Italien havde fra 1922 en fascistisk regering under Mussolini. Hans politik gik ud på at genoprette det romerske rige og dermed give Italien dets storhed tilbage. I 1935-36 blev Abessinien i Afrika erobret, og Mussolini og Hitler støttede i Spanien general Franco, som fik magten i 1936 efter en borgerkrig, hvor nationalister og fascister kæmpede mod venstreorienterede. I 1936 oprettedes den såkaldte Berlin-Rom Akse mellem Italien og Tyskland, og efter Frankrigs nederlag til Tyskland i 1940 gik Italien ind i 2. verdenskrig på tysk side. Det gik dog dårligt på alle fronter, og i juli 1943 blev Mussolini tvunget til at gå af. Allierede tropper gjorde landgang på Sicilien og trængte op gennem den italienske halvø. Tyskerne fortsatte imidlertid kampen i det nordlige Italien, og først i 1945 overgav tyskerne i landet sig.