Navnet på de sprængningsaktioner, der på Hitlers ordre blev foretaget som hævn for modstandsbevægelsens sabotager, første gang i januar 1944. Bombeattentaterne fik navn efter Schalburgkorpset, som var en dansk SS-enhed. Korpset udførte mange terrorhandlinger, bl.a. clearingdrab, og stod bag nogle af de ødelæggelser af forskellige bygninger, som man forbinder med ordet schalburgtage.