Befrielsen 1945

Den danske regering, som havde samarbejdet med tyskerne, blev aldrig stillet for en domstol efter krigen.
I stedet blev der oprettet en særlig Parlamentarisk kommission: Den skulle afklare, hvorvidt politikerne havde handlet forkert under besættelsen.
Flertallet af medlemmerne i kommissionen var imidlertid selv politikere med forbindelse til samarbejdspolitikken.

Karikaturtegning herunder, ”Den parlamentariske kommission”, er udført af den kommunistiske tegner Herluf Bidstrup.

Tegningen viser den mest fremtrædende samarbejdspolitiker Erik Scavenius. Han taler her sin sag for kommissionen. Men den består udelukkende af en række andre Scavenius'er.

Uddrag fra ”Naar Danmark atter er Frit” (Frihedsrådets program for efterkrigstiden) ang. det kommende retsopgør.

I november 1943 udsendte modstandsbevægelsens nydannede Frihedsråd et program for det, Rådet mente burde ske, når Danmark blev befriet.
Centralt i programmet ”Naar Danmark atter er Frit” var afsnittene om et kommende retsopgør. I afsnittene udpegede Frihedsrådet en række forskellige grupper, der burde gøres op med, og afsnittene fastslog også, hvordan det burde gøres.
Mens danske nazister og værnemagere skulle gennem et juridisk opgør, – dvs. stilles for en domstol – skulle de ledende politikere først og fremmest gennem et politisk opgør. Det betød, at Frihedsrådet anbefalede befolkningen til at dømme politikerne ved det næste frie valg. Dog burde politikere sigtes, hvis en særlig parlamentarisk kommission fandt dette rimeligt.
Programmet vendte sig mod dødsstraf – det var et punkt, som modstandsbevægelsen senere ændrede holdning til. Læg i øvrigt mærke til, at programmet lægger meget vægt på at vise folk, at Frihedsrådet ønsker ordnede forhold ved retsopgøret.

I juni 1945 fik Berlingske Tidende gennemført en meningsmåling af danskernes holdning til retsopgøret med visse af de, som havde hjulpet eller været tilknyttet tyskere under besættelsen.
Resultatet var entydigt, at det altovervejende flertal var tilhængere af strenge straffe inklusive dødsstraf for de, der sammen med tyskerne havde begået forbrydelser mod folk i Danmark.

Artiklen findes både som kopi af avissiden og som en afskrift af dele af teksten.

I sommeren 1945 begyndte den første kritik af retsopgøret at dukke op i medierne. Blandt kritikerne var Poul Henningsen (PH), den kulturradikale arkitekt og samfundsdebattør. PH udtrykte utilfredshed med den hævngerrige folkestemning, som efter hans mening blev opbygget af modstandsbevægelsens presse efter krigen. Og selvom han udtrykte forståelse for retsopgørets nødvendighed, var han uenig i, at udrensninger ville være et effektivt redskab til udvikling af demokratiet.

Artiklen findes både som kopi af avissiden og som en afskrift af dele af teksten.

I øvrigt:
Mogens Fog, som flere gange nævnes i kronikken, var en af lederne fra modstandsbevægelsens Frihedsråd.
Frit Danmark var et af de mest udbredte illegale blade efter besættelsen, og det fortsatte som legalt ugeblad efter befrielsen.

De tre klip kan ses på DRs websted om befrielsen under emnet "Befrielsesbilleder".

Titlerne på de tre klip er:

Efter en stikkerafhentning
Aksel Dahlerup beskriver en stikker afhentning i radioen. manden var lige blevet afhentet.
Klippets længde: 04:15 minutter

Politiet efterlyste krigsforbrydere
Københavns politi viste fotografier af danskere, der havde samarbejdet med tyskerne under krigen.
Klippets længde: 03:00 minutter

Danmark genindførte dødsstraffen
I 1945 indførte Danmark dødsstraf for drab, tortur, terrorattentater, angiveri og højforræderi.
Klippets længde: 01:20 minutter