• Indhold

Ideer til arbejdsmetoder om Angrebet på demokratiet

Arbejdsformer: Grundskolen

 

 
  • Eleverne kan se filmen Hvad rager det mig! fra Det Danske Filminstitut. Filmen handler om nynazismen i Sverige. Efter filmen kan de diskutere, hvilken hensigt instruktøren har haft med at lave filmen.
  • Eleverne undersøger de politiske forhold i Danmark i 1943 og ser filmklippet: Danskerne går til valg i 1943.
  • Problemstillingerne til temaet Angrebet på demokratiet besvares enten individuelt eller i mindre grupper.
  • Udarbejdelse af plakater eller vægaviser. Klassen inddeles i seks grupper, der får til opgave at lave en plakat eller en vægavis om forskellige holdninger og synsvinkler på begivenheder i 1930´erne og i 1940 både i Danmark og i Tyskland.
    Gruppe 1
    Gruppen laver en plakat eller vægavis, hvoraf det fremgår, hvilke begrundelser tyskerne havde for at besætte Danmark. Eleverne finder billeder og kilder fra samtiden og sætter dem sammen med deres egne overskrifter og fortællinger om begivenhederne før og efter 9. april 1940 op på plakaten eller vægavisen.
    Gruppe 2
    Gruppen laver en plakat eller vægavis, hvoraf det fremgår, hvordan danskerne reagerede på den tyske besættelse. Eleverne finder billeder og kilder fra samtiden og sætter dem op på deres plakat eller vægavis sammen med deres egne overskrifter og fortællinger om begivenhederne før og efter 9. april 1940.
    Gruppe 3
    Gruppen laver en plakat eller vægavis, hvoraf det fremgår, hvordan Hitler kom til magten. Eleverne finder billeder og kilder fra samtiden og sætter dem op på plakaten eller vægavisen sammen med deres egne overskrifter og fortællinger om begivenhederne i 30´ernes Tyskland.
    Gruppe4
    Gruppen laver en plakat eller vægavis, hvor de beskriver forholdene i Danmark i 1930´erne. Eleverne finder billeder og kilder fra samtiden og sætter dem op på plakaten eller vægavisen sammen med deres egne overskrifter og fortællinger om begivenhederne i Danmark i  30´erne.
    Gruppe 5
    Gruppen laver en plakat eller vægavis, hvor de beskriver nazistpartiet i Tyskland i 1930´erne. Eleverne finder billeder og kilder fra samtiden og sætter dem op på deres plakat eller vægavis  sammen med deres egne overskrifter og fortællinger om begivenhederne.
    Gruppe 6
    Gruppen laver en plakat eller vægavis, hvor de beskriver nazistpartiet i Danmark 1930´erne. Eleverne finder billeder og kilder fra samtiden og sætter dem op på plakaten eller vægavisen sammen med deres egne overskrifter og fortællinger om de danske nazister
    Grupperne præsenterer deres plakater eller vægaviser for hinanden og fortæller hinanden, hvad de især har lagt vægt på i deres plakat eller vægavis og hvorfor.
  • Et dramastykke om et partimøde. Eleverne læser kilderne om Mødet i Forum og begivenhederne ved Den lille Hornblæser og studerer de samtidige billeder.
    Eleverne får nu besked på, at de skal forestille sig, at de var tilskuere til optrinnet på Rådhuspladsen.
    Læreren stiller spørgsmålet: Hvad tror I folk tænkte, da de stod og så på de danske nazister?
    Elevernes forslag skrives op på et stort stykke karton, der sættes op på opslagstavlen.
    Herefter får eleverne besked på, at de nu skal forestille sig, at de var en af de danske nazister og læreren stiller spørgsmålet: Hvad tror I jeres person tænkte under mødet, eller på vej til Rådhuspladsen eller på Rådhuspladsen? Forslagene skrives også op på et stort stykke karton, der sættes op på opslagtavlen.
    Klassen deles herefter i nogle grupper. Den ene halvdel skal udarbejde talebobler til tilskuere, og den anden halvdel skal udarbejde talebobler til de danske nazister.
    Hver gruppe laver nogle ansigter af personer i papirriv af et stykke A4 papir og udsmykker ansigtet. Ansigtet limes op stort stykke karton med god plads til talebobler eller tankebobler. Ud fra de forslag eleverne allerede har givet om, hvad personerne tænkte, udarbejder de nu de talebobler til deres ansigter.
    Gruppen vælger en af personerne på deres collage, og to fra gruppen skriver en historie om personen. I historien skal de bl.a. fortælle, hvorfor deres person befinder sig på Rådhuspladsen. De må naturligvis også gerne fortælle om det, der skete for personen både før og efter mødet, og hvad personen i øvrigt foretog sig.
    De to andre i gruppen får besked på, at de er journalister, og at de skal lave en reportage fra begivenheden. Det betyder, at de skal sørge for, at læserne får det indtryk, at de selv var til stede.
  • Klassen kan diskutere den nazistiske kampsang ud fra spørgsmålene:
    Hvad er det, der peges på i kampsangen?
    Hvilke ligheder kan I finde i nutiden?
    Hvilken kampsang vil I skrive til jeres fremtid?
    Undersøg herefter hvilke nuværende partier, der kan indfri ønskerne i jeres kampsang.
  • Klassen kan lave et evalueringsspil, der tester deres viden om begreberne: demokrati, diktatur, nazisme, fascisme, kommunisme, nationalisme m.m.
 
 
 
 
 
 

Revision: 03/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund