• Indhold

Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste

Artikel skrevet af Anders Dalsager

 

Illustration til artiklen Frikorps Danmark og andre i tysk tjenesteUnder den 2. verdenskrig meldte tusindvis af danskere sig til tysk tjeneste. Det skete især som soldater på krigens fronter, som vagter og hjælpepoliti for tyskerne i Danmark, og som ansatte i den tyske byggeorganisation Organisation Todt.
Der var stor forskel på de, der meldte sig - og det arbejde, de udførte. Fælles for soldaterne og politifolkene var dog ofte, at sympatiserede med Tyskland og nazismen - og at de derfor gjorde besættelsesmagtens kamp til deres egen. Grupper af disse førte kampen så vidt, at de udførte krigsforbrydelser og tortur i Danmark og i udlandet.

 
 
 

Slagsmål med Frikorps Danmark

 

I september 1942 ankom 850 soldater fra Frikorps Danmark til København. Det var danskere, der havde meldt sig frivilligt til det nazistiske Tysklands krig mod Sovjetunionen. Efter hårde kampe på østfronten havde de nu fået en måneds orlov hjemme i Danmark, og det skulle fejres med en propaganda-march gennem byens gader. Havde frikorpsfolkene forventet en begejstret modtagelse, blev de dog skuffede. Selvom der stod glade tilskuere ved starten af march-ruten, blev der råbt skældsord efter dem overalt. Og da frikorpsfolk besøgte deres hjembyer rundt omkring i Danmark, kom de i talrige slagsmål med andre danskere. Det store flertal af befolkningen så dem og andre landsmænd i tysk tjeneste som landsforrædere.
Besættelsesmagten opfattede frikorpsfolkene som tyske soldater, og angreb på dem som et angreb på Tyskland. Slagsmålene skabte derfor alvorlige politiske problemer for den danske regering.

 
 

Hvad var tysk tjeneste?

 

Det kan diskuteres, hvad det betød at være dansker i tysk tjeneste under den 2. verdenskrig. Den danske regering samarbejdede jo med besættelsesmagten, mens hundredetusinder af danskere arbejdede for virksomheder, der fremstillede varer til tyskerne, på byggerier af tyske befæstninger i Danmark eller på fabrikker i selve Tyskland. På den måde kan hele det danske samfund siges at være blevet tvunget til at "tjene tyskerne", fordi landet var besat.
Alligevel var der danskere, der gennem aktiv tjeneste knyttede sig særligt til besættelsesmagten. Denne artikel handler de grupper, der kom til at optræde som tyskernes bevæbnede hjælpere.

 
 

På vagt for besættelsesmagten

 

Straks efter besættelsen den 9. april fik tyskerne behov for vagter til deres bygninger, baser og flyvepladser i Danmark. Derfor blev danskere ansat som f.eks. bevæbnede marine-vægtere. Folk var dog ikke nødvendigvis nazister eller tysk-venlige, fordi de tog den slags jobs, da der var stor arbejdsløshed. Alligevel var der i befolkningen en voksende vrede mod vagter, der gik i tyskernes tjeneste - særligt når de bar uniform.
Uniformen kunne også have konsekvenser for folk, der ikke gjorde vagt-tjeneste. Danskere, der havde job som f.eks. uniformerede chauffører eller arbejdere for den tyske byggeorganisation Organisation Todt, (O.T.) risikerede på samme måde at blive forhadt.
Efterhånden som modstandsbevægelsens sabotager blev mere almindelige, kom der flere voldelige sammenstød mellem vagter og modstandsfolk.

 
 

Frikorps Danmark

 

Den 22. juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen. Mange menneskers modvilje mod det kommunistiske Sovjet betød, at tyskerne nu fik helt nye muligheder for at få folk i de besatte lande til at melde sig frivilligt som soldater til den tyske hær.
Den 25. juni meddelte den tysk-nazistiske organisation SS, at den ville oprette en særlig militær enhed for danskere - Frikorps Danmark. Dette kom til at ske i tæt samarbejde med det danske nazist-parti, DNSAP. Samtidig gav den danske regering sin tilladelse til, at danskere kunne melde sig til tysk krigstjeneste. Regeringen anbefalede dog aldrig, at man gjorde det.

 
 

Dansk-tysk hvervekampagne

 

SS samarbejdede især med DNSAP om at få frivillige til at melde sig til Frikorpset. Det skete gennem store hverve-kampagner, hvor Sovjetunionen blev beskrevet som en fælles trussel mod alle danskere. Selvom man forsøgte at fremstille Frikorpset som tværpolitisk, var kampagnerne også racistiske. Bl.a. blev "jødedommen" til tider fremstillet som Frikorpsets hovedfjende.

 
 

Danskere i den tyske hær

 

Under den 2. verdenskrig lykkedes det at få omkring 12.000 danskere til at melde sig til tysk krigstjeneste i SS. Heraf var det dog kun ca. 6000, der blev optaget. De fleste frivillige var unge arbejdere fra de større byer. Her var der flest danske nazister, og her var hverve-kampagnerne mest synlige i gaderne.
Det skønnes, at ca. ¾ af de, der meldte sig, var nazister. Men også konservative anti-kommunister, der ville bekæmpe Sovjetunionen, samt unge mænd, der blot ville gøre en spændende karriere, meldte sig. Alle fik de krigens gru helt ind på livet, og 2000 af de frivillige omkom i krigen.

 
 

Danske krigsforbrydere

 

Et vigtigt mål for Tysklands krig var at fordrive eller udrydde store dele af den sovjetiske befolkning, i første omgang jøder og kommunister, der ifølge nazisternes racistiske ideer var undermennesker. Det fik også indflydelse på mange af de danske frivillige. Vi ved i dag, at danskere har deltaget i tyske krigsforbrydelser i bl.a. Sovjetunionen, Jugoslavien og Polen.

 
 

Schalburg-korpset

 

I april 1943 oprettede SS en ny organisation i Danmark. På dette tidspunkt havde DNSAP mistet betydning, og SS ville gerne have et redskab, der kunne gøre Danmark til en del af et fremtidigt nazistisk  og "germansk" - Europa. Organisationen, der blev opkaldt efter von Schalburg - en af Frikorps Danmarks kommandanter - skulle som Frikorpset hverve danskere som frivillige soldater. Men i modsætning til Frikorpset kom Schalburg-korpset til at gøre tjeneste i Danmark.
Korpset fungerede frem til februar 1945, hvor det blev opløst. Indtil da fik det mere end 3000 medlemmer, som bl.a. blev brugt til at nedkæmpe modstandsfolk samt fange flygtninge, da besættelsesmagten gav ordre til at anholde de danske jøder i oktober 1943.

 
 

HIPO – tyskernes hjælpepoliti

 

Den mest kendte del af Schalburg-korpset var under besættelsen HIPO, et nazistisk ledet hjælpepoliti, der arbejdede i København. Det blev oprettet, da tyskerne i september 1944 havde opløst det oprindelige danske politi. HIPO skulle især bekæmpe modstandsbevægelsen.
HIPO var en del af Schalburg-korpsets særlige efterretningstjeneste og gennemførte under besættelsen mord, nedskydninger, tortur og terrorsprængninger i samarbejde med andre grupper af danske nazister.

 
 

Hitlers gengældelse mod danskerne

 

I løbet af 1943 blev strejker og sabotager mere og mere udbredte i Danmark. Som svar på dette beordrede Hitler i december, at der skulle udføres terroraktioner mod almindelige danskere. Sådan skulle folk skræmmes fra at støtte modstandsbevægelsens aktioner.
Derfor organiserede chefen for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark, Otto Bovensiepen, en række smågrupper, der skulle hævne modstandsbevægelsens sabotager og likvideringer af stikkere. Det skete ved, at grupperne sprængte forretninger, biografer, avis-redaktioner og passagertog i luften.
I det sidste halvandet år af besættelsen blev der udført 135 af disse aktioner, der blandt danskerne blev kendt som "Schalburgtager". Det medførte talrige menneskers død samt skader for 78 mio. kr. Modstandsfolks skydninger af stikkere blev også hævnet af grupperne, der fungerede som dødspatruljer. Det skete ved, at 160 udvalgte danskere blev skudt ned.

 
 

I Gestapos tjeneste

 

I efteråret 1943 blev det hemmelige tyske politi, Gestapo, aktivt i Danmark. Gestapo blev et af de vigtigste tyske redskaber til at bekæmpe modstandsbevægelsen. Særligt gennem et netværk af danskere, der fungerede som angivere - stikkere - lykkedes det at anholde store grupper af modstandsfolk.
Blandt Gestapos mest aktive - og brutale - danske ansatte var i de sidste besættelsesår den berygtede Ib Birkedal Hansen. Birkedal og hans Gestapo-gruppe formåede gennem systematisk brug af stikkere og tortur at gennemføre over 315 anholdelser og 28 drab på modstandsfolk i det sidste år af besættelsen. Dette var ca. halvdelen af alle Gestapos anholdelser og drab i Danmark i perioden.

 
 

Det tyske mindretal i Danmark

 

Under besættelsen havde det betydning, at der i Sønderjylland - op til grænsen til Tyskland - levede et mindretal på 30.000 tyskere, der havde dansk statsborgerskab. Hos mindretallet var støtten til det nazistiske Tyskland stærk. Bl.a. derfor meldte omkring 2000 herfra sig til tysk krigstjeneste, hvoraf 700 omkom. Lidt over 2000 andre meldte sig til forskellige andre korps, der hjalp den tyske hær i Danmark. Efter Danmarks befrielse blev 3000 medlemmer af mindretallet dømt og fængslet for at have hjulpet besættelsesmagten.

 
 

Opgøret med tyskernes hjælpere

 

Efter befrielsen d. 5. maj 1945 kom det til et retsopgør (Link til artikel om emnet)  med de danskere, der havde været i tysk tjeneste. Dommene kunne være forskellige, alt efter hvad de enkelte havde deltaget i. I reglen blev menige soldater fra Frikorps Danmark dog dømt til 2 års fængsel, mens medlemmer af Schalburg-korpset fik mellem 2 og 10 år. Medlemmer af det forhadte og voldelige HIPO fik i gennemsnit straffe på 10 år.
Danskere, der havde stået bag terroraktioner, eller som havde arbejdet for Gestapo, blev straffet særligt strengt. 46 danskere blev dømt til døden og skudt i forbindelse med retsopgøret, heriblandt Ib Birkedal Hansen.
Under retsopgøret blev også 3900 vagter, der havde haft job ved bl.a. fabrikker, flyvepladser eller havne dømt til fængselsstraffe.

 

Kilder til denne artikel: billeder, tekst, film og lyd

 
 
 
 
 
 

Revision: 01/12 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund