• Indhold

Kilder til Befrielsen - Retsopgøret – juridisk galehus eller det bedst mulige

 

Kilde
TypeKildeBeskrivelseårstal
foto
Billede
Tyskerpiger i befrielsesdageneFoto af ”tyskertøser”, som efter anholdelse løber hen af gaden i Aalborg. Kvinderne har på fotoet tildækket deres ansigt.
Efter aftale med Frihedsmuseet.
1945
foto
Billede
Ophidsede tilskuere til anholdelserVrede danskere råber efter anholdte i befrielsesdagene.
I venstre side en modstandsmand med armbind og maskinpistol.
Efter aftale med Frihedsmuseet.
1945
foto
Billede
Anholdte i befrielsesdageneFoto af anholdte torturbødler, som har været i tyskernes tjeneste, på en lastvogn.
Efter aftale med Frihedsmuseet.
1945
tegning
Billede
Den parlamentariske kommission: En karikatur

Den danske regering, som havde samarbejdet med tyskerne, blev aldrig stillet for en domstol efter krigen.
I stedet blev der oprettet en særlig Parlamentarisk kommission: Den skulle afklare, hvorvidt politikerne havde handlet forkert under besættelsen.
Flertallet af medlemmerne i kommissionen var imidlertid selv politikere med forbindelse til samarbejdspolitikken.

Karikaturtegning herunder, ”Den parlamentariske kommission”, er udført af den kommunistiske tegner Herluf Bidstrup.

Tegningen viser den mest fremtrædende samarbejdspolitiker Erik Scavenius. Han taler her sin sag for kommissionen. Men den består udelukkende af en række andre Scavenius'er.


© Aschehoug Dansk Forlag A/S.
1946
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Frihedsrådet om retsopgøret

Uddrag fra ”Naar Danmark atter er Frit” (Frihedsrådets program for efterkrigstiden) ang. det kommende retsopgør.

I november 1943 udsendte modstandsbevægelsens nydannede Frihedsråd et program for det, Rådet mente burde ske, når Danmark blev befriet.
Centralt i programmet ”Naar Danmark atter er Frit” var afsnittene om et kommende retsopgør. I afsnittene udpegede Frihedsrådet en række forskellige grupper, der burde gøres op med, og afsnittene fastslog også, hvordan det burde gøres.
Mens danske nazister og værnemagere skulle gennem et juridisk opgør, – dvs. stilles for en domstol – skulle de ledende politikere først og fremmest gennem et politisk opgør. Det betød, at Frihedsrådet anbefalede befolkningen til at dømme politikerne ved det næste frie valg. Dog burde politikere sigtes, hvis en særlig parlamentarisk kommission fandt dette rimeligt.
Programmet vendte sig mod dødsstraf – det var et punkt, som modstandsbevægelsen senere ændrede holdning til. Læg i øvrigt mærke til, at programmet lægger meget vægt på at vise folk, at Frihedsrådet ønsker ordnede forhold ved retsopgøret.


Efter aftale med ...
(det har ikke været muligt at finde nulevende rettighedshavere til denne kilde. Oplysninger i denne sammenhæng bedes rettet til Julia Gardner, UNI-C - se kontakt).
1943
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Danskerne ønskede dødsstraf

I juni 1945 fik Berlingske Tidende gennemført en meningsmåling af danskernes holdning til retsopgøret med visse af de, som havde hjulpet eller været tilknyttet tyskere under besættelsen.
Resultatet var entydigt, at det altovervejende flertal var tilhængere af strenge straffe inklusive dødsstraf for de, der sammen med tyskerne havde begået forbrydelser mod folk i Danmark.

Artiklen findes både som kopi af avissiden og som en afskrift af dele af teksten.

I øvrigt:
HIPO (Står for Hilfspolizei, på dansk Hjælpepoliti) var det politikorps bestående af danske nazister, som tyskerne havde oprettet, efter det danske politi var blevet nedlagt i september 1944. HIPO gjorde sig under besættelsen skyldig i grove overgreb mod modstandsfolk og andre danskere.
Gestapo var det tyske hemmelige politi.
Stikkere var personer, som havde angivet danskere til politiet eller tyskerne.
Værnemagere var navnlig danske virksomhedsejere, som havde produceret for den tyske værnemagt.
Feltmadrasser eller tyskerpiger var udtryk for kvinder, som havde gjort sig bemærket ved at omgås tyske soldater under besættelsen.
"Gallup: Meget stærk Folkestemning bag Dødsstraf til Stikkere, Hipoer og Gestapofolk"
Efter aftale med Berlingske Tidende og Gallup.
1945
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Danskerne ønskede dødsstraf... Afskrift af dele af avisartiklen om folkestemningen
Efter aftale med Berlingske Tidende og Gallup.
1945
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
En kritiker om retsopgøret

I sommeren 1945 begyndte den første kritik af retsopgøret at dukke op i medierne. Blandt kritikerne var Poul Henningsen (PH), den kulturradikale arkitekt og samfundsdebattør. PH udtrykte utilfredshed med den hævngerrige folkestemning, som efter hans mening blev opbygget af modstandsbevægelsens presse efter krigen. Og selvom han udtrykte forståelse for retsopgørets nødvendighed, var han uenig i, at udrensninger ville være et effektivt redskab til udvikling af demokratiet.

Artiklen findes både som kopi af avissiden og som en afskrift af dele af teksten.

I øvrigt:
Mogens Fog, som flere gange nævnes i kronikken, var en af lederne fra modstandsbevægelsens Frihedsråd.
Frit Danmark var et af de mest udbredte illegale blade efter besættelsen, og det fortsatte som legalt ugeblad efter befrielsen.


"Hældende Læs", Socialdemokraten , 20. september 1945
Anvendes efter tilladelse af PH's arvinger.
1945
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
En kritiker om retsopgøret... Afskrift af dele af kronikken "Hældende Læs"
Anvendes efter tilladelse af PH's arvinger.
1945
html-fil
Website
Tre filmklip fra DR om "Retsopgøret"

De tre klip kan ses på DRs websted om befrielsen under emnet "Befrielsesbilleder".

Titlerne på de tre klip er:

Efter en stikkerafhentning
Aksel Dahlerup beskriver en stikker afhentning i radioen. manden var lige blevet afhentet.
Klippets længde: 04:15 minutter

Politiet efterlyste krigsforbrydere
Københavns politi viste fotografier af danskere, der havde samarbejdet med tyskerne under krigen.
Klippets længde: 03:00 minutter

Danmark genindførte dødsstraffen
I 1945 indførte Danmark dødsstraf for drab, tortur, terrorattentater, angiveri og højforræderi.
Klippets længde: 01:20 minutter

 


Emnet "Befrielsesbilleder"
Efter aftale med DR.
 
 
 
 
 
 
 
 

Problemstillinger er knyttet til denne artikel, mens arbejdsformer er knyttet til temaet.For grundskolen • problemstillinger
 • arbejdsformer

For ungdomsuddannelser • problemstillinger
 • arbejdsformer

 
 

DR har samlet en række filmklip om befrielsen under 4 forskellige temaer: "Befrielsesbilleder", "Det husker jeg", "På flugt" og "Historieløse".
Besøg websted med DRs filmklip om befrielsen.

 
 

Find originale kilder på tværs af temaer.
 • Filmklip
 • Lydklip
 • Billeder
 • Tekster

 
 

Erindringer er indsamlet af elever eller indsendt direkte af mennesker, der har oplevet befrielsen eller besættelsen.

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 25/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund