anti-tyske stemning i landet.

Læs mere i følgende artikler:
Jubel og glæde
Samarbejdet med tyskerne
Tidslinje
Befrielsen4. maj 1945 overgav tyskerne sig i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark til den britiske feltmarskal Montgomery. Frihedsbudskabet nåede via BBC ud til danskerne samme aften. Kapitulationen gjaldt fra 5. maj om morgenen. I de følgende dage kom nogle få britiske tropper til Danmark, og de tyske soldater begyndte at drage tilbage til Tyskland.
I de første dage efter befrielsen foregik der en række interneringer af danskere, som var mistænkt for landsskadelig virksomhed, og i løbet af de følgende måneder genoptog danske myndigheder som politi, hær og flåde deres funktioner.

Læs mere i følgende artikler:
Jubel og glæde
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
Hansen, Ib KirkedalTekst venter

Læs mere i følgende artikler:
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
BOPAForkortelsen står for BOrgerlige PArtisaner.
BOPA var besættelsestidens vigtigste sabotageorganisation. Den havde sin rod i den kommunistiske del af modstandsbevægelsen. Derfor hed den oprindelig KOPA (KOmmunistiske PArtisaner). Navneforandringen udsprang af en spøg, men peger samtidig i retning af, at man ønskede at finde frem til andre end kommunister, som kunne deltage i sabotagen. DKP havde dog hele tiden den overordnede ledelse.
Gruppen fik kontakt med SOE (den britiske organisation, som søgte at støtte modstandsbevægelser i de tysk besatte områder), som forsynede den med sprængstoffer og tændsatser. Gruppen stod bag mange af de mest berømte sabotager, og nogle af gruppens medlemmer påtog sig det ubehagelige arbejde at likvidere stikkere. Mange medlemmer af gruppen blev arresteret af tyskerne, og mange af dem blev udsat for tortur.

Læs mere i følgende artikler:
Barn og ung under besættelsen
Sabotage
Likvideringer
Bovensiepen, Otto
(1905-79)
Tekst venter

Læs mere i følgende artikler:
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
BrandbomberBomber kan virke på forskellige måder. Enten ved deres sprængkraft eller ved, at de kan antænde brande. Mange af de bomber, der anvendtes i 2. verdenskrig havde til formål at sætte ild i store områder af byer, de såkaldte "fladebrande".

Læs mere i følgende artikler:
Mørklægning og luftalarm
BrunkulAflejringer af planterester, som kan bruges til brændsel.
Brunkul er en mellemting mellem tørv og kul.
Der var store brunkulsaflejringer i Herningområdet. De blev i vidt omfang udgravet under besættelsen skabte arbejde til mange ledige.
I alt udgjorde tørv og brunkul ca. 45% af det samlede brændselsforbrug hen mod slutningen af besættelsen

Læs mere i følgende artikler:
Arbejdsløshed
Buhl, Vilhelm
(1881-1954)
Socialdemokratisk politiker.
Finansminister indtil 1942, og efter Staunings død statsminister til november 1942, hvor han efter tysk pres blev afløst af Erik Scavenius. Efter befrielsen 5. maj blev Vilhelm Buhl igen statsminister i befrielsesregeringen.
Han kom på mange måder til at tegne samarbejdspolitikken, og derfor var mange i modstandsbevægelsen imod, at han vendte tilbage i maj 1945, men politikerne fik gennemtrumfet, at han fik posten.

Læs mere i følgende artikler:
1945: Tilbage til hverdagen
Sabotage
Tidslinje
BunkersTykke betonbygninger, som skal beskytte enten mandskab eller kanonstillinger og materiel. Mange af disse bunkers findes stadig på den jyske vestkyst, hvor de blev opført som forsvar imod en mulig allieret invasion.

Læs mere i følgende artikler:
Arbejdsløshed
CA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
CensurUnder besættelsen var flere områder underlagt censur.
Teaterforestillinger, film og bøger blev censureret. Fx var britiske og amerikanske film forbudt, og nogle af de bøger, der kritiserede Tyskland og nazismen kunne ikke udkomme. Radioen, eller Statsradiofonien, som det hed, kunne ikke sende oplysninger, som under samarbejdspolitikken kritiserede den danske regering og kunne ikke give reelle oplysninger om krigens gang.
Dagspressen kunne heller ikke - uden forhåndsgodkendelse - trykke artikler, som gav et virkeligt billede af den militære udvikling.
Endelig blev al kommunikation med udlandet censureret. I alle tilfælde blev censuren skærpet efter 29. august 1943. Folk mistede efterhånden tiltro til disse medier og fik i stedet oplysninger fra den illegale presse og fra BBC.

Læs mere i følgende artikler:
Samarbejdet med tyskerne
Christian den 10.
(1870-1947)
Kongen var før besættelsen ikke videre populær.
Han havde i 1920 afskediget den daværende regering uden, at den var kommet i mindretal i Folketinget, men var blevet tvunget til at trække afskedigelsen tilbage.
Under besættelsen blev han til gengæld et nationalt samlingspunkt. I begyndelsen af besættelsen red han dagligt uden ledsagelse rundt i København. Det vakte beundring og respekt. Endnu større opbakning fik han, da han faldt af hesten og sårede benet i oktober 1942.
Efter sine dårlige erfaringer med at handle uden om politikerne i 1920 ændrede han holdning under besættelsen.
Han rådførte sig hele tiden med de ledende politikere, og efter d. 29. august 1943 ophørte han med at udøve sine funktioner.
Han gik ikke selv af, men opholdt sig i stedet på Sorgenfri Slot i Lyngby, hvor han betragtede sig selv som fange.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
Christmas Møller, John
(1894-1948)
Han var formand for Det konservative Folkeparti i 1930'erne.
Selv om han var imod, at danskerne ikke havde gjort mere modstand d. 9. april 1940, indtrådte han i samlingsregeringen.
Hans offentlige taler fik imidlertid tyskerne til at kræve ham fjernet fra regeringen allerede i oktober 1940.
Han blev isoleret fra det politiske liv, og i stedet nærmede han sig andre kredse.
I vinteren 1941/1942 var han sammen med kommunisten Aksel Larsen med til at stifte det illegale blad Frit Danmark.
I april 1942 flygtede han til Storbritannien.
Han forestillede sig, at han skulle lede modstandskampen fra London, men briterne ønskede på det tidspunkt at neddæmpe sabotagen.
Christmas Møller blev mere og mere isoleret i London, og samtidig mere og mere populær i den danske befolkning, bl.a. på grund af sine radiotaler fra BBC.
Da besættelsen sluttede blev han Udenrigsminister i befrielsesregeringen.
Han genindtrådte i sine poster i Det konservative Folkeparti, men kom i modsætning til partiet på grund af sin holdning til Sydslesvig og meldte sig ud.

Læs mere i følgende artikler:
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
Tidslinje
Churchill-gruppenEn gruppe af gymnasieelever fra Aalborg Katedralskole, som i foråret 1942 udførte en del mindre aktioner mod tyskerne: ildspåsættelse, hærværk og våbentyverier.
Da de blev opdaget, blev de i første omgang indsat i arresten i Aalborg. Men selv om de altså var bag tremmer, fortsatte de deres aktioner. De savede gitteret på vinduet over. Da det blev opdaget, blev de stillet for en tysk krigsret, som idømte dem lange straffe, som blev afsonet i dansk fængsel.
Andre drenge- og ungdomsgrupper opstod senere forskellige steder i landet, hvor de på mange måder generede besættelsesmagten ved hærværk, småbrande og andre former for chikanerier

Læs mere i følgende artikler:
Barn og ung under besættelsen
Civil modstandBetegner ikke-voldelige handlinger, rettet mod besættelsesmagten, regeringen eller de danske nazister. Eksempler er protester, demonstrationer og strejker. Også redningen af de danske jøder i oktober 1943 betegnes som civil modstand. Modsætningen er militær modstand som f. eks. sabotage, våbenmodtagelse og væbnet kamp mod besættelsesmagten.
Clausen, Frits
(1893-1947)
Frits Clausen blev leder af det danske nazistparti i 1933. Han blev valgt ind i Folketinget for partiet før besættelsen. Efter den tyske besættelse forsøgte han flere gange at få tyskerne til at hjælpe sig med at komme til magten i Danmark, men de havde ikke tiltro til ham og partiet, og derfor kom der ikke noget ud af hans anstrengelser. Til hans store fortrydelse. Han bakkede op om de danske nazisters indsats for at hverve danskere til tysk krigstjeneste. I partiet var der mange magtkampe, og Frits Clausen mistede magten i partiet i sommeren 1943. Han meldte sig som læge til tysk krigstjeneste, men kom aldrig til fronten. Han blev arresteret d. 5. maj 1945, men han døde, før retssagen mod ham kom i gang.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
ClearingdrabEn slags hævnmord, som blev benyttet af tyskerne i den sidste del af besættelsen.
Hensigten var at afholde modstandsbevægelsen fra aktioner, ikke mindst stikkerlikvideringer, og at terrorisere befolkningen.
Tyskerne udvalgte mere eller mindre tilfældigt danskere til en sådan gengældelsesaktion.
Det kendteste eksempel er mordet på præsten Kaj Munk i 1944.

Læs mere i følgende artikler:
Hvor mange danskere døde som følge af krigen?
Hvor mange dræbte danskere?
Likvideringer
Tidslinje
la Cour, Vilhelm
(1883-1974)
Uddannet som historiker. Han havde tidligt været med i nationale og konservative kredse, ikke mindst fordi han mente, at danske politikere havde svigtet ved afstemningen om grænsedragningen i Sønderjylland i 1920. Han var meget forbitret over, at der ikke blev kæmpet mod tyskerne ved angrebet d. 9. april 1940 og vendte sig skarpt mod regeringen og samarbejdspolitikken. Det skete i artikler og foredrag. Han var medlem af Højgaardkredsen, som prøvede at få kongen til at afsætte den danske regering.  Han blev medlem af Dansk Samling, hvis medlemmer var med til at udbrede hans artikler. Han blev først idømt en hæftestraf for sin virksomhed, og senere en fængselsstraf på 7 måneder. Samtidig blev han afskediget fra sit job på Birkerød Statsskole. Senere flygtede han til Sverige, hvorfra han fortsatte sine skriverier.

Læs mere i følgende artikler:
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
DA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
DanmarkskredsenI 1940 var der forskellige initiativer blandt danskere for at få kongen til at afsætte regeringen. Højgaardkredsen bestod af betydningsfulde og ledende erhvervsfolk. Danmarkskredsen bestod af nogle yngre folk fra provinsen. De havde ikke særlig succes, og det førte til, at nogle af dem gik over til at støtte Højgaardkredsens arbejde, mens andre gik ind i nazistlignende organisationer.
Dansk SamlingPolitisk parti, der i 1936 var stiftet på grundlag af tanker, som blev udviklet af forfatteren Arne Sørensen.
Hans teorier var skeptiske over for det parlamentariske system, som ikke i tilstrækkelig høj grad fremmede det fælles i den danske nationalisme og kristendom.
Ved besættelsen i april 1940 mente partiet, at de kendte politiske partier havde spillet fallit, og partiet var også stærkt mod samlingsregeringen.
Fra foråret 1942 blev ledende medlemmer af partiet – efter opfordringer fra britisk side – indblandet i illegalt arbejde, og fra 1943 var det et meget vigtigt led i modstandsbevægelsen.
Partiet var således stærkt repræsenteret i Frihedsrådet

Læs mere i følgende artikler:
1945: Tilbage til hverdagen
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
Dansk UngdomssamvirkeDa tyskerne besatte Danmark opstod der en frygt for, at tyskerne og deres danske medløbere ville forsøge at nazificere den danske ungdom.
Der var også forsøg på at organisere den danske ungdom i en stor statsautoriseret organisation under ledelse af lederen af Ollerup Gymnastikhøjskole, Niels Bukh, som havde givet udtryk for tanker, som ikke lå langt fra nazismen.
Derfor gik en række danske ungdomsorganisationer og foreninger i sommeren 1940 sammen i en organisation, som skulle fremme samarbejdet om dansk demokrati. Lederen blev professor i teologi, Hal Koch. Han og andre i organisationen havde gode forbindelser til ledende samarbejdspolitikere, som støttede arbejdet "på dansk friheds grund", som der stod i Dansk Ungdomssamvirkes formålsparagraf. Eftersom Dansk Ungdomssamvirke støttede dansk parlamentarisk demokrati, støttede man også samarbejdspolitikken og så med skepsis på modstandsbevægelsen.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
DemokratiOrdet bruges på forskellige måder. I dansk sammenhæng plejer man at skelne mellem opfattelsen af demokrati som styreform og demokrati som livsform. Som styreform indebærer et demokrati lige og hemmelige valg, afholdt efter bestemte tidsfrister. Endvidere skal der være tale om en række frihedsrettigheder, som fx ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, religionsfrihed osv. Som livsform indebærer demokrati vilje til at samtale, til at lytte til hinandens argumenter og til at bøje sig for disse argumenter, hvis de er rigtige.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
Den kolde skulderBegrebet dækker over mange danskeres opførsel over for tyskerne, især i starten af besættelsen. Begrebet betyder altså ikke aktiv modstand, men det forhold, at man vendte ryggen til tyskere, når man mødte dem og forsøgte at undgå at komme i kontakt med dem.

Læs mere i følgende artikler:
Modstanden
DiktaturEn styreform, hvor magten er samlet hos en enkelt person eller hos nogle få personer, som holder andre ude fra magten. Det er det modsatte af demokrati, og derfor er der ikke frie, hemmelige og almindelige valg, og der sker overtrædelser af menneskerettighederne

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
DKP
Danmarks kommunistiske Parti
DKP var et lovligt politisk parti ved besættelsen i april 1940.
DKP havde et tæt forhold til Sovjetunionen, og da dette land havde indgået en Ikke-angrebspagt med Tyskland i august 1939, holdt DKP sig i starten af besættelsen tilbage fra modstand mod tyskerne. Efter det tyske angreb på Sovjetunionen i juni 1941 blev DKP forbudt i Danmark, og flere hundrede kommunister blev arresteret. Mange partimedlemmer blev efter 29. august 1943 sendt i koncentrationslejre.
DKP blev et vigtigt element i modstandsbevægelsen, og kommunisterne var dominerende inden for den illegale presse og sabotagen i modstandskampens første år.
DKP spillede siden en stor rolle i Frihedsrådet og under de store strejker i 1943 og 1944.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
Danskere i koncentrationslejre
1945: Tilbage til hverdagen
Sabotage
Modstanden
Samarbejdet med tyskerne
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
Tidslinje
DNSAPDanmarks Nationalsocialistiske Arbejder Parti blev dannet i 1930. Fra 1933 var Frits Clausen formand. Partiet opnåede aldrig folkelig opslutning af betydning. Før den tyske besættelse i april 1940 havde partiet fået små 2% af stemmerne ved valget i 1938 og havde 3 mandater i Folketinget. Medlemstallet var i 1940 ca. 5 000, og i 1943 var der ca. 20 000.
Efter den tyske besættelse håbede partiet at komme til magten i Danmark med tysk hjælp. Især i efteråret 1940 forsøgte partiet at markere sig med møder og demonstrationer. Men dels var ledelsen af partiet simpelthen for udygtig, og dels havde de tyske repræsentanter i Danmark ingen tillid til partiet. Et par gange senere i besættelsen forsøgte partiet at markere sig, men hver gang forgæves. Den mest afgørende indflydelse fik partiet, da det hjalp med til at få danskere til at melde sig til tysk krigstjeneste. Da partiet klarede sig dårligt ved valget i marts 1943, gik det nærmest i opløsning.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
1940: Stormen på regeringen
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
Arbejdsløshed
Tidslinje
DuplikatorMaskine, som blev brugt til at trykke illegale blade. Fremgangsmåden var den, at man først skrev med skrivemaskine på en særlig "stencil" (et papir hvor bogstaver og tegn blev til huller, som tryksværten kunne trænge igennem), som man så kunne lægge i en duplikator og dermed få en artikel trykt i mange eksemplarer.

Læs mere i følgende artikler:
Modstanden
EA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Eisenhower, Dwight David
(1890-1969)
Amerikansk general, senere præsident.
Eisenhower ledede de allieredes landgang i Nordafrika i 1942 og deres landgang i Syditalien 1943. Han udnævntes til leder af SHAEF (Supreme Headquarters Allied Expeditionary Forces/det militære hovedkvarter for de allierede styrker i Europa) og blev som sådan ansvarlig for landgangen i Normandiet i juni 1944 og for alle de vestallierede styrker frem til Tysklands kapitulation i maj 1945

Læs mere i følgende artikler:
Bornholms befrielse
EksilregeringEn regering, der ikke kan udøve sin magt i hjemlandet, men fra et andet territorium. Under 2. verdenskrig var der flere sådanne eksilregeringer, som bestod af folk, der var flygtet fra hjemlandet efter tysk besættelse, bl.a. flygtede den norske regering til London i 1940 og blev der til befrielsen i 1945. Andre eksilregeringer var den polske, den græske, den tjekkiske og den jugoslaviske, alle med sæde i London.

Læs mere i følgende artikler:
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
EnglandSe Storbritannien...
FA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
FascismeFascismen opstod i Italien efter 1. verdenskrig. Lederen af den italienske fascisme var Benito Mussolini. Ideologien var meget anti-demokratisk. I stedet for demokrati skulle man have en stærk stat under ledelse af en stærk fører.
Fascismen var stærkt nationalistisk, og man forsøgte at indoktrinere hele befolkningen gennem terror og gennem uddannelsessystemet, gennem masseorganisationer og gennem meget bevidst og omfattende propaganda.
Der var fascistiske bevægelser i stort set alle europæiske lande. Man plejer også at betegne nazismen i Tyskland som en slags fascisme. De autoritære regimer i Spanien under general Franco og i Japan havde også meget til fælles med fascismen. Efter at Tyskland havde besat hele Central- og Østeuropa, blev der i flere lande indsat lydregeringer, som man nok også kan betegne som fascistiske.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
FagforeningerFagbevægelsen var historisk tæt knyttet til Socialdemokratiet.
Samtidig havde den som sin opgave at medvirke til, at dens medlemmer fik tålelige løn- og arbejdsvilkår.
Den kom derfor fra starten af besættelsen til at stå for en tilslutning til samarbejdspolitikken. En hovedbegrundelse var, at det gjaldt om at undgå at ødelægge organisationen og at prøve at skåne medlemmernes levemuligheder så meget som muligt. Det betød, at den - uden glæde -  i første omgang måtte acceptere en række tilbageskridt for medlemmerne. Fx måtte den acceptere en række lønmæssige tilbageslag og opgivelse af strejkeretten allerede i 1940. Ikke mindst efter krav fra partiet Venstre, som krævede disse indskrænkninger for at indtræde i og fortsætte i regeringen. Fagbevægelsen accepterede også, at danske arbejdere måtte tage arbejde i Tyskland. Ledelsen var socialdemokratisk og så med stor skepsis på DKP og dette partis stigende indflydelse på grund af dets succes i modstandsbevægelsen.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
FeltmadrasNedsættende betegnelse for kvinder, der havde haft tæt samkvem med tyske soldater.

Læs mere i følgende artikler:
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
FNEn international organisation, hvis oprindelse går tilbage til aftaler under 2. verdenskrig, hvor en række lande forpligtede sig til at fortsætte kampen mod Tyskland, Japan og deres allierede. FN-pagten trådte i kraft d. 24. oktober 1945. For at blive optaget, skulle nationen kunne accepteres som "fredselskende". Danmark kom med, ikke mindst takket være modstandsbevægelsens indsats. Vestmagterne støttede dansk deltagelse, mens Sovjetunionen var meget skeptisk over for accept af Danmark. Ved starten var 50 lande medlemmer; senere er der kommet mange flere til, så tallet nu er 191.

Læs mere i følgende artikler:
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
FolkerettenFolkeretten er de regler med retslig kraft, som skal regulere forholdene mellem stater og forskellige internationale sammenslutninger. Et eksempel er Genevekonventionerne, som bl.a. beskæftiger sig med behandling af krigsfanger.

Læs mere i følgende artikler:
Tyske flygtninge
FolkestrejkeBetegnelse for situationer, hvor arbejdere, funktionærer, embedsmænd, handlende osv. nedlægger arbejdet.
I sammenhæng med besættelsen i Danmark bruger man begrebet om strejkerne i mange provinsbyer i august 1943. Disse strejker og uroligheder var i høj grad organiseret af kommunister, og de førte til bruddet med tyskerne d. 29. august. Man bruger også - og især - begrebet om den store strejke i København i juni-juli 1944. Københavnske arbejdere gik hjem fra arbejde. Tyskerne forsøgte at kvæle strejken ved at slukke for vand, elektricitet og gas og afspærrede byen fra omverdenen. Til sidst opgav tyskerne den hårde linie og bøjede sig for flere af kravene fra danskerne. Afslutningen af strejken førte til en slags magtkamp mellem politikerne og Frihedsrådet, en kamp, hvor Frihedsrådet viste, at det havde større opbakning i befolkningen end politikerne.


Læs mere i følgende artikler:
Modstanden
Tidslinje
FrankrigFrankrig havde et modsætningsforhold til Tyskland, efter den fransk-tyske krig 1870-71. En stor del af 1. verdenskrig blev udkæmpet på fransk jord, idet Tyskland i 1914 invaderede Frankrig. Efter 1. verdenskrig var det derfor fransk politik at forsøge at forhindre et nyt tysk angreb. Det kom alligevel i maj 1940, og den franske hær kapitulerede i juni. Landet deltes herefter i to dele: en nord-vestlig, som blev besat af tyskerne og en syd-østlig, det såkaldte Vichyfrankrig, hvor der var en regering i byen Vichy under marskal Pétain, som samarbejdede med Tyskland. Efterhånden kom det til modstand mod den tyske besættelse. I selve landet ydede modstandsbevægelsen - med allieret støtte - en vigtig indsats mod den tyske besættelse, og i udlandet deltog franske tropper i kampen mod aksemagterne under ledelse af  en national befrielseskomité under ledelse af general de Gaulle.

Læs mere i følgende artikler:
De vigtigste militære begivenheder
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Tidslinje
FraternisereOrdet betyder at omgås andre, især en fjende, tæt og venskabeligt.

Læs mere i følgende artikler:
Jubel og glæde
FredsbesættelseTeoretisk betyder det, at en krigsførende magt besætter et andet land men lover, at dette land kan opretholde dets institutioner og uafhængighed. Udtrykket bruges om den tyske besættelse af Danmark, hvor man - både den tyske og den danske regering - ved besættelsen 9. april 1940 prøvede at give det indtryk, at alt kunne fortsætte, som om besættelsen ikke havde fundet sted.

Læs mere i følgende artikler:
Redningen af de danske jøder
FrihedsfondenEfter befrielsen d. 5. maj 1945 var det en almindelig opfattelse, at danskere burde gøre noget for de modstandsfolk, der på grund af deres farlige indsats havde vanskeligheder med at komme tilbage til et normalt liv. Også modstandsfolks efterladte, fx børn, burde ifølge denne opfattelse støttes. Der blev oprettet en fond, Frihedsfonden, som skulle varetage denne opgave. Fonden samlede et stort beløb ind, og den fik en længere levetid, end det var forudset i 1945. Det hang bl.a. sammen med, at en række af eftervirkningerne af deltagelse i modstandskampen først viste sig senere. Fx er der det såkaldte kz-syndrom, som viser sig ved, at folk, der har været i koncentrationslejr, mange år senere får alvorlige psykiske og fysiske eftervirkninger af opholdet. Fonden eksisterede indtil 1996. Et håndgribeligt resultat af Fondens virke er de såkaldte 4.-maj-kollegier.

Læs mere i følgende artikler:
Danskere i koncentrationslejre
1945: Tilbage til hverdagen
FrihedsrådetFrihedsrådet blev dannet i september 1943.
Rådet bestod af repræsentanter for store modstandsorganisationer som DKP, Frit Danmark, Ringen, De frie Danske og Dansk Samling. Hensigten med dannelsen af rådet var at koordinere modstandskampen og være med til at forsøge at lægge planer for, hvad der skulle ske, når tyskerne var ude af landet.
I november 1943 udsendte rådet "Naar Danmark atter er frit", hvori der blev opstillet nogle konkrete overvejelser over forholdene i et frit Danmark.
Rådet nedsatte en række underudvalg: Bladudvalget, Kommandoudvalget, Det juridiske Udvalg, Sabotageudvalget og flere andre.
Frihedsrådet blev den stemme, som befolkningen lyttede til i afgørende situationer, ikke mindst i forbindelse med Folkestrejken i København 1944. Af samme grund så ”de gamle politikere” på Frihedsrådet med stor skepsis, men da de indså, at de ikke mere havde samme prestige og indflydelse som Frihedsrådet, indledte de et samarbejde med rådet. I sidste ende førte det frem til samarbejdet i forbindelse med befrielsen i maj 1945.

Læs mere i følgende artikler:
1945: Tilbage til hverdagen
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
Modstandskampens betydning
Likvideringer
Modstanden
Samarbejdet med tyskerne
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
Tidslinje
Frikorps DanmarkKorps af danskere, der meldte sig til tysk krigstjeneste under SS efter det tyske angreb på Sovjetunionen i juni 1941.
Korpset blev indsat på Østfronten. Efter mange interne stridigheder blev korpset opløst i juni 1943.
Flere af medlemmerne i korpset deltog i krigsforbrydelser. Den danske regering opfordrede ikke direkte til, at folk meldte sig, men nogle fik indtryk af, at regeringen accepterede, at folk gjorde det.
Det præcise antal af folk, der meldte sig til Frikorpset kendes ikke. I alt meldte ca. 12000 danskere sig til tysk krigstjeneste under Waffen SS, i Frikorpset og i andre korps. Op mod 7000 blev optaget og kæmpede på tysk side, især i den meget brutale krig mod Sovjetunionen.

Læs mere i følgende artikler:
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
Frisch, Hartvig
(1893-1950)
Socialdemokratisk politiker. I 1933 skrev han bogen "Pest over Europa", hvori han angreb de totalitære tendenser i Europa, især nazismen. Under og efter besættelsen forsvarede han samarbejdspolitikken, som han anså for den eneste forsvarlige i situationen. Af samme grund så han med skepsis på modstandsbevægelsen.


Læs mere i følgende artikler:
Tidslinje
GA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
GaskammerI de tyske udryddelseslejre havde man det helt groteske problem, at man måtte opfinde en effektiv måde at skaffe sig af med jøder, sigøjnere, homoseksuelle, medlemmer af Jehovas Vidner og andre. Et af midlerne var brug af giftgas. Man byggede derfor i lejrene, fx Auschwitz-Birkenau nogle kamre, hvor man i stort antal samlede de fanger, som skulle henrettes under foregivende af, at du skulle have et brusebad. I stedet lukkede man giftgas ind.

Læs mere i følgende artikler:
Danskere i koncentrationslejre
Tidslinje
GesandtEt lands officielle repræsentant i et andet land. Et andet ord er ambassadør. En gesandt har dog i etiketten en lavere rang end en ambassadør. Alle de danske repræsentanter i udlandet havde under krigen titel af gesandt, men i praksis fungerede de som ambassadører.

Læs mere i følgende artikler:
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
GestapoGestapo (Geheime Staatspolizei) blev oprettet i 1936 i Tyskland og var et af flere ”politikorps”, som også havde ideologiske opgaver.
Målet med dette specielle politikorps var at bekæmpe alle, der var modstandere af nazismen.
Gestapo kom først til at spille en betydelig rolle i Danmark fra august 1943. I oktober 1943 ledede man aktionen mod de danske jøder. Der var afdelinger i en række større byer.
Fra efteråret 1943 frem mod maj 1945 blev Gestapos metoder mere og mere brutale. Der blev brugt sadistisk tortur og sprængninger af ejendomme, hvor modstandsbevægelsen mentes at have tilholdssteder. Gestapo forsøgte at infiltrere modstandsbevægelsen ved hjælp af stikkere. Briterne prøvede ved luftangreb mod hovedkvartererne i Århus den 31. oktober 1944, København (Shellhuset) den 21. marts 1945 og Odense den 17. april 1945 at ødelægge Gestapos muligheder for at bekæmpe modstandsbevægelsen.

Læs mere i følgende artikler:
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
Jubel og glæde
Mørklægning og luftalarm
Redningen af de danske jøder
Likvideringer
Tidslinje
GhettoOprindelig er ordet en betegnelse for det jødiske kvarter i en by. Jøderne blev gennem århundrederne forfulgt og tvunget til at bosætte sig i bestemte kvarterer for at adskille dem fra de kristne. Under nazismen blev jødernes ophold i særlige bydele sat i system i mange lande i Europa. Mest kendt er ghettoen i Warszawa, hvor op mod ½ million jøder blev pakket sammen og indespærret under de mest forfærdelige forhold. Denne ghetto blev udslettet af tyskerne i 1943, efter at de fleste af jøderne var blevet deporteret til udryddelseslejren Treblinka.

Læs mere i følgende artikler:
Danskere i koncentrationslejre
Redningen af de danske jøder
GrundfortællingUdtrykkes bruges af forskere i besættelsestidens historie til at beskrive den skildring af besættelsestiden, som er den mest almindelige.
Den er bl.a. benyttet i en række skolebøger, og det er den, som oftest er blevet fremstillet i forbindelse med besættelsestidsjubilæer.
Det er en fortælling om besættelsen, som i meget kort form går ud på, at tyskerne besatte Danmark i april 1940.
Danskerne indså i begyndelsen, at man måtte indrette sig efter magtforholdene.
Den danske regering førte, modstræbende, en tilpasningspolitik, der kom tyskernes krav i møde på nogle områder, men som skånede befolkningen mod overgreb.
Samtidig var der en passiv modstand, som lidt efter lidt gik over i en mere aktiv modstand.
I første omgang førte denne folkelige modstand til, at tilpasningspolitikken blev opgivet i august 1943.
Senere medførte modstanden, at Danmark ved besættelsens slutning blev anerkendt som et af de lande, der havde været med i kampen mod Nazityskland.

Læs mere i følgende artikler:
Modstandskampens betydning
GrundlovenI den danske Grundlov var der række frihedsrettigheder som fx ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.
DKP var derfor et lovligt politisk parti, og selv om Højesterets præsident under krigen udtalte, at Kommunistloven var i overensstemmelse med Grundloven, er der ingen i dag, der bakker dette synspunkt op.
 

Læs mere i følgende artikler:
Samarbejdet med tyskerne
GrønlandUSA interesserede sig for Grønland af flere grunde. Man manglede mellemlandingspladser for fly over Atlanten, og her var Grønland en oplagt mulighed.
Der blev også oprettet en flådestation og nogle meteorologiske stationer, og kryolitminen i Ivigtut blev vigtig for fremstillingen af aluminium, som blev brugt i flyindustrien. Den danske regering forhandlede ikke med USA om sagerne. Den danske gesandt i USA, Henrik Kaufmann, erklærede sig uafhængig af den danske regering, og underskrev på egen hånd aftalen om Grønland med USA.

Læs mere i følgende artikler:
Bornholms befrielse
Goebbels, Joseph
(1897-1945)
Den berygtede Minister for Folkeoplysning og Propaganda i Nazityskland.
Han blev hurtigt Hitlers fortrolige og stod bag den massive propaganda, som forsøgte at ensrette hele den tyske befolkning til nazistiske idealer.
Der er mange eksempler på hans groteske propaganda, bl.a. bogbrændinger og forsøg på at kvæle moderne kunst, "Entartete Kunst". Goebbels var en af styrets groveste antisemitter og ledede kampen mod jøderne fra sin stilling som partichef i Berlin.
I krigens slutfase forsøgte han, bl.a. ved store møder at få befolkningen til at slutte op bag, hvad han kaldte "Den totale krig".
Han begik selvmord med sin familie kort efter Hitlers selvmord.
HA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
HandelsflådenEt lands handelsflåde omfatter de skibe, der sejler med fragt. Den danske handelsflåde var ved krigens udbrud verdens 12. største.

Læs mere i følgende artikler:
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
HIPOHipo (forkortelse for det tyske ord Hilfspolizei = hjælpepoliti)
Korpset blev af tyskerne oprettet efter aktionen mod det danske politi 19. september 1944 med det formål at omorganisere det danske politi. Korpset bestod af danskere, som bar uniform. Medlemmerne kom fra nazistiske kredse og fik bl.a. som opgave at infiltrere den danske modstandsbevægelse, at arrestere modstandsfolk og deltage i arrestationer, tortur og mord.
Der var ca. 550 danske medlemmer af korpset, og mange af dem blev idømt hårde domme efter befrielsen; gennemsnittet var 11 års fængsel.

Læs mere i følgende artikler:
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
Jubel og glæde
Historisk fortællingEn fortælling har en begyndelse, et forløb over tid og en afslutning. Historien forstået som fortiden - tiden der er gået, har efterladt sig spor, men er i sig selv forsvundet. Disse spor fortolkes og sættes i en meningsfuld sammenhæng, dvs. at der skabes en historisk fortælling, som gør rede for et forløb over tid.
Indlevelse og kreativ tænkning bærer den historiske fortælling frem. Fortællingen er i sin grundform beskrivelser af to eller flere begivenheder, som knyttes sammen af fortællerens forklaringer.
Valget af begivenheder, og den måde de sammenkædes på, er udtryk for tolkning af historien. Fortællingen baserer sig på indsigt i det historiske indhold, indlevelsesevne, fantasi og en interesse i at give fortællingen mening.
Uddrag af Fælles Mål, Faghæfte 4, Historie s. 83-84, udgivet af Undervisningsministeriet 2004 (se også http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Historie/vejledning.html - søg efter overskriften "Historisk fortælling").
Hitler, Adolf
(1889-1945)
Hitler var leder af Nazistpartiet i Tyskland, Føreren.
Han blev Rigskansler i Tyskland i 1933, og straks efter at magten var blevet overladt til ham, gennemførte han en række foranstaltninger, som satte enhver opposition ud af kraft. I de følgende år gennemførte han og partiet en række anti-demokratiske love i Tyskland og en aggressiv udenrigspolitik, som havde til mål at omstyrte fredstraktaterne efter 1. verdenskrig og skaffe Tyskland ”Lebensraum”.
Med angrebet på Polen i september 1939 havde Storbritannien og Frankrig fået nok, og krigen var en kendsgerning. Senere indtrådte andre lande i krigen, ikke mindst USA og Sovjetunionen, og krigen blev hermed en verdenskrig.
Danmark spillede ikke nogen stor rolle i Hitlers planer. Besættelsen i april 1940 blev besluttet ret kort tid, før den blev gennemført, og der er ikke særligt mange eksempler på, at Hitler direkte beskæftigede sig med Danmark. Til gengæld spillede han en indirekte rolle, idet mange af de tyske beslutningstagere i Danmark måtte tage hensyn til, hvad de opfattede som hans politik.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
Tyske flygtninge
De vigtigste militære begivenheder
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Samarbejdet med tyskerne
Tidslinje
Holger DanskeNavnet på en af de vigtigste modstandsorganisationer.
Den tog navnet fra den danske sagnhelt, Holger Danske, og som navnet antyder, var der tale om en organisation med nationale, konservative rødder. Medlemmer af organisationen udførte mange sabotager og likvideringer. Nogle af de kendteste modstandsfolk hørte hjemme i gruppen, som fx "Citronen" og "Flammen".
Gruppen havde kontakt til militære kredse og arbejdede på at kunne tage del i en militær aktion i forbindelse med en eventuel allieret invasion i Danmark. Mange af medlemmerne mistede livet under besættelsen.

Læs mere i følgende artikler:
Barn og ung under besættelsen
Sabotage
Likvideringer
HvidstengruppenEn meget kendt modstandsgruppe.
Den fik sit navn, fordi ejeren af Hvidsten Kro ved Randers, Marius Fiil, og hans familie udgjorde størstedelen af gruppens medlemmer.
Gruppens indsats bestod i at organisere modtagelsen af våben fra Storbritannien og nogle i Storbritannien uddannede faldskærmsagenter.
Gruppen blev arresteret i marts 1944, og otte af medlemmerne blev henrettet af tyskerne i juni 1944. Denne henrettelse vakte stor forbitrelse og var stærkt medvirkende til, at den københavnske befolkning gik i strejke i slutningen af juni 1944.

Læs mere i følgende artikler:
Sabotage
HygiejneSundhedslære, altså hvilke forholdsregler, man kan tage for at undgå at få sygdomme.

Læs mere i følgende artikler:
Barn og ung under besættelsen
HøjgaardkredsenHøjgaardkredsen var en gruppe af fremstående folk fra det private erhvervsliv under ledelse af Knud Højgaard, som var leder af en stor ingeniørvirksomhed. Andre fremtrædende medlemmer var A.P. Møller og lederne af et andet stort ingeniørfirma, Per Kampmann og Jørgen Saxil.  Kongens fætter, Prins Axel, deltog i nogle af de møder, der blev afholdt. Kredsen arbejdede i november på at overbevise Christian X om, at han skulle afskedige regeringen - uden om Rigsdagen - og indsætte et ministerium af "Rigets bedste Mænd", her forstået som erhvervsledere med konservativ indstilling. Kongen havde dårlige erfaringer fra tidligere: I 1920 havde han afskediget et ministerium uden, at det var kommet i mindretal i Folketinget. Det havde givet anledning til nærmest revolutionære tilstande i København. Nu spurgte han statsministeren om råd, og efter dette afviste han Højgaardkredsens ønsker.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
Tidslinje
IA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
IdeologiEn samling af tanker, holdninger og normer, som vedrører opfattelsen af samfund og mennesker, og som udgør en helhed. Man taler fx om en liberal ideologi, som udgør en samlet opfattelse af, hvordan et godt samfund skal se ud: Et samfund, hvor staten spiller en lille rolle, og hvor vægten lægges på individets udfoldelsesmuligheder. En konservativ ideologi lægger vægt på, at samfundene skal udvikle sig langsomt og organisk, og hvor man kun skal "forandre for at bevare". Den nazistiske ideologi indeholdt tanker om, hvordan landet skulle styres (førerdyrkelse), og for hvilke personer, der hørte med til folkefællesskabet, nemlig alle de racerene arier. En totalitær ideologi opstiller normer for alle aspekter af menneskers liv, også i privatsfæren, og udelukker diskussion om andre måder at opfatte mennesker og samfund på.

Læs mere i følgende artikler:
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Ikke-angrebspagtI april 1939 tilbød Hitler en række europæiske lande en ikke-angrebspagt. Altså et løfte om ikke at angribe disse lande. Som det eneste nordiske land underskrev Danmark d. 31. maj 1939 en sådan pagt.

Læs mere i følgende artikler:
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
Illegale bladeAllerede i 1930'erne havde den danske regering forsøgt at påvirke den danske presse til at neddæmpe kritikken af Tyskland. Det lykkedes ikke i alle tilfælde at holde kritiske artikler ude af pressen. Efter den tyske besættelse blev der indført censur på pressen. I starten var den ret lempelig, men skruen strammedes mere og mere. Der blev derfor et stort behov for, at der opstod kanaler, hvor danskerne kunne få en bedre adgang til oplysninger om, hvad der skete i krigen uden for Danmark. Og der blev også et behov for blade, der kunne kanalisere den begyndende utilfredshed med regeringens samarbejdspolitik ud til et bredere publikum. Der fremkom derfor en stor underskov af illegale blade, som fik større og større udbredelse og større og større betydning for befolkningens holdninger.
Der er ingen tvivl om, at netop de illegale blade var en meget væsentlig årsag til, at befolkningen gjorde op med samarbejdspolitikken. Dermed blev deres indsats også en afgørende faktor for, at Danmark efter besættelsen af mange lande kunne betragtes som et land, der havde været med blandt  modstanderne af nazismen.

Læs mere i følgende artikler:
Modstanden
Tidslinje
InterneringTilbageholdelse af personer på et sted, som de ikke har ret til at forlade.

Læs mere i følgende artikler:
Samarbejdet med tyskerne
Tidslinje
ItalienItalien havde fra 1922 en fascistisk regering under Mussolini. Hans politik gik ud på at genoprette det romerske rige og dermed give Italien dets storhed tilbage. I 1935-36 blev Abessinien i Afrika erobret, og Mussolini og Hitler støttede i Spanien general Franco, som fik magten i 1936 efter en borgerkrig, hvor nationalister og fascister kæmpede mod venstreorienterede. I 1936  oprettedes den såkaldte Berlin-Rom Akse mellem Italien og Tyskland, og efter Frankrigs nederlag til Tyskland i 1940 gik Italien ind i 2. verdenskrig på tysk side. Det gik dog dårligt på alle fronter, og i juli 1943 blev Mussolini tvunget til at gå af. Allierede tropper gjorde landgang på Sicilien og trængte op gennem den italienske halvø. Tyskerne fortsatte imidlertid kampen i det nordlige Italien, og først i 1945 overgav tyskerne i landet sig. 

Læs mere i følgende artikler:
De vigtigste militære begivenheder
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
JA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Jakobsen, Frode
(1906-1997)
Uddannet som cand. mag. med tysk som hovedfag 1939. Stiftede i 1941 ”Studieringen” – eller fra august 1943 - blot: ”Ringen”. Det var en kreds af intellektuelle, som skulle få befolkningen med i en modstand mod den førte tilpasningspolitik.
Frode Jakobsen var en af initiativtagerne til dannelsen af Frihedsrådet i september 1943, og spillede en afgørende rolle som forhandler og talsmand for modstandsbevægelsen, både under og efter besættelsen.
På trods af sin modstandslinie var han en overordentlig vigtig person i forhandlingerne mellem modstandsbevægelsen og politikerne frem mod befrielsen og var stærkt medvirkende til dannelsen af befrielsesregeringen. Han blev medlem af denne regering som minister uden portefølje (uden særligt, præcist angivet ansvarsområde).
JapanAllerede i 1931 startede Japan en erobring på det asiatiske fastland, idet Manchuriet blev erobret, og fra 1937 marcherede japanske tropper ind i Kina og erobrede efterhånden store dele af landet under den største brutalitet.
I december 1941 angreb Japan Pearl Harbor og USA trådte hermed ind i 2. Verdenskrig.
I starten af krigen erobrede Japan store dele af Syd- og Østasien, men blev herefter trængt tilbage og overgav sig betingelsesløst i august 1945 efter nedkastelsen af 2 atombomber.
Japan oprettede en række berygtede fangelejre, hvor fangernes arbejdskraft blev udnyttet på det groveste, og hvor tortur og brutalitet var hverdagskost. Kvinder i de erobrede områder blev tvunget til prostitution for de japanske soldater.

Læs mere i følgende artikler:
Danskere i koncentrationslejre
De vigtigste militære begivenheder
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Tidslinje
JurisdiktionRegler om, hvilke domstole, der skal dømme i sager, hvor der er mistanke om overtrædelse af gældende love.

Læs mere i følgende artikler:
Samarbejdet med tyskerne
KA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
KapitulationOrdet betyder overgivelse. I sammenhæng med besættelsestiden taler man om den danske kapitulation d. 9. april 1940 og tyskernes kapitulation d. 4. maj 1945, hvor de tyske tropper i blandt andet Danmark overgav sig til den britiske feltmarskal Montgomery.

Læs mere i følgende artikler:
Jubel og glæde
Tidslinje
KoalitionsregeringEn regering, som består af flere politiske partier.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
KollaborationBesættelsestidsforskere bruger forskellige ord om den politik, som danske politikere førte over for besættelsesmagten efter 9. april 1940.
Det mest brugte ord er samarbejdspolitikken.
Imidlertid bruges dette ord på forskellig måde: Nogle forskere mener, at det betyder, at danske politikere samarbejdede med tyskerne. Andre bruger ordet til at betegne det forhold, at de vigtigste danske politiske partier opgav den indbyrdes kamp og samarbejdede til landets bedste, fx ved at indtræde i en samlingsregering.
Andre forskere bruger ordene tilpasningspolitik, som skal beskrive, at danske politikere aktivt rettede ind efter de tyske ønsker.
Nogle kalder dette for en eftergivenhedspolitik.
Et fjerde ord er forhandlingspolitik.
Atter andre bruger ordet kollaboration. Det er et ord, der internationalt har en negativ klang. Det bruges om regeringer, der aktivt arbejder sammen med og nærmest støtter besættelsesmagten. Det er en betegnelse, som i dansk historieforskning af og til benyttes om den danske politik, men det har ikke vundet almindelig accept som en måde at beskrive denne politik over for tyskerne på.
Kollektiv erindringMan taler både om individuelle og kollektive erindringer.
Kollektive erindringer er dem, som en gruppe, fx danskerne under besættelsen, har.
På det tidspunkt kunne man tale om, at de fleste var enige om en følelse af en fælles fortid og en fælles skæbne med de folk, der tidligere havde levet inden for det danske område. Denne følelse, som man også kalder et erindringsfællesskab, blev i høj grad fremkaldt og understøttet af den Danmarkshistorie, der blev fortalt, af de danske sange, der i stort omfang blev sunget, og af en række symboler, som fx flaget og kongen.

Læs mere i følgende artikler:
Besættelsen i efterkrigstiden - Betydningen af modstandskampen
Modstandskampens betydning
KommunismeEn ideologi med fælles ejendom som den ønskværdige tilstand for et samfund. Op gennem 1800-tallet blev der formuleret forskellige tanker om kommunismen, men det kendeste bidrag blev formuleret af Karl Marx og Friedrich Engels, som i 1848 udgav Det kommunistiske Manifest. I dette skrift blev der fremlagt en vision om et fremtidigt samfund, hvor ejendomsret, klasser og kapitalisme var afskaffet. Efter den russiske revolution i 1917 blev betegnelsen kommunisme brugt om styret i Sovjetunionen og i de lande, som efter den 2. verdenskrig blev indrettet efter sovjetisk mønster, dvs landene i Central- og Østeuropa, som lå bag jerntæppet, og flere lande i d. 3. verden som Kina, Vietnam, Nordkorea og Cuba. Man kan ikke sige, at disse lande opfyldte Karl Marx’s idealer. De var karakteriseret af et ét-parti-system og brutal forfølgelse af anderledes tænkende. F. eks. blev modstandere af systemet i Sovjetunionen allerede fra tiden lige efter 1917 sendt i arbejds- og koncentrationslejre. Man bruger i dag betegnelsen GULAG om disse lejre og hele den tænkning, der lå bag denne brutale form for behandling af folk med meninger, der afveg fra styrets.

Læs mere i følgende artikler:
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
KommunistiskI Sovjetunionen var der tale om, at det kommunistiske parti havde magten. Og inden for partiet havde en lille kerne den absolutte magt.
Fra slutningen af 1920'erne blev partiet ledet af Josef Stalin, som i løbet af 1930'erne udryddede næsten alle sine konkurrenter og blev diktator. Store dele af befolkningen blev undertrykt og forfulgt. Mange blev flyttet til arbejds- og koncentrationslejre, til GULAG, som i dag er den betegnelse, man bruger om disse lejre og den brutale undertrykkelsespolitik.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
Tidslinje
KoncentrationslejrEfter Hitlers magtovertagelse i januar 1933 oprettedes en række lejre over hele Tyskland. I disse lejre indsattes en række af regimets politiske modstandere: socialdemokrater og kommunister. Desuden blev andre grupper interneret: jøder, Jehovas Vidner, sigøjnere, homoseksuelle og nogle særlige kriminelle, kaldet "asociale". Fangerne var helt retsløse.
Under krigen blev koncentrationslejrene fyldt med udenlandske modstandere af Nazi-styret. Fangernes arbejdskraft blev udnyttet til det yderste. Forholdene i lejrene var præget af sult, pinsler, vold, tortur, mord og andre grusomme overgreb.
I alt har man beregnet antallet af døde til mellem 700.000 og 800.000 . Dertil kommer de millioner af ofre, som blev myrdet i særlige udryddelseslejre som Auschwitz og Treblinka.

Læs mere i følgende artikler:
Danskere i koncentrationslejre
Tidslinje
KongemærkeI anledning af kongen, Christian d. 10.'s, 70-års-fødselsdag i august 1940 blev der fremstillet et lille emblem, som man kunne sætte på sit tøj. Emblemet var et Dannebrogsflag med Kongens monogram. Mærket blev umådelig populært og kom til at symbolisere danskhed, og dermed en afstandstagen til de tyske besættere. Der blev solgt ca. 200 000 kongemærker om året under besættelsen.

Læs mere i følgende artikler:
Modstanden
KonsensusopfattelseForskere i besættelsestidens historie har haft forskellige opfattelser af, hvad der var mest karakteristisk for besættelsestiden.
Nogle af dem har lagt vægt på de politiske og sociale modsætninger, der viste sig under besættelsen, fx modsætningen mellem modstandsbevægelsen og politikerne.
Andre lagt vægt på, at det mest karakteristiske var det nationale sammenhold mellem danskerne: ”Vi” stod sammen mod tyskerne. Det er denne sidste tolkning, som man kalder konsensusopfattelsen

Læs mere i følgende artikler:
Modstandskampens betydning
Konservative modstandsfolkDe første modstandsfolk befandt sig i det politiske landskab henholdsvis til venstre (kommunister) og til højre (konservative og nationale).
For den første gruppe gjaldt det, at man var blevet kastet ud i illegalitet efter det tyske angreb på Sovjetunionen i juni 1941, og at nazister og kommunister havde været stærke modstandere op gennem 1930'erne.
For de konservative og nationale var motivet til modstandskampen først og fremmest skammen over, at danskerne så hurtigt havde kapituleret til tyskerne d. 9. april 1940, og at Danmarks stilling som en selvstændig nation dermed var kommet i fare.
Ydermere var Tyskland fra midten af 1800-tallet den danske hovedfjende, ikke mindst efter det danske nederlag i 1864.
Der var også et stærkt element af oprør mod den politik, som radikale og socialdemokrater havde stået for i 1930'erne, og som de konservative modstandsfolk så videreført i samarbejdspolitikken.

Læs mere i følgende artikler:
Sabotage
Konservative Folkeparti, DetNavnet på partiet går tilbage til 1915.
Igennem 1930'erne kritiserede de konservative den siddende regering, bestående af socialdemokrater og radikale, især for dens manglende vilje til at styrke forsvaret.
Det var med nogen tøven, at de konservative indgik i samlingsregeringen efter den tyske besættelse.
Den ledende i partiet var John Christmas Møller, som blev minister, men i slutningen af 1940 blev han efter tysk pres tvunget til at forlade regeringen og senere til at opgive sine politiske poster.
I foråret 1942 flygtede Christmas Møller til Storbritannien, hvorfra hans taler via BBC var med til at styrke modstandsviljen i Danmark.
Partiet forblev i samlingsregeringen indtil 29. august 1943. Medlemmer af partiets ungdomsafdeling, KU, hørte til de første, der sluttede sig til modstandskampen.

Læs mere i følgende artikler:
Samarbejdet med tyskerne
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
Tidslinje
KonvojEn samling af handelsskibe, der ledsages og beskyttes af nogle krigsskibe. Under 2. verdenskrig var hensigten især at beskytte handelsskibene mod tyske ubåde, men også mod fly og krigsskibe.
 

Læs mere i følgende artikler:
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
Kristensen, Knud
(1880-1962)
Medlem af Folketinget for Venstre.
Blev Indenrigsminister i samlingsregeringen i juli 1940, men udtrådte af regeringen november 1942. Var skeptisk overfor samarbejdspolitikken, men også skeptisk over for modstandsbevægelsen. Han blev medlem af befrielsesregeringen (indenrigsminister) og dannede en ren Venstreregering efter valget i oktober 1945.

Læs mere i følgende artikler:
Tidslinje
LA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Landbrugernes sammenslutningEn bevægelse, der blev dannet i 1930 i forbindelse med den økonomiske krise, som ramte hele verden på det tidspunkt.
Op gennem 1930'erne forsøgte bevægelsen at påvirke den førte politik til fordel for det kriseramte landbrug med en række udenomsparlamentariske handlinger. Bevægelsen stod bag Bondepartiet, som kom ind i Folketinget i 1939. Efter besættelsen gik bevægelsen og Bondepartiet sammen med de danske nazister for at forsøge at få kongen til at afskedige regeringen. Det mislykkedes, og herefter gik bevægelsen i opløsning.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
Land og FolkNavnet på et af de vigtigste illegale blade under besættelsen. Land og Folk blev lavet af Danmarks Kommunistiske Parti. Det udkom oprindelig (fra oktober 1941) en gang om måneden, senere kom der flere numre hver måned. I besættelsens sidste år i store oplag på omkring 120.000 eksemplarer. Som de andre illegale blade var Land og Folk en vigtig kilde for befolkningen til viden om krigens gang og modstandsbevægelsens synspunkter.
LAB
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse
Under besættelsen var der knaphed på mange varer, som danskerne hidtil havde været vant til at have adgang til. Der opstod derfor et behov for genanvendelse, eller genbrug, som man ville kalde det i dag, af affald, eller spild, som var det ord, man brugte under Besættelsen.
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse var initiativtager til indsamlingen af den slags spild, så affald kunne udnyttes. Denne indsamling gav arbejde til en hel del arbejdere, som ellers ville have været uden job.
Spildindsamlingen foregik som regel ved, at arbejdere kørte rundt på cykler med lad og indsamlede affaldsvarer, som kunne genbruges på den ene eller anden måde.

Læs mere i følgende artikler:
Arbejdsløshed
Rationering og erstatningsvarer
LandstingetIndtil 1953 bestod den danske Rigsdag af to kamre: Folketinget og Landstinget. Love skulle vedtages i begge ting for at være gældende. Valgretsalderen var højere til Landstinget end til Folketinget. Fra 1936 var der samme flertal (bestående af socialdemokrater og radikale) i begge ting.

Læs mere i følgende artikler:
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
LikvideringHenrettelse af en person, der ikke af domstolene er dømt til en sådan henrettelse.

Læs mere i følgende artikler:
Modstanden
MA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Marine-vægterTekst venter

Læs mere i følgende artikler:
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
ModbevægelsenEn betegnelse, som i sommeren 1945 af modstandsfolk blev hæftet på grupper og personer, som var skeptiske over for den måde, modstandsbevægelsen handlede på efter befrielsen.
De var bl.a. skeptiske over for retsopgøret, de mange interneringer, sikkerlikvideringerne, og andre forhold, som de mente var i modstrid mod den danske demokratiske tradition.
Blandt personerne var navne som Poul Henningsen, Hal Koch og Hartvig Frisch.

Læs mere i følgende artikler:
1945: Tilbage til hverdagen
Montgomery, Bernard Law
(1887-1976)
Britisk militærperson. Deltog i 1. verdenskrig. 1944 udnævntes han til feltmarskal og ledede de britiske tropper ved invasionen i 1944. Modtog på Lüneburger Heide i Nordtyskland den tyske kapitulation i Danmark og blev modtaget med stor begejstring i København den 12. maj 1945. Hans militærkarriere fortsatte efter verdenskrigen.

Læs mere i følgende artikler:
Bornholms befrielse
Jubel og glæde
Modstandskampens betydning
De vigtigste militære begivenheder
Tidslinje
Munk, Kaj
(1898 - 1944)
Uddannet teolog. Virkede som præst i Vedersø i Vestjylland. Han blev kendt som dramatiker, og fik i 1930'erne opført mange skuespil på danske scener. Samtidig deltog han i den offentlige debat om politiske forhold. Han var meget skeptisk over for demokratiet med dets mange partier og den megen snak. I stedet var han tiltrukket af "den stærke mand", som kunne skære igennem og tage beslutninger. Han udtalte sig derfor rosende om Hitler og Mussolini, men tog efterhånden afstand fra nazismens raceopfattelse. Et stykke tid ind i besættelsen vendte han sig kraftigt mod tyskerne i tale og skrift, og han kom derfor i meget høj grad til at stå som symbol på modstanden. Af samme grund blev han i januar 1944 dræbt af en nazistisk terrorgruppe. Dette mord vakte bestyrtelse i landet, og han kom til at stå som en af de meget kendte danske martyrer.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
Tidslinje
Møller, A. P.
(1876-1965)
Arnold Peter Møller var en fremtrædende dansk erhvervsmand.
Hans virke omfattede mange erhvervsvirksomheder i Danmark. Ikke mindst skibsfarten var af stor betydning. Mange af rederiets skibe kom under krigen til at sejle for de allierede.
A.P. Møller var konservativ nationalist. Han deltog således i den såkaldte Højgaard-kreds, som i efteråret 1940 prøvede at overtale kongen til at indsætte en regering uden om Folketinget med Prins Axel som statsminister. Initiativet løb ud i sandet, da kongen ikke ville medvirke til det. A.P. Møller havde aktier i mange virksomheder, bl.a. Riffelsyndikatet, og det er omstridt, om denne virksomhed gik længere i forsøget på at eksportere varer til Tyskland, end det var rimeligt.
A.P. Møller var mod slutningen af besættelsen med til at finansiere våbenindkøb til modstandsbevægelsen.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
Besættelsestiden i den offentlige debat - Samarbejdspolitikken: Moralsk svigt?
MørklægningFra besættelsens start d. 9. april 1940 blev der indført mørklægning i hele landet.
Det betød, at alt lys fra vinduer, både offentlige og private, og fra trafikmidler: biler, cykler, sporvogne, hestevogne, tog osv. skulle neddæmpes til et absolut minimum.
Hensigten var, at allierede flyvere ikke skulle have mulighed for at kunne navigere ud fra belysningen.
NA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Nasjonal SamlingNasjonal Samling  var det norske nazistparti, dannet af Vidkun Quisling i 1933.
Partiet opnåede ingen særlig stor tilslutning før den tyske besættelse 9. april 1940, men kom herefter til at spille en betydelig rolle.
Medlemmer af partiet blev af tyskerne indsat som medlemmer af en "national regering", som prøvede at dreje Norge i en nazistisk retning. Der var dog stor folkelig modstand mod dette, men prisen var, at mange nordmænd blev henrettet af tyskerne, og at mange døde i tysk krigsfangenskab.
I alt kostede besættelsen ca. 10.000 nordmænd livet. Efter besættelsen blev omkring 50.000 nordmænd dømt for landsskadelig virksomhed, her iblandt Quisling, som blev henrettet.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
Nationale modstandsfolkEt af motiverne til at deltage i modstandskampen mod tyskerne var ønsket om at bevare danskheden og Danmark som en samlet stat.
I besættelsens første år gik der en national bølge gennem landet: man sang danske sange, Danmarkshistorien blev dyrket, og der var en stærk opslutning bag kongen som symbol for danskheden.
En del folk fra disse nationale kredse gik ind i modstandsbevægelsen fra dens begyndelse. De var bange for, at dansk kultur og dansk selvstændighed ville forsvinde, og de var også utilfredse med den politik, som især de radikale havde stået for tidligere. De opfattede den som et forræderi mod det nationale. Deres deltagelse i modstandskampen skal derfor også ses som en protest mod "Stauning-Munch-systemet", altså mod socialdemokrater og radikale.

Læs mere i følgende artikler:
Sabotage
National vækkelseLige efter den tyske besættelse opstod der i mange kredse en angst for, at dansk identitet skulle komme under pres. Derfor opstod der en række initiativer, som skulle sikre, at den danske kulturarv og den danske historie blev styrket. Det gav sig fx udtryk i de såkaldte alsangsstævner, hvor mange mennesker kom sammen og sang danske nationale sange. På film og på teatrene dyrkede man dansk historie og stærke danske personligheder, og der var en meget stor opslutning bag kongen, Christian d. 10., som kom til at stå som symbol for danskheden.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
NazismeForkortelse for Nationalsocialisme.
En politisk bevægelse med hjemsted i Tyskland.
Nazisterne havde magten i Tyskland 1933-1945. Der var også nazistiske partier i andre lande.
Hovedtræk i den tyske nazisme var en stærk nationalisme og krav om ”Lebensraum” (ønske om at underlægge sig ikke-germanske folk mod øst); en sammensmeltning af parti og stat; førerprincippet (det forhold, at én person havde ansvaret, og andre havde pligt til at følge ham); teorier om racisme og anti-semitisme (had mod jøder); og en omfattende brug af vold og terror mod politiske modstandere.

Læs mere i følgende artikler:
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
Danskere i koncentrationslejre
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
Samarbejdet med tyskerne
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
NeutralBetyder, at et land ikke deltager i krigshandlinger og forholder sig upartisk over for de lande, der er i krig. Dansk udenrigspolitik har i lange perioder af historien været karakteriseret ved neutralitet, bl.a. var Danmark neutralt under 1. verdenskrig.

Læs mere i følgende artikler:
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
NorgeLigesom Danmark blev Norge besat 9. april 1940. Nordmændene ydede imidlertid modstand, og kampene fortsatte nogle måneder. Den norske konge og regeringen flygtede til Storbritannien og fortsatte krigen derfra. Norske nazister under deres leder Vidkun Quisling blev af tyskerne indsat som en slags regering, men tyskerne beholdt magten under ledelse af den brutale rigskommissær Josef Terboven. Quisling forsøgte at nazificere det norske  samfund, men blev mødt af protestere, strejker og demonstrationer. Det var dette forhold, som man i modstandskredse i Danmark kaldte "norske tilstande", og som modstanderne af den danske samarbejdspolitik ønskede i Danmark. Som følge af den hårde tyske fremfærd kom der en stærk norsk modstandsbevægelse, Hjemmefronten.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
De vigtigste militære begivenheder
Tidslinje
NormandietOmråde i det nordlige Frankrig, som ligger ud til den Engelske Kanal. Det var her, de allierede tropper gik i land på D-dagen den 6. juni 1944.

Læs mere i følgende artikler:
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
NSDAPNationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei. Navnet på det tyske nazistparti. Hitler blev ret hurtigt fører for partiet. Partiets program var en blanding af stærk nationalisme; dyrkelsen af den stærke mand, "føreren"; dyrkelse af den ariske race; ønsket om folkesundhed og dyrkelsen af den menneskelige krop osv. Blev et forbillede for mange partier i europæiske lande, bl.a. DNSAP, det danske nazistparti.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
Redningen af de danske jøder
NyordningAllerede i 1930'erne var der i Nazityskland overvejelser over, hvordan økonomien i Europa kunne organiseres, så kriser ikke slog så hårdt igennem, som krisen i begyndelsen af 1930'erne havde vist sig at gøre. Og specielt ønskede man, at Tyskland ikke kunne blive så hårdt ramt. Der var derfor planer om oprettelsen af et "europæisk storrum" med en fælles økonomi, som i høj grad skulle reguleres af staten.
Efter at Frankrig var blevet besejret, blev der lagt mere konkrete langsigtede planer, nu med Tyskland som udbytter og "kolonimagt". Men da krigen ikke blev afsluttet hurtigt, blev disse planer ikke ført ud i livet. Danmark eksporterede jo til Tyskland under besættelsen, især landbrugsvarer, og dermed havde landet sin plads i nyordningen. Tyskerne forsøgte at knytte Danmark nærmere til nyordningen ved et ønske om at få Danmark til at indgå i en told- og møntunion, men da det ikke blev til noget, blev der ikke senere rejst konkrete krav, som sigtede mod at give Danmark en anden rolle.

Læs mere i følgende artikler:
Samarbejdet med tyskerne
NürnbergdomstolenDet har altid været et problem, hvordan man efter en krig skal dømme mennesker, der har overtrådt regler om behandling af krigsfanger og civilbefolkninger eller på anden måde har optrådt i uoverensstemmelse med, hvad men nu til dags kalder menneskerettigheder. Domstole hører jo normalt til i stater, og det kan være meget svært at opstille internationale regler, der kan accepteres af alle lande. Desuden kan internationale domstole få karakter af, at sejrherren dømmer den tabende part, mens han selv ikke stilles til ansvar for begåede handlinger. Trods disse vanskeligheder blev det efter 2. verdenskrig vedtaget, at tyske og japanske krigsforbrydere skulle stilles for domstole. Den kendeste var domstolen i Nürnberg, hvor USA, Sovjetunionen, England og Frankrig førte proces mod 22 nazistiske topledere. 12 blev dømt til døden, 7 fik fængselsstraffe, og 3 blev frikendt.

Læs mere i følgende artikler:
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Naar Danmark atter er fritPjece udsendt i november 1943 af Frihedsrådet.
Hovedelementerne i pjecen var en tilbagevenden til demokratiske tilstande efter besættelsen; krav om, at alle, der havde været skyldige i – eller medansvarlige for – krænkelse af dansk selvstyre og retsgrundlag, skulle straffes; krav om, at retsforfølgelsen skulle ske i overensstemmelse med restfølelsen i landet og uden selvjustits.

Læs mere i følgende artikler:
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
OA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Organisation TodtTekst venter
PA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
PalaverdemokratiEt nedsættende ord, som blev brugt af mennesker, der var modstandere af det parlamentariske demokrati. De hævdede, at det var et system med alt for megen snak (palaver); et ineffektivt system, hvor man talte og talte, uden at ordene blev fulgt op af handlinger.


Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
Parlamentariske Kommission, DenKommission (udvalg i Rigsdagen, bestående af politikere), der i 1945 blev nedsat for at afgive en beretning til Folketinget, så dette kunne tage stilling til, om der var grundlag for at rejse Rigsretssag mod nogen politiker for handlinger under besættelsen.
Arbejdet var meget omfattende – nogle ville kalde det langsommeligt – og det endte med, at Folketinget i 1955 afviste, at der skulle rejses Rigsretssager.

Læs mere i følgende artikler:
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
Parlamentarisk systemEt politisk system, hvor regeringen udgår fra parlamentet, i Danmark altså fra Folketinget.
Ordet forbindes oftest med, at et sådant parlament/Folketing er valgt efter lige og almindelige valg, og at den udøvende magt: regeringen derfor er i overensstemmelse med flertallet af befolkningen

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
PensionatEt sted, ofte i ferielandet, hvor man kan købe sig til overnatning og bespisning.
Denne form for ferie er noget billigere end hotelophold, men dyrere end vandrehjem

Læs mere i følgende artikler:
Barn og ung under besættelsen
PromiskuitetSex med en lang række forskellige partnere.

Læs mere i følgende artikler:
Barn og ung under besættelsen
RA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Radikale Venstre, DetPartiet var dannet i 1905 ved en sprængning af Venstre på spørgsmålet om forsvaret.
Partiet stod for en pacifistisk linie, ikke mindst P. Munch, som havde været udenrigsminister siden 1929, da tyskerne besatte Danmark i april 1940.
Partiet gik under de givne forhold stærkt ind for samarbejdspolitikken.
Et særligt problem var Erik Scavenius, som blev udenrigsminister 8. juli 1940. Han var medlem af partiet og havde været radikalt medlem af Landstinget. Partiet understregede, at han ikke kunne betragtes som dets repræsentant i regeringen, og der var i flere tilfælde ret kold luft mellem Scavenius og de ledende radikale politikere. Men i praksis støttede de radikale den førte tilpasningspolitik.

Læs mere i følgende artikler:
Samarbejdet med tyskerne
Tidslinje
von Renthe-Fink, Cecil
(1885-1964)
Renthe-Fink var tysk gesandt i Danmark fra 1936 til 1942. Han var ansat i Det tyske udenrigsministerium og forsøgte hele tiden at optræde som embedsmand, hvor han på den ene side skulle forsøge at berolige sine foresatte, og på den anden side forsøge at presse danske politikere til at bøje sig så meget som muligt efter tyske ønsker. Han forsøgte nogle gange at øve indflydelse på, hvem der skulle være medlemmer af regeringen, men han var skeptisk over for de danske nazister. Da Hitler ønskede en hårdere kurs i Danmark, blev han i september 1942 udskiftet med Werner Best .

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
Repræsentationer i udlandetDanmark havde mange officielle repræsentanter i udlandet. De havde titel af gesandt, men fungerede i praksis som ambassadører.

Læs mere i følgende artikler:
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
RiffelsyndikatetNavnet på en våbenfabrik i København. Fabrikken har stået i centrum for diskussionen om det økonomiske samarbejde med Nazityskland, idet den leverede våben til den tyske krigsmaskine.

Læs mere i følgende artikler:
Tidslinje
RigsdagenIndtil 1953 bestod den lovgivende forsamling i Danmark af to ”ting”: Folketinget og Landstinget. Disse to ting udgjorde tilsammen Rigsdagen.

Læs mere i følgende artikler:
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
Tidslinje
Rigsdagsvalget, marts 1943Tyskerne tillod efter besættelsen i april 1940, at danske institutioner fortsatte med at eksistere. Det gjaldt også Rigsdagen.
Efter Grundloven skulle der holdes valg i foråret 1943, og tyskerne tillod til overraskelse for mange, at valget blev afholdt. De var interesserede i at vise omverdenen, at de skam godt kunne være en besættelsesmagt, der accepterede demokrati. Og så var de interesserede i, at samarbejdspolitikerne fik en folkelig opbakning.
Valget var udemokratisk, fordi et parti, DKP, ikke kunne opstille, men der viste sig at være en meget stor opbakning bag de partier, der stod for den førte politik. Stemmeprocenten var næsten 90, og 95% af de afgivne stemmer gik til de politiske partier, der havde haft ansvaret for samarbejdet med tyskerne. Nazisterne fik et dårligt valg og gik herefter mere eller mindre i opløsning.
Flere modstandsorganisationer opfordrede folk til at afholde sig fra at stemme, men opfordringen blev ikke fulgt i særlig stort omfang.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
RigsretssagSærlig domstol, som nedsættes af Folketinget for at dømme i forhold vedrørende ministre for deres embedsførelse.

Læs mere i følgende artikler:
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
RingenI november 1941 oprettedes et landsomfattende net af studiekredse (Dansk Studiering – efter august 1943: Ringen) med det formål at oplyse den danske befolkning forhold i landet.
Hovedsigtet var både at diskutere samarbejdspolitikken og den tyske besættelse.
Den vigtigste person var Frode Jakobsen, som havde forbindelser til dele af Socialdemokratiet.
Fra august 1943 blev organisationen mere og mere illegal, og den blev ledende i modstandskampen, bl.a. fordi den arbejdede sammen med hemmelige militære grupper, efter at den danske hær var blevet opløst.
Organisationen var repræsenteret i Frihedsrådet, og ikke mindst Frode Jakobsen var en meget vigtig person i forhandlingerne med politikerne om ordningen i forbindelse med befrielsen.

Læs mere i følgende artikler:
1945: Tilbage til hverdagen
Sabotage
Royal Air ForceRAF er navnet på det britiske luftvåben, som spillede en stor rolle for den danske modstandsbevægelse. Det var bl.a. flyvere herfra, der gennem nedkastninger forsynede modstandsbevægelsen med våben og med eksperter (faldskærmsagenter). Unge mennesker gik med huer i rødt, hvidt og blåt (farverne fra Royal Air Force-flyenes kendingsmærke) som demonstration mod tyskerne.

Læs mere i følgende artikler:
Mørklægning og luftalarm
Tidslinje
Røde Hær, DenNavnet på den sovjetiske hær. Navnet kommer af, at Sovjetunionen var kommunistisk, en ideologi, som man forbinder med farven rød.

Læs mere i følgende artikler:
Tyske flygtninge
De vigtigste militære begivenheder
Tidslinje
SA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
SabotageOrdet betyder, at nogen med vilje prøver på at ødelægge bygninger, maskiner, transportmidler eller varer med det formål at gøre livet besværligt for en fjende. Under besættelsen var de vigtigste sabotageområder industrien og transporten, især jernbanerne.

Læs mere i følgende artikler:
Modstandskampens betydning
Modstanden
Tidslinje
SamlingsregeringenEfter den tyske besættelse d. 9. april 1940 besluttede danske politikere at udvide regeringen. D. 9. april havde den bestået af repræsentanter for Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Fra hvert af partierne Venstre og Det konservative Folkeparti indtrådte 3 ministre i regeringen. Hensigten var at fortælle befolkningen og den tyske besættelsesmagt, at i en sådan situation lagde man partipolitiske hensyn til side og stod sammen om at berolige befolkningen og sikre landet rent formelt som en neutral stat. Helt så let gik det imidlertid ikke. Efter tysk pres skete der hurtigt udskiftninger i regeringen; man bøjede sig for tysk pres på flere områder; og især Venstre tog sig betalt for støtten i form af kraftige nedskæringer for arbejderfamilierne og stærkt forbedrede forhold for  partiets vælgergruppe, bønderne.

Læs mere i følgende artikler:
Modstanden
Tidslinje
Scavenius, Erik
(1877-1962)
Diplomat og dansk udenrigsminister under 1. verdenskrig. Havde tilknytning til Det radikale Venstre.
Efter et voldsomt pres på udenrigsminister P. Munch p.g.a. kapitulationen d. 9. april blev Scavenius valgt som hans efterfølger og fik regeringen til at udsende ”8. juli-erklæringen”, som i formuleringerne gik meget langt for at behage tyskerne. Efter hans mening var det et klogt træk at forsøge på forhånd at ”tage vinden ud af tyske krav” ved at formulere en aktiv tilpasning til tyskernes store magt på det tidspunkt. I november 1942 blev han – igen efter krav fra tyskerne – statsminister. Han sad indtil 29. august 1943.
Erik Scavenius er meget omstridt som politiker under besættelsen. For mange står han som det tydeligste eksempel på tilpasningen og de manglende klare moralske og politiske standpunkter. For andre er han en klog leder, der førte landet frelst gennem den vanskelige periode.

Læs mere i følgende artikler:
1945: Tilbage til hverdagen
Besættelsestiden i den offentlige debat - Samarbejdspolitikken: Moralsk svigt?
Sabotage
Samarbejdet med tyskerne
Tidslinje
SchalburgkorpsetKorpset var en dansk afdeling af SS.
Det fik sit navn efter den danske officer, von Schalburg, som havde været leder af Frikorps Danmark, som deltog på tysk side på Østfronten. Han blev her slået ihjel i et slag i 1942.
Hensigten med korpset var, at det skulle uddanne danskere, som senere kunne indtræde i krigen på tysk side. Korpset blev mest kendt for sin terrorvirksomhed i Danmark. Det lagde navn til begrebet: "schalburgtage", som bestod i hævnaktioner, hvis modstandsbevægelsen havde foretaget et eller andet.
Under Folkestrejken i København i juni 1944 var befolkningens krav fjernelse af korpset fra byen. I det hele taget blev korpset med god grund forhadt af danskerne, og ca. 700 medlemmer af korpset blev idømt straffe i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen.

Læs mere i følgende artikler:
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
Tidslinje
SchalburgtageNavnet på de sprængningsaktioner, der på Hitlers ordre blev foretaget som hævn for modstandsbevægelsens sabotager, første gang i januar 1944. Bombeattentaterne fik navn efter Schalburgkorpset, som var en dansk SS-enhed. Korpset udførte mange terrorhandlinger, bl.a. clearingdrab, og stod bag nogle af de ødelæggelser af forskellige bygninger, som man forbinder med ordet schalburgtage.

Læs mere i følgende artikler:
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
Statens civile LuftværnStatens civile Luftværn (ScL) skulle alarmere befolkningen i tilfælde af luftangreb. Luftværnet  skulle også sørge for, at der blev indrettet beskyttelsesrum og organisere brandbekæmpelse og behandling af tilskadekomne. Endvidere skulle det forberede evakuering af truede byer og genhusning af udbombede.
Efter befrielsen fik Statens civile Luftværn til opgave at stå for forsørgelsen af de mange tyske flygtninge, der var i landet.

Læs mere i følgende artikler:
Tyske flygtninge
SelvstændighedMan bruger ofte ordet suverænitet til at definere begrebet.
Det betyder retten til at tage beslutninger om forhold i landet uden indblanding udefra.

Læs mere i følgende artikler:
Samarbejdet med tyskerne
SocialdemokratietVar sammen med Det radikale Venstre regeringsparti i regeringen ved den tyske besættelse i april 1940. Partiet blev herefter ledende i samarbejdspolitikken indtil august 1943 og på mange måder også efter den dato.
Målene var dels at føre befolkningen gennem besættelsen med så få tab som muligt, dels at fortsætte den demokratiske og økonomiske udvikling, som partiet havde stået for i 1930'erne. Det var også et mål at sørge for, at partiet og fagbevægelsen overlevede besættelsen. Også derfor blev konflikten med modstandsbevægelsen så kraftig, fordi kommunisterne, den store fjende på arbejdspladserne, var dominerende i den illegale kamp.
Socialdemokratiet gik – ligesom flere af de andre store partier – langt i tilpasningen over for tyskerne, og derfor var det vigtigt for partiet i slutningen af besættelsen og lige efter den at påvirke den folkelige opfattelse af de fem år på i retning af, at partiet havde handlet ud fra de bedste motiver: forsvaret for landet, dets befolkning og dets institutioner.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
1940: Stormen på regeringen
Danskere i koncentrationslejre
1945: Tilbage til hverdagen
Arbejdsløshed
Samarbejdet med tyskerne
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
Tidslinje
SovjetunionenUSSR (Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker) blev dannet efter revolutionen i Rusland i 1917.
Op gennem 1930'erne var Sovjetunionen, som var en diktaturstat under ledelse af Josef Stalin, en af Nazitysklands hovedmodstandere. Overraskelsen var derfor meget stor i hele verden, da de to lande i 1939 indgik en Ikke-angrebspagt. Den holdt dog kun til juni 1941, da Tyskland trængte ind i Sovjetunionen.
Herefter blev Sovjetunionen allieret med Tysklands modstandere, især USA og Storbritannien.
Sovjetunionen blev styret af det kommunistiske parti, som havde meget stor indflydelse på nationale kommunistpartier, fx DKP i Danmark.
Sovjetunionen var meget skeptisk over for Danmark og den danske samarbejdspolitik, ikke mindst efter den danske tilslutning til Anti-kominternpagten i november 1941. Også efter den danske regerings afgang i august 1943 var Sovjetunionen uden forståelse for den danske politik.
Man havde forståelse for modstandsbevægelsen, ikke mindst den kommunistiske del af den, men det var ikke nok til, at Sovjetunionen ved slutningen af besættelsen opfattede Danmark som en allieret i kampen mod Tyskland.

Læs mere i følgende artikler:
Kampen om demokratiet 1930-45
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
Bornholms befrielse
Tyske flygtninge
De vigtigste militære begivenheder
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
Tidslinje
SprængbomberBomber kan virke på forskellige måder.
Nogle kan antænde ild, de såkaldte brandbomber.
Andre virker ved deres sprængkraft. De ødelægger omgivelserne på det sted, de bliver bragt til sprængning

Læs mere i følgende artikler:
Mørklægning og luftalarm
SpærretidSpærretid betød, at befolkningen fik forbud mod at forlade deres hjem inden for bestemte tidspunkter. Den tyske besættelsesmagt bestemte flere gange under besættelsen, at der skulle indføres en sådan bestemmelse for at prøve at få kontrol over befolkningen, fx i forbindelse med folkestrejken i København i sommeren 1944.

Læs mere i følgende artikler:
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
SSOprindelig forkortelse for Schutzstaffel (beskyttelseskorps).
En nazistisk organisation, ledet af Heinrich Himmler.
Korpset var en blanding soldater, politifolk og folk, som havde til opgave at udbrede nazistisk ideologi. Korpset deltog i krigshandlinger og mange krigsforbrydelser; det spillede en stor rolle i koncentrationslejrene og det politiske politi, Gestapo, var en del af SS.
I Danmark oprettedes et kontor til hvervning af danske til SS.

Læs mere i følgende artikler:
Danskere i koncentrationslejre
Redningen af de danske jøder
Samarbejdet med tyskerne
StatskupEt magtskifte, der er fremkommet ved, at personer, der allerede har en vis position i et land, ulovligt sætter modstanderne fra magten og overtager den selv.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
Stauning, Thorvald
(1873-1942)
Thorvald Stauning var i mange år den ubestridte leder af Socialdemokratiet og var stærkt medvirkende til at gøre partiet til et bredt folkeparti. Han havde været statsminister siden 1929, da tyskerne besatte Danmark i april 1940.
Stauning gik ind for, at de politiske partier burde stå sammen i den vanskelige situation og overtalte derfor medlemmer af andre partier til at indtræde i regeringen. Han lagde meget stor vægt på, at denne samlingsregering holdt sammen, og derfor gik han med til love, som bl.a. blev krævet af Venstre, der ramte hans kernevælgere hårdt.
Han gik også med til regeringsomdannelser, som indsatte folk uden for de politiske partier i regeringen for at imødekomme krav fra folk, der var utilfredse med nogle af politikerne. Han kom til at stå for en vidtgående tilpasningspolitik over for tyskerne og støttede ofte udenrigsminister Erik Scavenius, når denne ønskede at bøje sig for tyske krav, som andre politikere var skeptiske over for.

Læs mere i følgende artikler:
1940: Stormen på regeringen
Samarbejdet med tyskerne
Tidslinje
StikkeriDet udtryk, der blev brugt om danskeres oplysninger til tysk politi om forhold inden for modstandsbevægelsen.
I sidste halvdel af 1943 begyndte modstandsbevægelsen at likvidere stikkere. Omkring 400 blev likvideret, en stor del af dem var stikkere.

Læs mere i følgende artikler:
Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
1945: Tilbage til hverdagen
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
Besættelsestiden i den offentlige debat - Samarbejdspolitikken: Moralsk svigt?
Modstanden
Tidslinje
StorbritannienBetegnelsen Storbritannien omfatter England, Skotland, Wales og Nordirland.
Ofte bruger man betegnelsen England om denne union, men England er altså en del af Storbritannien.
Storbritannien var før den tyske besættelse Danmarks vigtigste handelspartner.
Ledende britiske politikere udtrykte forståelse for Danmarks vanskelige situation før den tyske besættelse. Da tyskerne rykkede ind i Polen i september 1939, erklærede Storbritannien krig mod Tyskland, og i sommeren og efteråret 1940 så situationen meget vanskelig ud for landet.
De britiske soldater havde trukket sig tilbage fra fastlandet, og tyskerne bombede dele af Storbritannien. Men den frygtede tyske invasion blev aldrig til noget, og langsomt begyndte briterne at få fremgang i kampen, ikke mindst efter at USA gik ind i krigen. Hermed fik man også kræfter at være med til at organisere en modstandskamp bag de tyske linier gennem organisationen SOE, som bl.a. var med til at skaffe våben til den danske modstandsbevægelse.
Også den britiske radio, BBC, fik meget stor betydning for den folkelige opbakning til modstandskampen. Der blev sendt daglige udsendelser til Danmark med oplysninger om krigens gang og med kodede meddelelser til modstandsbevægelsen.
Men samtidig med at briterne udadtil støttede modstandsbevægelsen, arbejdede man på de indre linier med at opretholde et godt forhold til de danske politikere. Denne dobbelte politik gav anledning til mange sammenstød med den ledende danske politiker, Christmas Møller, som var blevet inviteret til at komme til London.

Læs mere i følgende artikler:
De vigtigste militære begivenheder
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Samarbejdet med tyskerne
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
Tidslinje
StrejkeEn handling, hvor nogle personer vedtager kollektivt at nedlægge arbejdet. Hensigten kan være at udtrykke en protest mod et eller andet; det kan også være at forsøge at gennemtvinge et krav. Som regel iværksættes en strejke over for en arbejdsgiver, men i forbindelse med besættelsestiden i Danmark får strejkebegrebet også den betydning, at den kan ses som en protest over for den siddende regering eller over for den tyske besættelsesmagt.
Eksempler er auguststrejkerne i 1943 og den store strejkebølge i sommeren 1944.
Sørensen, Arne
(1906-1978)
Arne Sørensen havde allerede i 1930'erne markeret sig som samfundsdebattør. Han var skeptisk over for det parlamentariske demokrati. Hans tanker om et alternativ var dog ikke klare. Hans samfundsideal bestod i en blanding af nationalisme og kristendom.
I 1936 blev partiet Dansk Samling stiftet med Arne Sørensen som formand. I starten af besættelsen markerede han sig som modstander af samarbejdspolitikken, og medlemmer af Dansk Samling var blandt de første modstandsfolk. I december 1943 indtrådte han i Frihedsrådet, og i befrielsesregeringen blev han kirkeminister.

Læs mere i følgende artikler:
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
SOESpecial Operations Executive. Navnet på en hemmelig organisation i Storbritannien.
Organisationen skulle organisere modstand i de lande, der var besat af tyskere og japanere. Frivillige fra de besatte lande, bl.a. danskere, deltog i SOE, fx som specialtrænede agenter, der med faldskærm blev kastet ned i deres eget land for at instruere sabotørerne. SOE stod også for våbennedkastninger i Danmark.

Læs mere i følgende artikler:
Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste
Sabotage
Tidslinje
TA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Telegram-krisenKrisen i forholdet mellem besættelsesmagten og Danmark i november 1942 blev kaldt "telegramkrisen", fordi den blev udløst af et telegram fra den danske konge.
Hitler havde lykønsket kongen med hans fødselsdag, og kongen svarede, som han havde gjort tidligere: "Spreche meinen besten Dank aus" (Jeg udtaler min bedste tak). Hitler opfattede det som en fornærmelse, at svaret var så kort og afmålt, og han krævede, at den tyske politik i Danmark skulle ændres, og at aftalerne fra 9. april 1940 skulle opsiges. Hitlers noget ubeherskede reaktion skal nok ses i lyset af en opsparet utilfredshed med danskernes holdning til besættelsesmagten, og i lyset af, at det var begyndt at gå tilbage for den tyske krigsførelse. Det kom til en række forhandlinger, som førte til, at der kom ændringer i regeringen, bl.a. blev Scavenius statsminister. Også den tyske rigsbefuldmægtigede blev udskiftet. Den nye tyske leder i Danmark var SS-generalen Werner Best. Det var forventet, at Best ville skærpe den tyske kurs kraftigt, men det viste sig, at også han var indstillet på at føre "fredsbesættelsespolitikken" videre.

Læs mere i følgende artikler:
Samarbejdet med tyskerne
Tidslinje
Totalitær ideologiEn totalitær ideologi opstiller normer for alle aspekter af menneskers liv, også i privatsfæren, og udelukker diskussion om andre måder at opfatte mennesker og samfund på.

Læs mere i følgende artikler:
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
TraumatiskEn psykisk tilstand, hvor en oplevelse udvikler sig til et traume: "et sår på sjælen".
Det bevirker, at en person hele tiden genoplever den pågældende begivenhed og ikke kan gøre sig fri af den

Læs mere i følgende artikler:
Likvideringer
TuberkuloseEn infektionssygdom, som fremkaldes af en bakterie.
Den udbryder især i forbindelse med dårlige livsvilkår og er derfor en almindelig sygdom i mange u-lande i dag.

Læs mere i følgende artikler:
Rationering og erstatningsvarer
TysklandEfter at have været opdelt i en række enkeltstater blev Tyskland ét samlet kejserrige i 1871. Efter nederlaget i 1. verdenskrig blev landet en republik med den såkaldte Weimarforfatning. Det var denne forfatning, som blev brugt, da Hitler i 1933 blev udnævnt til rigskansler. Efter udnævnelsen blev forfatningen sat ud af kraft og erstattet af et nazistisk diktatur.
Efter nederlaget i 2. verdenskrig blev Tyskland delt i 4 besættelseszoner og senere opdelt i Forbundsrepublikken i vest og DDR i øst.
I 1990 blev Tyskland igen samlet, da DDR, ligesom andre kommunistiske stater i Central- og Østeuropa brød sammen.

Læs mere i følgende artikler:
De vigtigste militære begivenheder
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
Samarbejdet med tyskerne
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
Tidslinje
TørvAflejringer i moser, som kan bruges til opvarmning.
Både under 1. og 2. verdenskrig var det meget svært at fremskaffe de sædvanlige opvarmningsmidler, kul og koks i Danmark.
Man begyndte derfor at grave tørv flere steder i landet. Det gav arbejde til mange mennesker og satte kraftige spor i landskabet.
Tørv er slet ikke så effektivt et opvarmningsmiddel som kul og koks, og det har en meget karakteristisk lugt, som mange, der har kendt til det under besættelsen, stadig kan huske.
Tørvegravning til opvarmning ophørte i 1950erne.

Læs mere i følgende artikler:
Arbejdsløshed
Rationering og erstatningsvarer
UA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
UdrydelseslejreEn særlig type af koncentrationslejre.
Formålet med dem var ikke udnyttelse af arbejdskraft som i de andre koncentrationslejre, men her skulle fanger udryddes så hurtigt og effektivt som muligt.
Det drejede sig først og fremmest om jøder, sigøjnere, Jehovas Vidner, homoseksuelle og andre ”mindreværdige”, især fra de slaviske områder. Disse lejre befandt sig især i Polen, hvor navne Auschwitz-Birkenau, Majdanek og Treblinka er berygtede.
UfaglærteEn ufaglærte arbejder er én, der ikke har fået et egentlig faglig uddannelse.
Under besættelsen var en faglært arbejder én, der først havde været lærling og senere efter bestået svendeprøve var blevet svend. En ufaglært arbejder kaldtes på det tidspunkt en arbejdsmand og  kaldes i dag specialarbejder.

Læs mere i følgende artikler:
Arbejdsløshed
UndtagelsestilstandEn situation, hvor de retsregler, der sædvanligvis gælder, sættes ud af kraft. Det kan fx dreje sig om regler for fængsling af personer, retten til at forsamle sig, strejkeretten og retten til at ytre sig.

Læs mere i følgende artikler:
Tidslinje
USAEfter amerikanske troppers deltagelse i 1. verdenskrig var den almindelige holdning i USA, at amerikanerne ikke skulle blande sig i forholdene i Europa. Landet førte således en isolationistisk politik. Ved udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939 meldte USA sig derfor ikke som krigsdeltager. I løbet af 1940 og 1941 kom der dog en vis opblødning af den amerikanske isolationistiske politik, idet man støttede Storbritannien gennem den såkaldte Låne- og Lejelov, som bevirkede, at USA udlånte og udlejede krigsmateriel. Endvidere deltog man i konvojer, der skulle beskytte sejladsen over Atlanterhavet, og Island og Grønland blev besat af amerikanerne. Da Japan d. 9. december 1941 angreb flådebasen Pearl Habour på Hawaii, trådte USA ind i krigen, både i Asien og i Europa. Den amerikanske indsats begge steder spillede en meget stor rolle for, at aksemagterne blev nedkæmpet, og den amerikanske rustningsproduktion blev afgørende for, at Tyskland ikke kunne vinde. Krigen i Europa sluttede i maj 1945, men det var først efter nedkastelsen af to atombomber i august 1945, at Japanerne overgav sig.

Læs mere i følgende artikler:
De vigtigste militære begivenheder
Den anden verdenskrig – en kort oversigt
VA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
VenstreVenstre havde været i opposition op gennem 1930'erne og havde på mange måder ønsket en anden politik end den førte.
Lige efter at tyskerne havde besat Danmark i april 1940, trådte Venstre ind i samlingsregeringen.
De udpegede ministre sad dog i regeringen på egne vegne, ikke på partiets, og i Venstres bagland var der et stærkt pres på ministrene for at få noget for at være med i regeringen.
Det gav sig udtryk i krav om stækkelse af fagforeningerne og sociale nedskæringer, en politik, som blev gennemført i forbindelse med et kriseforlig i maj 1940. Partiets bagland var i høj grad landbruget, og da dette erhverv tjente godt på eksporten til Tyskland, var der også en interesse i, at denne eksport kunne fortsætte med så få hindringer som muligt.
Det var en af grundene til, at partiet forblev i regeringen til august 1943.

Læs mere i følgende artikler:
1945: Tilbage til hverdagen
Arbejdsløshed
Samarbejdet med tyskerne
Tidslinje
VærnemagerBetegnelse for de danske erhvervsfolk, der tjente penge på samhandel med tyskerne.

Læs mere i følgende artikler:
Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige
VåbenstilstandNår lande, der er i krig, aftaler at standse kamphandlingerne, så siger man, at de har lavet en aftale om våbenstilstand.

Læs mere i følgende artikler:
De vigtigste militære begivenheder
Tidslinje
VådeskudsulykkerMange modstandsfolk var unge og ikke tilstrækkeligt trænet i våbenbrug. Derfor skete det ofte, at våben ved et uheld gik af og ramte nogen. Det kaldes et vådeskud.
øA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Økonomisk kollaborationKollaboration er et nedsættende ord for samarbejde med en fjendtlig besættelsesmagt.
Fra besættelsens start blev der samarbejdet økonomisk med tyskerne.
Danske landmænd og industrier eksporterede gennem hele besættelsen varer til Tyskland, også efter det formelle brud med tyskerne d. 29. august 1943. Andre arbejdede for tyskerne i forbindelse med de store befæstningsværker i Jylland. De skulle forsvare Vestkysten mod en allieret invasion.

Læs mere i følgende artikler:
Besættelsestiden i den offentlige debat - Samarbejdspolitikken: Moralsk svigt?
ØstfrontfrivilligeCa. 12 000 danskere meldte sig frivilligt til deltagelse i krigen på tysk side i Waffen SS.
Ca. 6 000 blev optaget i dette korps.
De fleste af dem var organiserede nazister, og de blev stort set alle sendt til Østfronten til kampene mod Sovjetunionen. Nogle af dem gjorde også tjeneste i koncentrationslejrene.
En del af dem har utvivlsomt medvirket ved krigsforbrydelser.
Ved retsopgøret efter besættelsen blev det gjort strafbart at have været i tysk krigstjeneste.

Læs mere i følgende artikler:
Besættelsestiden i den offentlige debat - Samarbejdspolitikken: Moralsk svigt?
 
 
 
 
 
 
 
 

Erindringer er indsamlet af elever eller indsendt direkte af mennesker, der har oplevet befrielsen eller besættelsen.

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 31/01 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund