Befrielsen 1945

Almindelig opfattelse af besættelsen?

• Hurtigskrivning: Hver elev skriver hurtigt så meget som muligt på 10 minutter, som han/hun ved om besættelsestiden og om, hvordan de opfatter den førte politik og modstandsbevægelsens rolle
• Herefter sammenligner eleverne deres svar i par, specielt skal der nu fokuseres på deres opfattelser af tilpasning og samarbejde. Evt. kan de så gå videre i grupper på 4 og sammenligne
• Klassediskussion af resultaterne fra pararbejdet med henblik på, om der er en nogenlunde enig opfattelse af besættelsestiden i klassen
• Eleverne opfordres til at fremlægge klassens opfattelse for forældre og/eller bedsteforældre og få dem til at tage stilling til, om klassens opfattelse stemmer overens med de to tidligere generationers. Resultatet tages op i klassen den følgende time
• Herefter kan klassens eventuelle fælles opfattelse sammenlignes med den grundfortælling, som Claus Bryld og Anette Warring når frem til i deres bog, "Besættelsestiden som kollektiv erindring". Bogen er for stor i sig selv, så evt. kan blot konklusionen læses, eller eleverne kan på nettet, via Infomedia (avisernes artikeldatabase) finde frem til de kronikker, som de to forfattere skrev i forbindelse med offentliggørelsen af deres bog i 1998.

Betydning under besættelsen

Gruppearbejde om modstandsbevægelsens betydning under besættelsen.
Klassen inddeles i grupper, der hver især behandler følgende problemstillinger:

• Hvilken betydning havde modstandsbevægelsens indsats  for forholdet til de vest-allierede (USA og Storbritannien)?
• Hvilken betydning havde modstandsbevægelsens indsats for forholdet til Sovjetunionen?
• Hvilken betydning havde modstandsbevægelsen for det formelle brud med tyskerne 29. august 1943?
• Hvilken betydning havde modstandsbevægelsen for folkestrejken i juni 1944
• Hvilken betydning havde modstandsbevægelsen for resultatet af forhandlingerne om overgangen fra besættelse til befrielse?
• Hvordan blev den illegale presse organiseret, og hvilken betydning havde den for ændringen af opinionen i Danmark i de sidste par år af besættelsen?

Til at uddybe de enkelte problemstillinger kan bl.a. - ud over materialet på denne hjemmeside - følgende bøger benyttes:

• Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bd 13 Flere udgaver
• Gads leksikon om DANSK BESÆTTELSESTID 1940-1945. Gad 2002
• Hans Kirchhoff, Samarbejde og modstand under besættelsen. En politisk historie. Odense Universitetsforlag 2001
  

Betydning efter besættelsen

Gruppearbejde om modstandsbevægelsens betydning i årene efter besættelsen.
Klassen inddeles i grupper, der hver især behandler disse problemstillinger:

• Hvilken betydning havde slagordet: "Aldrig mere 9. april" for organiseringen af den danske hær efter maj 1945, fx for oprettelsen af Hjemmeværnet?
• Hvilken betydning havde modstandsbevægelsen for Danmarks internationale orientering i Den kolde Krig, fx for tilslutningen til NATO
• Hvilken betydning havde modstandsbevægelsen for accepten af Danmark som medlem af FN efter 2. Verdenskrig?
• Hvilken betydning havde besættelsestiden for udviklingen i Arbejderbevægelsen, fx belyst gennem forholdet mellem DKP og Socialdemokratiet i de første 15-20 år efter besættelsen?
• Hvilken betydning havde udviklingen - især modstandsbevægelsens synspunkter: især det nationale - for det borgerlige Danmark (især Det konservative Folkeparti og Venstre) i de første 15-20 år efter besættelsen?
• Hvilken betydning havde udviklingen under besættelsen for forhorholdet mellem Danmark og Færøerne/Grønland i årene efter 1945?

Til belysning af spørgsmålene inddrages en mest almindelige værker om Danmarks historie, fx Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bd. 14

Klassediskussion om tilpasning eller modstand

Klassen deles i to grupper.

Den ene gruppe undersøger i tilgængelige værker og på nettet, fx gennem artikler, som kan søges gennem Infomedia og i materialet på denne hjemmeside, hvilke argumenter der kan fremføres til forsvar for tilpasningspolitikken.

Den anden undersøger i tilgængelige værker og i materialet på denne hjemmeside, hvilke argumenter, der kan fremføres for det uholdbare i den danske tilpasningspolitik.

Læreren styrer herefter en diskussion i plenum, hvor grupperne først fremlægger deres synspunkter og derefter kommer i dialog om problemstillingen.

Hvem skal skrive historien?

Klassen deles i to grupper:

Den ene skal lave en liste over argumenter for, at folk, der selv har deltaget, kan give det bedste billede af besættelsestidens historie, ikke mindst modstandsbevægelsens betydning

Den anden skal finde argumenter for, at det giver et bedre billede, når begivenhederne er kommet lidt på afstand, når man har adgang til dokumenter og internationale perspektiver, som ikke var kendt under besættelsen, og når formidlerne af besættelsestidens historie ikke har et følelsesmæssigt engagement.

Læreren styrer herefter en diskussion i plenum, hvor grupperne først fremlægger deres synspunkter og derefter kommer i dialog om problemstillingen

Mød en modstandsmand

Invitér et eller flere stadig levende medlemmer af aktiv modstand til at fortælle om deres oplevelser.
Forbered nogle spørgsmål, som fx kan tage udgangspunkt i Frode Jakobsens argumenter i kildeafdelingen på denne hjemmeside.

Pressekonference maj 1945

Prøv at forestille jer, hvordan en pressekonference i maj 1945 kunne have fundet sted.
Der fordeles 5 roller til elever, som skal repræsentere de personer, som nævnes nedenunder. Resten skal være journalister, som stiller spørgsmålene ved den tænkte pressekonference. Hjemmearbejdet til timen består i, at de fem "hovedroller" forbereder et oplæg på ca 5 minutter til forsvar for deres standpunkter og overvejer, hvordan de kan svare på spørgsmål fra "journalisterne". Hver enkelt elev i resten af klassen skal udarbejde mindst to spørgsmål til hver af de fem "hovedrolleindehavere".

"Pressekonferencen" gennemføres herefter. Det er vigtigt, at der afsættes rigelig tid til en sådan konference, formodentlig mindst to klokketimer.

Rollerne:

• En samarbejdspolitiker (måske kan det være Erik Scavenius himself)
• Direktøren for Riffelsyndikatet
• En modstandsmand fra venstrefløjen (DKP)
• En modstandsmand fra højrefløjen
• En almindelig husmor, som ikke har været indblandet i aktivt modstandsarbejde, men som har prøvet at få dagligdagen til at glide

De fem år

Se filmen "De fem år" (Filmen kan lejes på DFI) Eleverne får som opgave undervejs at finde eksempler på den opfattelse af besættelsestiden, som fremgår af filmen.
De skal også notere eksempler på filmiske virkemidler, som understøtter filmens budskab.
(Til det sidste kan inspiration hentes i Niels Skyum-Nielsen, Filmen de fem år. Skoleudgaven. Billede- og lydside. En kildekritisk gennemgang. Statens Filmscentral 1970)

Med ret til at dræbe

Se Henriksens og Øvig Knudsens film om stikkerlikvideringer "Med ret til at dræbe" (kan lejes på DFI).
Diskutér, hvad filmens budskab er, og tag stilling til, om der burde have været en offentlig undersøgelse af omstændighederne ved alle de ca 400 likvideringer

Anders Fogh Rasmussens tale

Find på Infomedia artikler og læserreaktioner om Anders Fogh Rasmussens tale d. 29. august 2003.
Lav en liste over argumenter for og imod hans brug af fortiden til at begrunde handlinger i nutiden med henblik også på fremtiden.
Prøv at finde andre eksempler, fx i diskussionen om Irakkrigen, hvor fortiden har været brugt som argumenter for og imod deltagelse i krigen og den efterfølgende besættelse.
Find og diskuter lignende brug af fortiden i konflikten mellem israelere og palæstinensere