• Indhold

Befrielsen - Retsopgøret

Problemstilling: Grundskolen

 

 

Læs artiklen og besvar følgende spørgsmål:

  1. Hvornår blev det såkaldte straffelovstillæg vedtaget i Rigsdagen?
  2. Hvor lang tid var der på det tidspunkt gået, siden Danmark var blevet befriet?
  3. Hvorfor var det nødvendigt lave et tillæg til straffeloven?
  4. Hvilke nye muligheder gav straffelovstillægget?
  5. Hvad vil det sige at loven havde tilbagevirkende kraft?
  6. Hvilke typer forbrydelser var det meningen, at straffelovstillægget skulle bruges til at tage stilling til?
    Giv nogle eksempler.
  7. Hvad er en landssviger?
  8. Hvorfor var det også nødvendigt at lavet et tillæg til retsplejeloven?
  9. Hvordan kom retsforfølgelsen af landssvigerne til at foregå i praksis?

 

 

Tilbagevirkende kraft

  • Hvad mener du om at lovgive med tilbagevirkende kraft?
    Opstil mindst fem argumenter for og fem argumenter imod at gennemføre love med tilbagevirkende kraft.
  • Gå sammen med en klassekammerat og læs jeres argumenter op for hinanden.
    Skriv en liste med jeres fælles argumenter for og imod.
    Er det lettest at finde argumenter for eller imod? Hvorfor?
  • Overvej i fællesskab om det er i orden at indføre en lov med tilbagevirkende kraft.
    Er der forskel på hvilken type lov der er tale om?
    Prøv selv at vælge nogle konkrete eksempler eller forstil jer at de følgende tre love skal gennemføres med et års tilbagevirkende kraft:

    • en skattelov om at forhøje afgiften på biler med 5.000 kroner
    • en arbejdsmiljølov, som gør det forbudt at lade børn under seksten år arbejde som for eksempel flaskedreng
    • en straffelov, som gør det forbudt butikker at sælge spiritus til børn under 18 år

  • Sæt jer sammen i grupper på fire til fem personer og diskuter jeres lister med argumenter for og imod straffelovstillæget.
    Diskuter i gruppen de fire forskellige grupper, som straffelovstillægget tog sigte på:
    1. Volds- og drabsmænd, stikkere og alvorlige politiske forbrydere
    2. Danskere, som havde gjort tjeneste som tyske soldater eller politibetjente
    3. Værnemagere
    4. Tjenestemænd
  • Er der efter jeres mening bedre argumenter for at bruge tilbagevirkende kraft på nogle af de fire grupper end andre? Begrund jeres svar.

Straffelov, retsplejelov og parlamentarisk kommission

Der blev vedtaget et tillæg til både straffeloven og retsplejeloven.

  • Undersøg hvad henholdsvis straffeloven og retsplejeloven gælder for.
  • Giv nogle eksempler på overtrædelser af de to love i fredstid og under 2. Verdenskrig.
  • Synes du, det er i orden at sortere dommerne, der skulle dømme i sager med landssvigere, som det forklares i artiklen. Begrund dit svar.
  • Sæt dig sammen med en eller to andre fra klassen.
    Overvej, om I finder det i orden, at politikerne ikke var omfattet af straffelovstillægget?
    Begrund jeres svar.
  • Overvej argumenter for og imod at stille de enkelte politikere til ansvar for deres samarbejde med den tyske værnemagt.

Retsopgør: at glemme, at forsone eller at straffe?

Efter en krig eller en væbnet konflikt i et land, står man ofte over for spørgsmålet om man skal søge forsoning mellem de stridende parter, om man skal straffe eller om man hurtigst muligt skal prøve at glemme, hvad der er sket.

I bogen "Krigens regler - grænser for grusomhed", kapitel fire kan du læse om Nürnbergprocessen, hvor de allierede stillede tyske embedsmænd og militære ledere til ansvar for deres handlinger under 2. Verdenskrig.
I samme kapitel kan du også læse om retsopgørene efter andre krige og konflikter, samt om udviklingen af internationale tribunaler, sandhedskommissioner og Den Internationale Straffedomstol, som blev nedsat i juli 2002.
Bogen og den tilhørende lærervejledning er udgivet af Dansk Røde Kors og kan rekvireres gratis til skolen.
Undersøg om dit skolebibliotek allerede har bogen, ellers få skolebiblioteket til at bestille den.

  • Læs kapitlet og arbejd med de tilhørende opgaver og aktiviteter i klassen.

"Retsopgøret - juridisk galehus eller det bedst mulige?"

  • Hvorfor tror du, at titlen på artiklen er formuleret som et spørgsmål?
  • Prøv nu efter du har arbejdet med de ovenstående opgaver at give dit personlige svar på spørgsmålet.
 
 
 
 
 
 
 
 

Problemstillinger er knyttet til denne artikel, mens arbejdsformer er knyttet til temaet.For grundskolen • problemstillinger
 • arbejdsformer

For ungdomsuddannelser • problemstillinger
 • arbejdsformer

 
 

DR har samlet en række filmklip om befrielsen under 4 forskellige temaer: "Befrielsesbilleder", "Det husker jeg", "På flugt" og "Historieløse".
Besøg websted med DRs filmklip om befrielsen.

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 22/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund