• Indhold

Ideer til arbejdsmetoder om Angrebet på demokratiet

Arbejdsformer: Ungdomsuddannelser

 

 

  1. Gruppearbejde Klassen inddeles i grupper, der beskæftiger sig med hver sit af følgende emner:
    • KU i 1930erne
    • De danske nazister i 1930erne
    • LS i 1930erne
    • Niels Bukh
    • Kaj Munk
    • DKP i 1930erne

    Grupperne benytter artiklerne og kilderne her på hjemmesiden til at beskrive disse grupper. Hvis der er tale om et større gruppearbejde kan bøgerne i litteraturlisten inddrages. Grupperne fremlægger deres resultater, og der afsluttes med en klasse- diskussion om, hvorfor disse anti-demokratiske holdninger ikke slog stærkere igennem i Danmark

  2. Gruppearbejde
    Klassen inddeles i grupper, der beskæftiger sig med følgende emner (alle grupper behandler alle emner):
    • De danske nazisters ideologi og de midler, de tog i anvendelse
    • De tyske myndigheders holdning til nazisterne og disses forhåbninger
    • De forsøg på at få udskiftet regeringen, som blev iværksat af forskellige grupper, fx Højgaardkredsen
    • Den måde, som regeringen undgik at disse grupper fik held med deres forehavender ved på den ene side at afvise deres ønsker, ved på den anden side at komme dem lidt i møde

    Grupperne benytter artiklerne og kilderne til besvarelsen. Hvis grupperne ønsker at gå dybere i emnet kan bøger fra litteraturlisten benyttes. Især er der gode muligheder i Matadorbogen. Én gruppe udvælges til at fremlægge resultaterne ved en powerpoint fremlæggelse. De andre grupper kommenterer fremlæggelsen og diskuterer resultaterne af gruppearbejdet. Til sidst afsluttes der med en klassediskussion om grunden til, at nazisterne ikke fik held med deres bestræbelser, når man fx sammenligner med Norge

  3. Se nogle uddrag af eller hele afsnit af Matador, fx dem der omhandler KU'erne eller personer Holger. Som opfølgning er der en klassediskussion, der går ud på at tage stilling til, om skildringen i Matador giver et godt billede af tiden, og om den virker psykologisk rimelig. Der bør også være en diskussion om fiktion over for historieskrivning, hvis man skal få folk til at interessere sig for fortiden
  4. For at sætte problemerne om angreb på demokratiet i Danmark i internationalt perspektiv, kan klassen inddeles i grupper, der får som opgave at undersøge forholdene i andre lande, som var besat af tyskerne. Det kunne fx være Norge, Holland, Frankrig, Polen. Andre grupper kan beskæftige sig med forholdene i Sverige og Finland under krigen.
  5. Der kan også være en mulighed for at strukturere en mere principiel klassediskussion om demokrati på den måde, at halvdelen af klassen får som opgave at finde argumenter, der støtter det parlamentariske demokrati. Den anden halvdel får som opgave at finde argumenter, som stiller spørgsmålstegn ved denne måde at styre samfundet. Begge grupper skal finde argumenter, som de blev fremført i 1930erne og under besættelsen, men samtidig skal der findes argumenter og eksempler fra dagens danske og/eller internationale samfund. Herefter kan klassediskussionen gennemføres med læreren eller en elev som ordstyrer.

 
 
 
 
 
 

Revision: 22/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund