En ideologi med fælles ejendom som den ønskværdige tilstand for et samfund. Op gennem 1800-tallet blev der formuleret forskellige tanker om kommunismen, men det kendeste bidrag blev formuleret af Karl Marx og Friedrich Engels, som i 1848 udgav Det kommunistiske Manifest. I dette skrift blev der fremlagt en vision om et fremtidigt samfund, hvor ejendomsret, klasser og kapitalisme var afskaffet. Efter den russiske revolution i 1917 blev betegnelsen kommunisme brugt om styret i Sovjetunionen og i de lande, som efter den 2. verdenskrig blev indrettet efter sovjetisk mønster, dvs landene i Central- og Østeuropa, som lå bag jerntæppet, og flere lande i d. 3. verden som Kina, Vietnam, Nordkorea og Cuba. Man kan ikke sige, at disse lande opfyldte Karl Marx’s idealer. De var karakteriseret af et ét-parti-system og brutal forfølgelse af anderledes tænkende. F. eks. blev modstandere af systemet i Sovjetunionen allerede fra tiden lige efter 1917 sendt i arbejds- og koncentrationslejre. Man bruger i dag betegnelsen GULAG om disse lejre og hele den tænkning, der lå bag denne brutale form for behandling af folk med meninger, der afveg fra styrets.