• Indhold

Kilder til Besættelsen i efterkrigstiden - Besættelsestiden i den offentlige debat - Samarbejdspolitikken: Moralsk svigt?

 

Kilde
TypeKildeBeskrivelseårstal
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Anders Fogh Rasmussens tale ved 60-året for den 29. august 1943I 2003 holdt statsminister Anders Fogh Rasmussen tale i anledning af 60-året for augustoprøret i 1943.
Talen fik en omfattende opmærksomhed, fordi Fogh Rasmussen beskyldte de politikere, som havde samarbejdet med tyskerne under besættelsen, for at have svigtet moralsk.
Nedenfor er talen gengivet.
Læg mærke til, hvordan Fogh Rasmussen skildrer samarbejdspolitikken i Danmark ift. udlandet. Læg også mærke til, hvordan han skildrer modstandsbevægelsen.
Efter aftale med Statsministeriet.
2003
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Fogh dæmoniserer historienHistorikeren Hans Kirchhoff, født 1933, har bl.a. gennem sin forskning i augustoprøret i 1943 været med til at sætte fokus på modsætningen mellem samarbejdet og modstanden under besættelsen.
Kirchhoff har i mange sammenhænge skrevet kritisk om samarbejdspolitikerne. Alligevel reagerede han skarpt, da Anders Fogh Rasmussen i 2003 fordømte samarbejdspolitikken som amoralsk.
Kirchhoff mente, at Fogh misbrugte historien, hvilket han gav udtryk for i en kronik i Information i oktober 2003.
Læg mærke til, hvordan Kirchhoff i kronikken omtaler samarbejdspolitikernes forhold til modstandsbevægelsen. Og modstandsbevægelsens sammensætning.

I øvrigt: Christmas Møller var formand for det Konservative Folkeparti i 30'erne, og rejste – efter at have været minister i regeringen, som samarbejdede med tyskerne – til London, hvor han tilsluttede sig modstandsbevægelsen. Brian Mikkelsen var i 2003 kulturminister for de konservative. Erik Scavenius var dansk udenrigs- og statsminister under besættelsen, og stod centralt i samarbejdspolitikken. KU står for Konservativ Ungdom, og var og er det Konservatives Folkepartis ungdomsorganisation. Vilhelm Buhl var socialdemokrat, og var bl.a. statsminister under besættelsen. Mogens Fog var modstandsleder og medlem af Frihedsrådet.
Avisartikel (4,5 Mb)
Efter aftale med Information og Hans Kirchhoff.
2003
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Fogh dæmoniserer historien... Atiklens tekst (88 Kb)
Efter aftale med Information og Hans Kirchhoff.
2003
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Kritik af samarbejdspolitikken – og historikerneJørgen Kieler, født 1919, var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen. Hans modstandsaktiviteter medførte i 1944, at han blev anholdt og dødsdømt af den tyske besættelsesmagt. Straffen blev imidlertid ændret til indespærring i koncentrationslejr.
Kieler blev befriet fra sit fangenskab i maj 1945 og uddannede sig senere til læge.
Jørgen Kieler har i efterkrigstiden taget aktiv del i debatten om besættelsestiden, bl.a. med bogen ”Hvorfor gjorde I det?” fra 2001.
Den nedenstående tekst er et uddrag af et interview lavet i anledning af Kielers 85 års fødselsdag i 2004: Her udtaler han sig bl.a. kritisk om besættelsestidshistorikernes holdning til samarbejdspolitikken – og kommenterer Anders Fogh Rasmussens udtalelser om, at bl.a. samarbejdspolitikerne havde svigtet moralsk.
Avisartikel (3,3 Mb)
Efter aftale med Berlingske Tidende.
2004
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Kritik af samarbejdspolitikken – og historikerne... Tekst fra avisartikel (90 Kb)
Efter aftale med Berlingske Tidende.
2004
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Historikeren Bo Lidegaard om samarbejdspolitikenBo Lidegaard, født 1958, har som historiker stået med en af de mere positive vurderinger af samarbejdspolitikken.
I nedenstående interview fra Berlingske Tidende redegør Lidegaard for, hvordan han forstår den danske regerings motiver under besættelsen ud fra et internationalt politisk perspektiv.
I øvrigt: (Peter) Munch, som nævnes i artiklen, var medlem af det radikale venstre samt udenrigsminister i perioder af det 20. århundrede. Erik Scavenius var også medlem af det radikale venstre og fungerede som udenrigsminister under 1. verdenskrig, samt udenrigs- og statsminister i en del af besættelsestiden. Scavenius kom om nogen til at stå som symbol for tilpasnings- og samarbejdspolitikken under besættelsen.
(Thorvald) Stauning var socialdemokratisk statsminister i perioder i 1920´erne, 30´erne og 40´erne.
Avisartikel (3,0 Mb)
Efter aftale med Berlingske Tidende.
2003
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Historikeren Bo Lidegaard om samarbejdspolitiken... Tekst fra avisartikel (90 Kb)
Efter aftale med Berlingske Tidende.
2003
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Debat om "Krigens købmænd"Berlingske Tidende offentliggjorde i efteråret 1999 en artikelserie om danske virksomheders handel med tyskerne under besættelsen.
Artiklerne handlede bl.a. om virksomheden ”Dansk Industri Syndikat” – eller Riffelsyndikatet – som havde produceret våben for den tyske hær under krigen. Artiklerne blev senere udgangspunkt for udgivelsen af en bog, ”Krigens Købmænd”, som udkom i 2000.
Inden offentliggørelsen bremsedes artiklerne af Berlingske Tidendes chefredaktør, Peter Wivel. Dette udløste en konflikt med journalisterne på avisen.
Da artiklerne senere blev offentliggjort, udløste de en større debat i offentligheden. Derudover fik de som konsekvens, at den danske koncernleder Mærsk-McKinney-Møller solgte sine aktier i Berlingske Tidende. Møllers far, A. P. Møller, havde været medejer af Riffelsyndikatet, mens virksomheden havde solgt våben til den tyske besættelsesmagt.
Herunder bringes uddrag af en kronik fra Berlingske Tidende fra december 2000, hvor journalisterne bag artikelserien og bogen ”Krigens Købmænd” -Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen – opsummerer en række af deres vigtigste konklusioner.
Læg mærke til, hvordan journalisterne lægger vægt på modsætningen mellem bl.a. Riffelsyndikatet og de danske politikere. Læg også mærke til, hvordan det begrundes, at besættelsestiden har betydning i dag.
Avisartikel (4,1 Mb)
Efter aftale med Berlingske Tidende.
2000
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Debat om "Krigens købmænd"... Tekst fra avisartikel (92 Kb)
Efter aftale med Berlingske Tidende.
2000
foto
Billede
Hitler og ScaveniusUdenrigsminister Scavenius i samtale med Hitler d. 25. november 1941 i forbindelse med Danmarks tilslutning til antikominternpagten
Efter aftale med Frihedsmuseet.
1941
foto
Billede
Våbenfabrik i brandDansk Industri Syndikat (Riffelsyndikatet) i København i brand efter sabotagen d. 22. juni 1944.
Sabotagen blev udført af modstandsgruppen BOPA, fordi fabrikken fremstillede våben til den tyske hær.
Blandt ejerne af fabrikken var i en periode A. P. Møller.
Efter aftale med Frihedsmuseet.
1944
html-fil
Website
To filmklip fra DR om "Besættelsestiden i den offentlige debat"

De to klip kan ses på DRs websted om befrielsen under emnet "Dagligliv i Danmark 1940-45".

Titlerne på de to klip er:

A.P. Møller og Riffelsyndikatet
Riffelsyndikatet med A.P. Møller som hovedaktionær ville meget gerne sælge våben til tyskerne.
Klippets længde: 11:23 minutter

Polotikere kritiserer samarbejdspolitikken
Samarbejdspolitikken med tyskerne under krigen bliver oftere og oftere kritiseret i dag.
Klippets længde: 14:55 minutter

 


Emnet "Dagligliv i Danmark 1940-45"
Efter aftale med DR.
 
 
 
 
 
 
 
 

Problemstillinger er knyttet til denne artikel, mens arbejdsformer er knyttet til temaet.For grundskolen • problemstillinger
 • arbejdsformer

For ungdomsuddannelser • problemstillinger
 • arbejdsformer

 
 

DR har samlet en række filmklip om befrielsen under 4 forskellige temaer: "Befrielsesbilleder", "Det husker jeg", "På flugt" og "Historieløse".
Besøg websted med DRs filmklip om befrielsen.

 
 

Find originale kilder på tværs af temaer.
 • Filmklip
 • Lydklip
 • Billeder
 • Tekster

 
 

Erindringer er indsamlet af elever eller indsendt direkte af mennesker, der har oplevet befrielsen eller besættelsen.

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 25/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund