• Indhold

På flugt

Historisk fortælling skrevet af Birgit Knudsen

 

Sara og Josef gik med deres søn David imellem sig hen ad Gammel Kongevej. David var kun fem år, så de var bange for, at han skulle løbe ud på vejen, hvor der kørte sporvogne og cyklister. Sara og Josef skulle lige ordne et par ting. Det var lørdag den 2. oktober 1943. På vej hjem blev de standset af deres naboer, der fortalte dem, at de endelig ikke skulle gå tilbage til deres lejlighed. Tyskerne havde lige været der for at hente dem, og det var ikke godt at vide, om de kom igen.

 
 
 
 
 

Den lille familie blev temmelig rystet. Selvom de var blevet advaret, troede de ikke rigtig på det. Det kunne ikke være sandt. De stod nu på gaden uden andet end det tøj, de havde på og så ganske få kontanter. "Hva´ nu? Hvor skal vi ta´ hen?" Nu var gode råd dyre.

"Vi kan tage hen til min kollega", sagde Josef. "Han bor lige her henne om hjørnet på 1. sal med sin familie". "Er du vanvittig! Er det ikke lige nedenunder ham i stuen, der er nazipartikontor? Jeg har da set, at der er hagekorsflag i alle vinduer", sagde Sara. "Du har ret, men det er vores eneste mulighed, hvis vi ikke skal gemme os på kirkegården eller i parken", svarede Josef og fortsatte. "Vi kender ikke andre her i nærheden, som vi kan tage hen til, så vi må løbe risikoen for at møde nogle af de danske nazister i opgangen."

De mødte heldigvis ingen i opgangen. De var derfor synligt lettede, da de ringede på hos Marcus Hansen og hans familie. Inde i lejligheden fik familien Hansen alt at vide, og de var ikke i tvivl om, at de naturligvis ville hjælpe. De tilbød straks, at de kunne blive hos dem, indtil de kunne komme til Sverige.

Marcus Hansen kontaktede en god ven i politiet, så efter et par dage ringede et par civilklædte betjente på for at fortælle, at Sara, Josef og David skulle være klar til at tage af sted døgnet rundt. Det varede det meste af en uge, inden de sent på formiddagen pludselig blev hentet og ført ned ad bagtrappen, gennem kælderen og op til en bil, der holdt parkeret et stykke fra gadedøren.

Bilen kørte dem sydpå og ud i et sommerhus. Det viste sig hurtigt, at de ikke var de eneste, der skulle bo i det sommerhus. Da de kom, var der allerede to andre familier, og inden aften kom der en ambulance med en ung mand. Han havde været indlagt på hospitalet under falsk navn et par dage.

Midt på natten kom der yderligere en ung mand, der var på flugt for tyskerne. Han var med i en sabotagegruppe, og gruppen var blevet angivet efter deres sidste sabotage mod tre lastbiler, der kørte for tyskerne. Den unge mand var sluppet væk, før tyskerne nåede at hente ham. De var nu ti personer i sommerhuset.

De skulle alle sejles over til Sverige fra den lille havn, der lå et kvarters gang fra sommerhuset.

Efter et par dage i sommerhuset fik de besked på, at de den følgende nat skulle søge ned til havnen. Her ville en fisker sørge for, at de blev sejlet til Sverige.

Det var så mørkt, at de måtte holde hinanden i hænderne for ikke at blive væk fra hinanden. De måtte kaste sig ned på jorden indtil flere gange, fordi Gestapo kom forbi i deres biler. Da de endelig kom derned, var der ingen fisker i syne nogen steder. De ventede og ventede og pludselig dukkede en mand op. " Følg med hen til min kutter! Er I alle jøder?" spurgte han. Da det ikke var tilfældet, forlangte han 1.000 kr. pr. mand for at sejle dem til Sverige. Så mange penge havde de simpelthen ikke. De blev derfor nødt til at tage tilbage til sommerhuset igen. Et par nætter senere kom der en rig jødisk famile til sommerhuset. De kunne betale for de andre, og så kom de alle over.

 
 
 
 
 
 
 
 

Erindringer er indsamlet af elever eller indsendt direkte af mennesker, der har oplevet befrielsen eller besættelsen.

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 23/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund