Befrielsen 1945

Spørgsmål til artiklen:

Ved retsopgøret blev der indført love med tilbagevirkende kraft. Man straffede altså folk for noget, som der ikke fandtes regler mod på det tidspunkt, hvor de begik lovovertrædelsen.

1. Kan det forsvares at lave love med tilbagevirkende kraft? Og hvis det kan forsvares: Hvad taler for, at lovene skulle gælde fra 9. april 1940, og hvad taler for, at datoen skulle være 29. august 1943?
2. Kan man i almindelighed forsvare at benytte dødsstraf?
   Hvilke argumenter kan i situationen i 1945 begrunde dødsstraffens genindførelse, og hvilke kan anføres imod?
3. Der blev udnævnt specielle anklagere med tilknytning til modstandsbevægelsen og inden for det almindelige retssystem blev der lavet specielle domstole i forbindelse med Retsopgøret i Danmark.
   Er det forsvarligt i en retsstat?
4. Hvilke problemer gav det, at man ved Straffelovstillægget indførte en meget høj minimumsstraf: 4 år?
5. Gennemgå de enkelte grupper, som skulle straffes i henhold til Straffelovstillægget og andre vedtagne udrensningslove:
   - Volds- og drabsmænd, stikkere og alvorlige politiske forbrydere
   - Folk der havde deltaget i tysk krigs- eller polititjeneste
   - Værnemagere
   - Tjenestemænd
   Kan der gives gode begrundelser for, at netop disse grupper blev omfattet af udrensningslovene? I bekræftende fald: Er der forskel i graden af lovovertrædelsens grovhed, og - i givet fald - hvilke konsekvenser fik denne forskel i behandlingen ved domstolene?
6. Politikerne blev ikke dømt ved domstolene. Der blev taget stilling til deres forhold ved et omfattende udredningsarbejde med mange dokumenter og afhøringer i Den parlamentariske Kommission. Udvalget var nedsat af Rigsdagen.
   Hvad blev resultatet?
   Hvilke principielle overvejelser giver måden, sagen blev behandlet på, anledning til?
   Kunne det have været grebet anderledes an?
7. Hvordan udviklede retssagerne sig for de enkelte grupper m.h.t., hvem der blev straffet, og hvordan de blev straffet?
   Hvordan kan man forklare, at det gik sådan? Kan det forsvares?
8. Hvordan gik retsopgøret i andre lande?
   For at besvare dette, må du finde oplysninger på nettet, i bøger, i medierne eller ved samtaler med folk, du kender
9. I dag forsøger man i forskellige lande og internationalt at få lavet procedurer for sådanne opgør med fortiden.
   Sammenlign f.x det danske retsopgør med krigsforbryderprocessen mod Milosevic og Sandheds- og Forsoningskommissionen i Sydafrika
   

Opsamlende spørgsmål:

1. Tag stilling til, om man kan betegne det danske retsopgør som et "juridisk galehus" eller man må give Tage Kaarsted ret i hans vurdering af, at det kunne være gået langt værre, og at man i sådanne situationer ikke kan være for nøjeregnende
2. Er det forståeligt, at man i ekstraordinære situationer (fx krig eller krigslignende) må acceptere, at almindelige retsregler og menneskerettigheder ikke kan opretholdes?