• Indhold

Radioudsendelsen

Historisk fortælling skrevet af Vagn Rasmussen

 

… "Man må sige, at den form det foregik under, var det, vi på dansk kalder mord"…

 
 
 
 
 

Svend hørte radio; som så ofte før sad han uvirksom hen og lyttede til ordene og musikken, der strømmede ud af højttaleren. Uvirksomheden var kommet efter krigen. Hans familie mente, at en ung mand på 22 år skulle se at få sig et arbejde og ikke sidde og hænge! Men det blev tit til, at han satte sig og lod tankerne flyve.

De - tankerne - vendte ofte tilbage til tiden for et år siden, da han var med i gruppen.

Det var en barsk tid, og han følte igen frygten og angsten gnave i sig, men også ønsket om at kæmpe mod undertrykkerne. Selv under det største pres havde han følt, at hele situationen bevægede sig mod lysere tider; Og han havde været udsat for et stort pres - som da gruppelederen Peter havde bedt ham deltage i likvideringen af en stikker.

Ubehaget vældede op i ham, og han vidste, at han bare ved at tænke på det ville få nogle søvnløse nætter.

Han prøvede at ryste minderne af sig ved at koncentrere sig om radioen: En kendt politiker skulle interviewes om modstandskampen; det måtte han høre. Verden udefra trængte sig på!

Politikeren blev under udsendelsen spurgt om, hvilken holdning han havde til stikkerlikvideringerne. Svend lyttede opmærksomt og hørte pludselig politikeren sige. …"Man må sige, at den form det foregik under, var det, vi på dansk kalder mord"…

Svend hørte ikke resten af udsendelsen; det rungede i hans hoved: Mord!

Først fyldtes han med vrede! Tænk at en repræsentant for Folketinget kunne sige noget sådant til de folk, der havde kæmpet imod tyskerne!
I dagene efter udsendelsen kunne han ikke blive fri for at tænke på ordet mord - det forfulgte ham. Nætterne var særligt slemme; han drømte ofte om de ting, han havde været med til. Fortvivlelsen trængte sig ind på ham. Havde de alligevel gjort noget helt forkert og utilgiveligt?

Der dukkede nogle billeder op: Svend så manden for sig liggende på maven, og det lille runde hul i baghovedet - manden stønnede sagte: nåde, nåde---

Svend skød; igen.

I månederne efter udsendelsen talte Svend med nogle fra den gamle gruppe. Alle var de vrede over udtalelserne, men de var enige om, at sagen bare skulle glemmes. Svends familie lagde imidlertid mærke til, at han blev mere og mere indadvendt.

En morgen fandt de ham, og ved siden af ham på gulvet lå en pistol - der sad en afskudt patron i kammeret---

 
 
 
 
 
 
 
 

Erindringer er indsamlet af elever eller indsendt direkte af mennesker, der har oplevet befrielsen eller besættelsen.

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 09/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund