Befrielsen 1945

Inddel klassen i 6 grupper. Hver gruppe beskæftiger sig med èt delemne:

• Selve befrielsen
• De tyske flygtninge
• Retsopgøret
• Normaliseringen
• Bornholms befrielse
• Danske i fangelejre

Grupperne gennemgår artiklerne og besvarer de problemstillinger, der knytter sig til artiklerne. Kilderne behandles til belysning af de forskellige holdninger og begivenheder, der knytter sig til befrielsen. Hver gruppe udarbejder en powerpoint-præsentation, som indeholder en disposition, en besvarelse af spørgsmålene og en præsentation af de forskellige kilder med en analyse af dem med henblik på holdninger og begivenheder

I forbindelse med arbejdet med materialet opsøges folk, der selv har oplevet begivenhederne. De opfordres til at lægge deres beretninger ind på hjemmesiden.

For at samtalen med beretterne kan blive meningsfuld, skal den forberedes grundigt. Der skal på grundlag af artiklerne og kilderne udarbejdes nogle spørgsmål, som på den ene side giver mulighed for, at de forskellige beretninger kan sammenlignes og på den anden side ikke lukker af for folks umiddelbare fortællelyst.

Beretningerne fremlægges og diskuteres i klassen og sammenholdes med de samtidige kilder og artiklernes oplysninger.

En anden mulighed er at invitere en, der selv har oplevet begivenhederne hen på skolen for i klassen at fremlægge sine oplysninger og sit syn på begivenhederne. Også her er det vigtigt, at klassen er forberedt så godt, at der kan stilles meningsfulde spørgsmål

Der er flere muligheder for rollespil:

• I forbindelse med retsopgøret kan klassen konstruere nogle sager på grundlag af eksisterende materiale, fx Ditlev Tamm, Retsopgøret efter besættelsen, 1984; Ditlev Tamm, Opgør og udrensning. Retsopgøret i Danmark efter 2. Verdenskrig, 1985; W.E. von Eyben, Thi kendes for ret, 1968.
  Der udpeges så nogle dommere, en anklager og en forsvarer. De anklagede skal repræsentere forskellige kategorier: Stikkere, Tysklandsfrivillige, vagter osv.
• Forholdene for de tyske flygtninge kan belyses ved en pressekonference, hvor lederen af Flygtningeadministrationen i Danmark og nogle af hans embedsmænd udspørges af journalister.
  Både lederen af administrationen, hans embedsmænd og journalisterne må forberede sig godt for at pressemødet kan blive meningsfuldt.
  Forberedelsen kan i det store hele ske ved at benytte artiklen og de tilhørende kilder, men den kan uddybes ved at konsultere fx Henrik Havrehed, De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949, 1987 og Kirsten Lylloff, Kan lægeløftet gradbøjes? Historisk Tidsskrift, bd 99, 1999
  

For at sætte befrielsen i Danmark i større perspektiv, kan der foretages sammenligninger med befrielser i andre lande efter 2. Verdenskrig og befrielser andre steder og på andre tidspunkter.
Det kan fx gøres ved, at klassen deles op i grupper, som hver får et land at beskæftige sig med. Efter 2. Verdenskrig: Norge, Holland, Frankrig, Grækenland.
Andre grupper kan beskæftige sig med lande som Sydafrika, Vietnam, Argentina og Irak.
Det må naturligvis indgå i overvejelserne, om man i alle disse tilfælde kan tale om begrebet "befrielse"

I forbindelse med Bornholms befrielse foretog sovjetiske tropper en bombning af byer på Bornholm. Bombninger blev brugt i stort omfang under 2. Verdenskrig og senere. Klassen inddeles i grupper, der hver undersøger følgende eksempler på bombninger:

• Rotterdam og London under 2. Verdenskrig
• Dresden under 2. Verdenskrig
• Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki
• Bombninger i Vietnam under Vietnamkrigen
• Bombninger i Golfkrigen i 1991
• Bombninger i Golf-krigen mod Irak

Grupperne skal undersøge, hvilke motiver der var for bombningerne, og om hensigten blev opnået

Klassediskussion om forholdene i koncentrationslejre.

Hvis det er muligt, er det en god idé at få en af de overlevende til at komme til klassen og berette om forholdene.
Ellers findes der mange skrevne beretninger og videoer, som kan danne udgangspunkt for en stillingtagen til spørgsmålene:

• Hvordan kunne mennesker medvirke til disse grusomheder?
• Hvor skal ansvaret placeres?
  • Udelukkende hos den øverste ledelse?
  • Havde den enkelte vagtmand et eget ansvar?
  • Havde den tyske befolkning, som ikke kunne undgå at vide noget om lejrene, et ansvar?