Befrielsen 1945

Den anden verdenskrig er historiens største og mest blodige krig. Den kostede op mod 60 millioner mennesker livet.

Anden verdenskrig var en krig, hvor de deltagende lande brugte hele deres økonomiske og militære styrke. Samtidig var det en krig, hvor skillelinjen mellem krigsførende soldater og civile blev udvisket. Mere end halvdelen af krigens ofre var civile. De omkom i forbindelse med kamphandlingerne, på grund af overgreb fra de kæmpende hæres side eller som følge af den sult og elendighed, der fulgte i krigens kølvand. Millioner af mennesker blev deporteret, bortført som tvangsarbejdere eller måtte flygte fra deres hjem. Til krigens mange katastrofer hører også det nazistiske Tysklands mord på omkring seks millioner jøder og sigøjnere.

Anden verdenskrig startede som en konflikt mellem nogle få lande - i Europa Tyskland, Storbritannien, Polen og Frankrig, i Asien Japan og Kina - men udviklede sig snart til en krig mellem to store alliancer, aksemagterne på den ene side og de allierede på den anden.

Aksemagterne var en gruppe af nazistiske, fascistiske eller stærkt højreorienterede stater med Tyskland, Italien og Japan i spidsen. Overfor aksemagterne stod de allierede, en koalition af overvejende demokratiske lande, hvor den kommunistiske diktaturstat Sovjetunionen dog også var med. Foruden Sovjetunionen var de vigtigste allierede lande Storbritannien og USA.

Krigen var ikke bare en konflikt mellem lande, men også et opgør mellem politiske ideologier. På østfronten var modsætningerne mellem nazismen og kommunismen med til at give krigen en ekstra grusom og forbitret karakter, og for vestmagterne var krigen ikke bare en kamp for magt og landområder men også et ideologisk korstog for demokrati og menneskerettigheder mod de totalitære ideologier nazismen og fascismen.

Anden verdenskrig kom efterhånden til at omfatte en stor del af verdens lande. Næsten 70 lande blev involveret i krigen.

Udbruddet af 2. verdenskrig havde rødder tilbage til den anden store krig i det 20. århundrede, 1. verdenskrig (1914-18). Nogle taler ligefrem om de to krige som én lang 30 års-krig, hvor der blot var våbenhvile i årene 1918-39.

De tre aksemagter, der udløste den 2. verdenskrig, Tyskland, Japan og Italien, var alle skuffede over udfaldet af 1. verdenskrig. Tyskland mistede ved fredsslutningen vigtige landområder og blev pålagt at betale store skadeserstatninger. Det skabte bitterhed og revanchelyst i landet. Også i Italien og Japan, som under 1. verdenskrig havde været på den sejrende side sammen med Storbritannien, Frankrig og USA, var der utilfredshed. De to lande havde håbet at få tildelt landområder som belønning for deres deltagelse i krigen, men blev begge skuffede.

I Tyskland, Italien og Japan kom der i mellemkrigstiden fascistiske og stærkt nationalistiske ledere til magten. De var parat til at bruge militær magt for at styrke deres landes indflydelse og skabe imperier, der kunne sikre de økonomiske udviklingsmuligheder og forsyningen med råstoffer. Tyskland i Øst- og Centraleuropa, Italien omkring Middelhavet og Japan i Asien. Bag erobringsplanerne lå der også racistiske forestillinger, der især gjorde sig gældende hos tyskerne og japanerne, om, at de tilhørte højerestående "racer", der havde ret til at herske over andre folkeslag.

Det var de fascistiske aksemagters forsøg på at erobre og undertrykke andre lande, der udløste krigen.

Den vigtigste af de tre aksemagter var Tyskland. Det var det nazistiske Tyskland med Adolf Hitler i spidsen, der startede krigen i Europa.

Hitlers mål var at gøre Tyskland til en verdensmagt på linje med det britiske imperium. Det skulle ske ved at erobre enorme landområder i Østeuropa. Tyskerne skulle udvikle og udnytte områderne, mens de lokale befolkninger skulle fungere som arbejdskraft for de tyske koloniherrer.

Hitler vidste godt, at hans mål før eller senere ville føre til krig, men han havde ikke nogen plan om at starte en verdenskrig. Hitler håbede, at vestmagterne ville give ham lov til at tage land efter land ved politiske kup (som han havde held til at gøre det med Østrig i 1938 og Tjekkoslovakiet i 1938-39) eller gennem kortvarige lynkrige. Derefter ville Hitler rette et voldsomt slag mod hovedfjenden, det kommunistiske Sovjetunionen, som skulle besejres og underlægges Tyskland. Planerne strandede, da Storbritannien og Frankrig i september 1939 erklærede Tyskland krig.

Anden verdenskrig blev udkæmpet på tre kontinenter: Europa, Asien og Afrika samt på Atlanterhavet og de andre store verdenshave.

Krigen, som Tyskland startede med overfaldet på Polen den 1. september 1939, var en europæisk krig. Ved siden af denne krig foregik der siden 1937 i Asien en krig mellem Japan og Kina. I 1940 begyndte der også at komme kamphandlinger i Nordafrika mellem italienerne og briterne. Men det var først i december 1941, hvor Japan angreb USA og Storbritannien i Stillehavet, og hvor Tyskland og Italien erklærede USA krig, at det hele blev til en stor, samlet verdenskrig.

Krigens forløb kan deles i to hovedfaser:

• Efteråret 1939 - efteråret 1942
  I denne fase var det aksemagterne, der vandt frem og bestemte, hvad der skulle ske, og aksemagterne erobrede enorme landområder i Europa og Asien.
  
  
• Efteråret 1942 - sommeren 1945
  I løbet af efteråret og vinteren 1942-43 overgik initiativet til de allierede. Nu var det de allierede, der rykkede frem, og aksemagterne blev trængt tilbage, indtil krigen endte med Tysklands og Japans totale nederlag i 1945.

Hvorfor vandt de allierede til sidst? Først og fremmest fordi de havde flere indbyggere og var økonomisk stærkere end aksemagterne. I det lange løb kunne de allierede stille med langt flere soldater og producere langt flere våben end aksemagterne. Derfor måtte det ende med en allieret sejr, hvis krigen trak ud og varede i mange år. Inden det kom så vidt, var aksemagterne dog uhyggeligt tæt på at vinde krigen på grund af deres overraskende store sejre i krigens første år .

Krigens vigtigste militære begivenheder

Regningen for krigen, som aksemagterne havde startet, var stor. På alle krigsskuepladser var der sket voldsomme materielle ødelæggelser, ikke mindst i Øst- og Centraleuropa. Hundrede millioner af mennesker havde mistet deres ejendom, set familiemedlemmer dø eller var blevet ramt af krigens lidelser på anden vis, foruden de op mod 60 millioner, der var blevet dræbt.

Krigens hovedbyrde var blevet båret af Sovjetunionen, hvor mellem 25 og 30 millioner mennesker mistede livet. De østeuropæiske lande Polen, Ungarn, Rumænien og Jugoslavien havde også lidt hårdt med et samlet tab på op mod 10 millioner, hvoraf en betydelig del var jøder. Sammenlignet med det slap de to store vestmagter billigt. Storbritannien havde 360.000 døde, USA 300.000. For Kinas vedkommende er antallet af døde meget usikkert, men det ligger over 10 millioner. Tyskland havde mellem 5 og 7 millioner dræbte, Japan 2 millioner. I Norden kostede krigen 85.000 livet i Finland, mens 10.000 døde i Norge. Danmark kom gennem krigen med mellem 7.000 og 8.000 døde.

Anden verdenskrig har haft mange vidtrækkende følger. Blandt de vigtigste kan nævnes:

• En ny verdensorden
  Først og fremmest ændrede krigen helt den internationale politiske situation. Gamle stormagter som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Japan, mistede indflydelse. I stedet voksede den kolde krigs verdenssystem frem, hvor de to supermagter USA og Sovjetunionen stod over for hinanden. Europa blev delt, og Østeuropa kom under Sovjetunionens dominans og måtte i næsten 50 år leve under kommunistiske diktatursystemer, mens USA fik stor indflydelse i resten af verden. Svækkelsen af de to store kolonimagter Frankrig og Storbritannien fremskyndede samtidig den proces, hvor landene i Afrika og Asien, der tidligere havde været europæiske kolonier, blev selvstændige.
  
  
• Sejr for de demokratiske ideer
  Ideologisk betød krigen en sejr for de demokratiske og humanistiske ideer og et knusende nederlag for fascismen og nazismen. At den demokratiske styreform i anden halvdel af det 20. århundrede er blevet udbredt til flere og flere lande, hænger snævert sammen med udfaldet af krigen.
  
  
• FN og EU dannes
  Nye internationale organisationer og statsdannelser blev også en af krigens følger. Verdensorganisationen FN blev stiftet i 1945. Og i Europa var ønsket om at overvinde de modsætninger, der havde ført til to verdenskrige en vigtig del af baggrunden for etableringen af den Europæiske kul- og Stålunion i 1951, der senere har udviklet sig til den Europæiske Union.
  
  
• Retsforfølgelse af internationale forbrydelser
  Endelig peger Nürnbergdomstolen, hvor de ledende nazister blev stillet til regnskab for deres forbrydelser, hen imod etableringen af den internationale retsorden, der for tiden er ved at blive skabt, hvor det internationale samfund retsforfølger mennesker, der har stået bag folkemord, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden.

Selvom det efterhånden er 60 år siden, den anden verdenskrig sluttede, har krigen på mange måder været med til at forme den verden, vi lever i i dag.