• Indhold

Tyske flygtninge

Artikel skrevet af Bjørn Pedersen

 

Illustration til artiklen Tyske flygtningeI krigens sidste måneder kom en kvart million tyske flygtninge til Danmark. De var i en elendig forfatning, og tusinder døde i tiden omkring befrielsen. Fra årsskiftet 1945/46 kom der bedre styr på forholdene. Den sidste tyske flygtning forlod Danmark i 1949.

 
 
 

Millioner af tyskere på flugt

 

En af historiens største flugtkatastrofer udspillede sig i foråret 1945 i de østlige dele af Tyskland.

Den 13. januar 1945 startede den sovjetiske hær en voldsom offensiv, som først standsede i Berlin, og som i løbet af mindre end fire måneder førte til det nazistiske Tysklands totale sammenbrud. Tyske hære havde i de forløbne tre et halvt år myrdet millioner af sovjetborgere og lagt store dele af Sovjetunionen i ruiner. Nu frygtede den tyske civilbefolkning de sovjetiske styrkers hævn. Og med god grund. Mord, plyndringer og voldtægter var, hvad der ventede de tyskere, der ikke havde held til at slippe væk.

Over hals og hoved flygtede folk fra de hastigt fremrykkende enheder fra Den Røde Hær. Til fods eller på primitive hestevogne begav de sig i den bidende vinterkulde af sted mod vest. Mange sultede eller frøs ihjel på vejen. 14 millioner tyskere flygtede eller blev fordrevet fra deres hjem. To millioner af dem omkom. Den tyske civilbefolkning kom til at betale en høj pris for Hitlers krig.

 
 

En strøm af tyske flygtninge kommer til Danmark

 

En del af flygtningene nåede frem til tyske havnebyer langs Østersøen. Herfra blev de sejlet mod vest af en broget armada af skibe: krigsskibe, troppetransportskibe, fragtskibe, fiskekuttere, slæbebåde og tankskibe. Alt, der overhovedet kunne sejle, blev taget i brug i den kæmpemæssige redningsaktion. I alt to millioner tyske soldater og flygtninge blev bragt i sikkerhed ad søvejen. Mange af dem endte i Danmark.

Den 4. februar 1945 befalede den tyske diktator Adolf Hitler, at en del af de tyske flygtninge forbigående skulle anbringes i Danmark. Ugen efter, den 11. februar 1945, stod skibet Wartheland som det første ind i Københavns Frihavn med 1.500 sårede soldater om bord. I de følgende tre måneder anløb flere hundrede skibe danske havne med en strøm af tyske soldater og flygtninge. Nogle gange kunne der på en enkelt dag komme mere end 10.000.

Flygtningene bestod især af kvinder og børn og gamle, og elendigheden var stor. Efter den farefulde flugt var flygtningene præget af udmattelse og angst. De var underernærede, snavsede og lusebefængte, og mange af dem var alvorligt syge.

Til indkvarteringen af flygtningene beslaglagde tyskerne skoler, forsamlingshuse, hoteller, fabrikker og sportshaller. I besættelsens sidste tid var 80% af de københavnske skoler beslaglagt. Undervisningen måtte i stedet foregå i kirker, på lofter og i kældre.

 
 

Stor modvilje mod flygtningene i den danske befolkning

 

De tyske flygtninge ankom til Danmark i nogle af besættelsens værste måneder. Der gik næsten ikke en dag, uden at danskerne kunne læse i avisen om tyske henrettelser af danske modstandsfolk. Nazistiske terrorgrupper myrdede uskyldige mennesker og sprængte biografer og forlystelsessteder i luften. Tusindvis af danskere var deporteret til tugthuse og koncentrationslejre i Tyskland. I den situation havde de fleste svært ved at mobilisere nogen form for medlidenhed med de tyske flygtninge.

"De skal ikke mærke den ringeste medynk, og de skal vide, at som de selv har redt, skal de komme til at ligge", skrev det illegale blad Information den 4. april 1945. Den holdning delte de fleste danskere dengang. Befolkningen så flygtningenes ankomst som et nyt tysk overgreb, en ny besættelse.

 
 

Besættelsesmagten havde ansvaret for flygtningene

 

Danske embedsmænd protesterede skarpt overfor det brud på folkeretten, som den tyske flygtningeinvasion var, men forgæves. Flygtningene blev ved med at strømme til Danmark gennem hele foråret 1945.

Fra dansk og tysk side var der enighed om, at det var den tyske besættelsesmagt, der havde ansvaret for at skaffe flygtningene mad, husly og lægehjælp. Alligevel bad tyskerne i marts 1945 den danske lægeforening om at deltage i organiseringen af lægehjælp til flygtningene. At hjælpe tyskerne i den situation ville dog være at hjælpe den fjende, der havde besat Danmark, og det var der ingen, der havde lyst til. Heller ikke lægeforeningen, som afviste den tyske anmodning om hjælp.

Mod slutningen af april mistede de tyske besættelsesmyndigheder kontrollen med situationen. Mange flygtninge fik ikke mad, de syge blev ikke behandlet og ubegravede lig i hundredevis hobede sig op i pakhuse og kældre. Dødeligheden blandt flygtningene var forfærdende høj.

 
 

De danske myndigheder overtager ansvaret for flygtningene

 

Situationen var kaotisk, da de danske myndigheder ved befrielsen overtog ansvaret for de godt 240.000 flygtninge, der på dette tidspunkt befandt sig i Danmark. Flygtningene var spredt ud på mere end 1.000 forlægninger. Det var en kæmpemæssig opgave, man stod over for. Nærmest fra den ene dag til den anden skulle der i det krigstrætte og nedslidte Danmark opbygges et apparat, der kunne forpleje de mange flygtninge. At der gik nogle måneder, før hele apparatet fungerede og dødeligheden blandt de tyske flygtninge faldt til et mere normalt niveau, kan ikke undre.

Heldigvis havde Statens civile Luftværn under besættelsen forberedt sig på at skaffe mad og husly til danskere, som skulle evakueres på grund af luftbombardementer eller krigshandlinger. Nu kunne dette apparat sættes ind til forplejningen af flygtningene.

 
 

Mange flygtninge døde i 1945

 

Omkring 17.000 tyske flygtninge døde i Danmark. Langt de fleste af dem omkom i 1945 i månederne omkring befrielsen, hvor forholdene var allermest kaotiske. Over halvdelen af de døde var børn.

De danske læger og de danske sundhedsmyndigheder er blevet kritiseret for ikke at have gjort nok for at hjælpe med at behandle syge flygtninge. Når det gælder de første måneder efter befrielsen, kan det godt være rigtigt.

På grund af faren for, at den danske befolkning skulle blive smittet med de farlige sygdomme, der hærgede blandt flygtningene, og også på grund af den almindelige modvilje mod de tyske flygtninge, blev flygtninge kun i undtagelsestilfælde behandlet på danske sygehuse. I stedet blev der i lejrene opbygget et særligt sundhedssystem bemandet med tyske læger og sygeplejesker. Der gik nogen tid, før det kom til at fungere så godt, at flygtningenes sygelighed og dødelighed blev bragt ned på et nogenlunde normalt niveau.

 
 

Flygtningene samles i lejre

 

De danske myndigheder ønskede at sende flygtningene hjem så hurtigt som muligt. I Tyskland var der dog stor nød og mangel på mad i den første tid efter krigens afslutning. Briterne gav derfor de danske myndigheder besked om, at flygtningene foreløbig skulle blive i Danmark.

En af de første store opgaver for den danske flygtningeadministration var at få frigjort de skoler og andre danske bygninger, som tyskerne havde beslaglagt. I stedet blev der rundt omkring i landet opført lejre af træbarakker, hvor flygtningene blev samlet. De største af lejrene havde 20-30.000 indbyggere og var dermed større end de fleste danske byer.

 
 

Livet i lejrene

 

I flygtningelejrene var der skoleundervisning for børn helt op til gymnasieniveau. For de voksne var der studiekredse og foredrag. Der blev vist film og opført teaterstykker og musik. De tyske flygtninge havde også deres egen ugeavis. Alligevel kunne det ikke undgås, at livet i lejrene af mange flygtninge blev oplevet som ensformigt og trist.

Der var i perioder knaphed på ting som sko, tøj og brændsel. Maden var skrabet, men tilstrækkelig. I den første tid var der dog problemer med utilstrækkelige rationer ikke mindst for børn.

Lejrene var bevogtede, og det var forbudt for almindelige danskere at omgås tyskerne. Flygtningene skulle ikke integreres i det danske samfund. De skulle bare opbevares under kontrollerede former, indtil de kunne sendes hjem igen.

 
 

Hjemsendelsen til Tyskland

 

I takt med at forholdene i Tyskland langsomt blev bedre, fik de danske myndigheder lov til at begynde hjemsendelsen af de tyske flygtninge. De fleste af dem længtes også efter at komme af sted. De første flygtninge blev sendt tilbage i november 1946. De sidste forlod Danmark i februar 1949.

 

Kilder til denne artikel: billeder, tekst, film og lyd

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Revision: 02/05 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund