Befrielsen 1945

Efter befrielsen kom det til en hidsig diskussion mellem de ledende politikere og modstandsbevægelsen.
Mange modstandsfolk mente, at politikerne forsøgte at tage æren for modstandskampen. Og det selvom de reelt havde stået langt fra modstanden under det meste af besættelsen.

Kampen blev intens, da Fyens Stiftstidende" i juni 1945 offentliggjorde dette interview med den konservative politiker Aksel Møller.
I artiklen blev Aksel Møller og syv andre politikere betegnet som en del af "hjernerne" bag modstandsbevægelsen. Eller rettere: som modstandsbevægelsens "hjernetrust".
Aksel Møller tog senere selv afstand fra denne betegnelse.

Leder fra Information fra maj 1945.
Lederen var et modsvar til artiklen "To "Bridgepartier" ledede vigtige Dele af Frihedskampen" fra Fyens Stifttidende.
Her var flere danske politikere blevet udråbt til at være hjernerne bag modstandskampen.

Leder fra Land og Folk, der var kommunisternes dagblad.
Lederen er et modsvar til artiklen "To "Bridgepartier" ledede vigtige Dele af Frihedskampen" fra Fyens Stifttidende.
Her var flere danske politikere blevet udråbt til at være hjernerne bag modstandskampen.

Den 31. oktober 1945 var der folketingsvalg i Danmark. Valget var en sejr for de fire store partier og et nederlag for modstandsholdningen. I de næste dage bragte aviserne omtale af valget. Herunder er uddrag af artikler fra to forskellige aviser.

Den første artikel er fra Information, som havde været en del af modstandsbevægelsens illegale presse indtil befrielsen - og som herefter var fortsat som lovligt dagblad.

Den anden artikel er fra Politiken. Politiken støttede det radikale Venstre, som havde været en aktiv del af samarbejdspolitikken under besættelsen.

I øvrigt:
Politiken omtaler i sin artikel "23. marts-valget" samt " den nationale Valgdag for eller mod Nazismen". Der henvises i begge tilfælde til valget i marts 1943, hvor et meget stort flertal af vælgerne i Danmark stemte for de 4 store partier, der samarbejdede med tyskerne. Og hvor de danske nazister næsten ikke fik nogen stemmer af danskerne.

Gunnar Dyrberg var under besættelsen aktiv i sabotagegruppen Holger Danske i København.
Efter befrielsen oplevede han som alle andre danskere valget den 31. oktober 1945. Dyrberg var ikke tilfreds med resultatet, der indebar en valgsejr til de, som havde stået fjernt fra modstandsbevægelsen.

Herunder er et uddrag fra hans erindringsbog "Kom, maj…" som handler om hans liv efter befrielsen.

I øvrigt:
Arne Sørensen var formand for Dansk Samling. Dansk Samling var et kristent-nationalt parti, som havde været blandt de første modstandsorganisationer.

Selvom Danmark blev befriet, var der stadig varemangel.
Mangelen gjaldt også dagligdagsvarer -  som brød og gryn. Mangelen på varer ramte især de fattigste.
Den sidste rationering blev først fjernet i januar 1953.

De to klip kan ses fra DRs websted om befrielsen under emnet "Befrielsesbilleder".

Titlen på de to kllip er:

Det første valg efter befrielsen
30. oktober 1945 fandt det første frie folketingsvalg efter krigen sted. Spændingen var stor.
Klippets længde: 02:01 minutter

Københavnske arbejdere demonstrerede
I sommeren 1945 gik københavnske arbejdere på gaden. Krav: kortere arbejdsuge og længere ferie.
Klippets længde: 00:59 minutter

Foto af arbejdere fra Carlsberg til demonstration foran Christiansborg fra sommeren 45.
Denne demonstration krævede - som demonstrationen den 4. juli - både bedre sociale forhold og et opgør med de folk, som havde hjulpet tyskerne under besættelsen.