| Type | Kilde | Beskrivelse | årstal |
|---|---|---|---|
 Tekst | Om Frikorps Danmarks orlov | I september 1942 vendte 850 medlemmer af Frikorps Danmark hjem på orlov. Det endte katastrofalt for Frikorpset og de danske nazister. Overalt i landet blev de upopulære Frikorps-folk fjendtligt modtaget af den danske befolkning. Og frikorpsfolkene, der kom direkte fra de brutale forhold på øst-fronten, reagerede ekstremt voldeligt på selv små provokationer.
De officielle danske aviser, der var kontrolleret af de politikere, der samarbejdede med tyskerne, opfordrede til ro og orden. Men modstandsbevægelsens illegale presse gjorde meget ud af at fortælle danskerne om Frikorpsets vold og overfald.
Her ses dels en ledende artikel fra Social-Demokraten fra september 1942. I avisen – der støttede den danske regerings samarbejde med tyskerne - bliver det understreget, at frikorpsfolkene kan sammenlignes med tyske soldater. Som følge af dette skriver avisen også, at man bør undgå slagsmål med Frikorpset.
Derudover ses også en artikel fra det illegale Frit Danmark fra oktober samme år. Her beskrives Frikorpsfolkene som forrædere, og der blive opremset en række overfald, de står bag. Frit Danmark opfordrer befolkningen til aktivt at sætte Frikorpsfolkene på plads. Social-Demokratens leder 9/9 – 1942 Efter aftale med Frihedsmuseet og forlagschef Peter Reismer, Schultz Forlag. | 1942 |
 Tekst | Om Frikorps Danmarks orlov | ... Frit Danmark nr. 7, oktober 1942: Efter aftale med Frihedsmuseet og forlagschef Peter Reismer, Schultz Forlag. | 1942 |
 Tekst | Pressemøde med Frikorpsets kommandant | Efter dannelsen af Frikorps Danmark blev den danske oberstløjtnant, Christian Peter Kryssing, udnævnt til korpsets kommandant. Kryssing var ikke nazist, men derimod ekstremt konservativ og negativt indstillet over for det danske politiske system. I teksten om pressemødet, der stammer fra Berlingske Tidende, forsøger Kryssing gang på gang at understrege, at Frikorps Danmark er upolitisk. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Frikorps Danmark var fra start til slut en del af den tysk-nazistiske organisation SS, og det var samtidig tæt knyttet til de danske nazister i DNSAP. Kryssings pressemøde Efter aftale med Forlagschef Peter Reismer, Schultz Forlag. | 1941 |
 Tekst | Sang mod Frikorps Danmark | Under besættelsen blev danskere i tysk tjeneste mere og mere forhadte i befolkningen. Vreden og hadet fik ofte afløb gennem sange, hvor almindelige mennesker kunne give udtryk for deres mening om f.eks. Frikorps Danmark, HIPO eller Schalburg-korpset. Denne sang, der er en af de mere kendte fra besættelsesårene, bærer den ironiske titel ”Hyldest til Frikorps Danmark” Frikorps Danmark-sangen Efter aftale med Forlaget Kragen. | 1944 |
 Tekst | En frikorpsmands dagbog | I juni 1941 meldte den danske nazist Harald sig til tysk krigstjeneste på Østfronten. Da Harald havde en relativt høj alder (han var næsten 40) kæmpede han aldrig direkte på fronten, men var som soldat ansvarlig for sit kompagnis udstyr. Herfra oplevede han krigens brutalitet, og skrev om sine oplevelser i en dagbog. Den er der uddrag fra her. De stammer fra 1942, hvor krigen mellem Tyskland og Sovjetunionen havde varet i ca. et år. På dette tidspunkt var Harald og Frikorpset i den russiske del af Sovjetunionen. Stavemåden er visse steder ændret for at lette forståeligheden af teksten. Dagbog fra Østfronten Efter aftale med Aschehoug Dansk Forlag A/S. | 1942 |
 Billede | Sammenstød | Sammenstød mellem befolkningen og danske østfrontfrivillige på orlov (lyse uniformer) samt schalburgfolk (sorte uniformer). En cyklist er blevet væltet og trues af en schalburgmand med pistol, mens en politibetjent (med hvid kasket) lægger sig imellem. Sammenstød mellem befolkningen og danske østfrontfrivillige Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1942 |
 Billede | Frikorps Danmark | 850 soldater fra Frikorps Danmark marcherer over Rådhuspladsen i København i forbindelse med deres orlov i september 1942. Frikorps Danmark soldater på Rådhuspladsen i København Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1942 |
 Billede | Hverveplakat for Frikorps Danmark | Hverveplakat for Frikorps Danmark, hvor dansker med skjold står over for russerne, der er tegnet som undermennesker. Hverveplakat for Frikorps Danmark Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1942 |
 Billede | HIPO-overfald | HIPO-mand overfalder mistænkt i København, december 1944. HIPO-mand overfalder mistænkt Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1944 |
DR har samlet en række filmklip om befrielsen under 4 forskellige temaer: "Befrielsesbilleder", "Det husker jeg", "På flugt" og "Historieløse".
Besøg websted med DRs filmklip om befrielsen.
Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring
