• Indhold

Bornholms befrielse

Artikel skrevet af Bjørn Pedersen

 

Illustration til artiklen Bornholms befrielsePå Bornholm resulterede befrielsen i tragiske ødelæggelser. Vestmagterne tøvede med at sende tropper til Bornholm, der kunne modtage den tyske overgivelse, så det endte med at blive Sovjetunionen, der befriede øen. Men først efter at have gennemført militært set meningsløse luftbombardementer af Rønne og Neksø.

 
 
 

En helt normal befrielse

 

På Bornholm blev befrielsen fejret som i resten af landet. Der var jubel i gaderne, da frihedsbudskabet lød den 4. maj om aftenen, frihedskæmperne dukkede frem, og i de følgende dage begyndte de at internere folk, der var mistænkt for at have hjulpet tyskerne.

Ro og orden blev opretholdt af modstandsbevægelsen i samarbejde med tyske patruljer, der havde ansvaret for at opretholde disciplinen blandt de omkring 15.000 tyske soldater og flygtninge, der befandt sig på øen. Alt gik tilsyneladende, som det skulle, og Bornholm, som havde haft fem fredelige år under besættelsen, så ud til at skulle komme lige så fredeligt gennem befrielsen.

 
 

Bag de sovjetiske linjer

 

Men Bornholm stod alligevel i en helt anden situation end resten af Danmark. Ganske vist var Bornholm en del af kapitulationen til den britiske feltmarskal Montgomery, som tyskerne havde undertegnet den 4. maj, men øen lå langt bag de sovjetiske linjer i Tyskland, og tyskerne brugte Bornholm som støttepunkt i den store evakueringsaktion af civile og soldater fra østfronten. Briterne og amerikanerne frygtede derfor, at Sovjetunionen betragtede øen som deres anliggende.

Den britiske styrke under ledelse af generalmajor Dewing, der ankom til København den 5. maj om eftermiddagen, havde fået ordre til i første omgang ikke at sende tropper til Bornholm. Dewing holdt dog en styrke parat til at afgå til Bornholm med fly, så snart han havde fået tilladelse til det fra den øverste leder af de allierede styrker i Europa, den amerikanske general Eisenhower.

Eisenhower reagerede den 7. maj. Beskeden lød, at der ikke skulle sendes britiske tropper til Bornholm, før de danske myndigheder udtrykkeligt havde bedt om det, og selv da først efter endnu en godkendelse fra Eisenhower. Anmodningen fra de danske myndigheder kom senere samme dag, men da var katastrofen allerede sket.

 
 

Rønne og Neksø bombes

 

Uden varsel blev Rønne og Neksø ved middagstid den 7. maj udsat for sovjetiske luftangreb. Angrebene blev gentaget om aftenen, og der blev nedkastet flyveblade på russisk med opfordring til den tyske kommandant på Bornholm von Kamptz om at overgive sig. Det afslog han, da han havde ordre til kun at overgive sig til briterne. 10 bornholmere og et ukendt antal tyskere mistede livet ved bombardementerne.

Den 8. maj blev Rønne og Neksø udsat for nye luftangreb. Men nu var begge byers indbyggere evakueret, så denne gang skete der udelukkende materielle skader. De var til gengæld store. Af Rønnes godt 3.400 ejendomme var kun 300-400 uskadte efter bombardementerne. 3.000 mennesker stod uden hjem. I Neksø var skaderne lige så omfattende.

Bombardementerne afspejlede den brutale krigsførelse på østfronten, hvor ingen af parterne tog hensyn til civile tab og ødelæggelser. Det var en krig, som Bornholm på grund af sin beliggenhed for en kort stund blev en del af.

Militært set var de sovjetiske bombardementer meningsløse. Tyskerne havde for længst overgivet sig i Danmark, og den endelige tyske kapitulation, der standsede krigen på alle fronter i Europa ved midnatstid mellem den 8. og 9. maj, var også undertegnet, inden luftangrebene satte ind.

 
 

Sovjetisk landgang

 

For ikke at støde Sovjetunionen havde Eisenhower, da han den 7. maj modtog den danske regerings anmodning om at få sendt britiske tropper til Bornholm, valgt at spørge Moskva, om det ville kollidere med de sovjetiske planer, hvis man sendte britiske tropper til øen for at modtage den tyske overgivelse.

Sovjetunionen lod henvendelsen ligge ubesvaret et par døgn, mens begivenhederne fik lov til at gå deres gang. Først den 10. maj blev der sendt et svar. Det lød, at sovjetiske tropper allerede havde befriet Bornholm.

Den 9. maj om eftermiddagen var fem sovjetiske torpedobåde med 100 mand stået ind i havnen i Rønne, hvor soldaterne gik i land uden at møde nogen modstand. Sovjetunionen havde vundet spillet om Bornholm.

 
 

Hvad ville Sovjetunionen med Bornholm?

 

Siden krigen har der cirkuleret mange forskellige forklaringer på, hvorfor det blev Sovjetunionen, der befriede Bornholm, og hvorfor øen blev udsat for de ødelæggende bombardementer. Det er blevet hævdet, at de danske myndigheder og de allierede havde glemt Bornholm, eller at der ligefrem var lavet en hemmelig aftale med Sovjetunionen om, at det var dem, der skulle befri øen. Det er blevet sagt, at det var en militær nødvendighed for Sovjetunionen at eliminere Bornholm, der lå som en tysk lomme bag de sovjetiske linjer. Og Bornholms tyske kommandant von Kamptz, som nægtede at svare på kravet om overgivelse efter de første bombardementer, er blevet udråbt til fanatisk nazist og den hovedansvarlige for ødelæggelserne i forbindelse med bombardementerne.

Ingen af forklaringerne holder for et nærmere eftersyn. Den væsentligste årsag til, at begivenhederne gik, som de gik på Bornholm, var, at den sovjetiske ledelse af politiske grunde havde besluttet at få foden indenfor i Danmark. Siden 1944 havde en erobring af Bornholm været overvejet. Ved at deltage i befrielsen af Danmark regnede Sovjetunionen med at kunne få indflydelse på de politiske forhold i det strategisk vigtige Danmark efter krigen.

 
 

Sovjetunionen forlader Bornholm i foråret 1946

 

I 11 måneder var der stationeret sovjetiske tropper på Bornholm. Da de var flest, var der op mod 9.000. Og så, lige så pludseligt, som de var kommet, forlod de igen Bornholm.

En henvendelse i marts 1946 fra den danske regering til regeringen i Moskva om, at Danmark nu selv var i stand til at varetage de militære opgaver på øen, blev besvaret positivt. I løbet af få uger forlod de sovjetiske styrker Bornholm.

Hvorfor? Fordi de politiske gevinster ved at have befriet Bornholm var udeblevet. Sovjetunionen havde ikke fået nogen indflydelse på Danmarks politiske forhold efter befrielsen. Danmark var solidt placeret i den vestlige blok. Ved at forlade Bornholm kunne Sovjetunionen vinde politisk goodwill og måske bidrage til at skabe et pres på amerikanerne for, at de skulle forlade deres langt vigtigere militærbaser på dansk jord, baserne på Grønland.

 

Kilder til denne artikel: billeder, tekst, film og lyd

 
 
 
 
 
 
 
 

Problemstillinger er knyttet til denne artikel, mens arbejdsformer er knyttet til temaet.For grundskolen • problemstillinger
 • arbejdsformer

For ungdomsuddannelser • problemstillinger
 • arbejdsformer

 
 

For grundskolen • litteraturliste

For ungdomsuddannelser • litteraturliste

 
 

Erindringer er indsamlet af elever eller indsendt direkte af mennesker, der har oplevet befrielsen eller besættelsen.

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 23/01 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund