| Type | Kilde | Beskrivelse | årstal |
|---|---|---|---|
Billede | Børn og tyske soldater | I begyndelsen syntes mange børn, det var spændende med de tyske soldater. Her kigger nysgerrige børn på tyske soldater og deres våben den 10. april 1940, dagen efter den tyske besættelse af Danmark. Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1940 |
Billede | Pige med RAF-hue | Mange unge gik under besættelsen rundt med tøj, mærker og andre små ting, der viste, at de holdt med de allierede. Her er det en pige på Rådhuspladsen i København, der har en hue i det britiske luftvåben Royal Air Force's farver. En dansk SS-soldat har set det og sørger for, at en politibetjent konfiskerer huen og noterer pigens navn. I værste fald endte det med, at pigen fik en bøde. I andre besatte lande kunne det koste livet at vise sin sympati med de allierede. Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1943 |
Billede | Skolebørn undervises i spejderlokale | Omkring en kvart million tyske flygtninge kom i foråret 1945 til Danmark. En stor del af dem blev indkvarteret på skoler, som tyskerne beslaglagde. De danske børns undervisning kom i stedet til at foregå i kirker og forsamlingshuse, på danseskoler eller, som på dette billede, i spejderlokaler. Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1945 |
Billede | Barn klædt ud som frihedskæmper | Dreng klædt ud som frihedskæmper i maj 1945. At lege "sabotører mod tyskerne" var populært i befrielsessommeren. Men det kunne være svært at blive enige om, hvem der skulle være tyskere! Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1945 |
Billede | Sommerophold på landet | I København var der mange børn, som boede i små lejligheder. De måtte lege på gaden eller i snavsede baggårde, hvor solen sjældent nåede ned. At tage på ferie havde forældrene ikke råd til. For at børnene kunne få lys, luft og god og sund mad i sommerferien, arrangerede kommunen og velgørende organisationer feriekolonier og udflugter. Der var også mange, som kom til at bo på en bondegård i ferien. I annoncen efterlyser "Komiteen for københavnske Skolebørns Landophold" familier på landet, der har plads til et københavnsk feriebarn. Efter aftale med forlægger Claus Dalby. | 1940 |
Tekst | Dreng samler kul og koks | Mangel på brændsel var et problem for de fleste familier under besættelsen. Efter aftale med Bent Larsen og Forlaget Datid. | 1940-45 |
Tekst | Swingpjatter danser i Tivoli | Reportage fra et swing-bal i Glassalen i Tivoli bragt i Billed-Bladet, august 1943. Efter aftale med BILLED-BLADET. | 1943 |
Billede | Hvorfor er ungdommen fordærvet? | Mange voksne mente under besættelsen, at de unge var afsporede og umoralske. De gik for meget op i film, dans og kulørte hæfter. Efter aftale med forlægger Claus Dalby. | 1943 |
Website | To filmklip fra DR om "Barn og ung under besættelsen" | De to klip kan ses på DRs websted om befrielsen under emnet "Dagligliv i Danmark 1940-45". Titlerne på de to klip er: Indendørs Børnehjælpsdag Københavnerbørn rejste på landet Emnet "Dagligliv i Danmark 1940-45" Efter aftale med DR. |
Problemstillinger er knyttet til denne artikel, mens arbejdsformer er knyttet til temaet.For grundskolen • problemstillinger
• arbejdsformer
For ungdomsuddannelser • problemstillinger
• arbejdsformer
DR har samlet en række filmklip om befrielsen under 4 forskellige temaer: "Befrielsesbilleder", "Det husker jeg", "På flugt" og "Historieløse".
Besøg websted med DRs filmklip om befrielsen.
Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring
Om tiden lige op til 2. verdenskrig og oplevelser under krigen