• Indhold

Ideer til arbejdsmetoder om Samarbejde eller modstand

Arbejdsformer: Ungdomsuddannelser

 
 

  1. Gruppearbejde om selve besættelsen d. 9. april 1940.
    Alle grupper beskæftiger sig med samme materiale og spørgsmål.
    Til arbejdet benyttes fx Peter Frederiksens bog, Danmark besat og befriet og kilderne i Barfod og Kruchow, Danmark under 2. Verdenskrig, bd. 1. Nærmere oplysninger om begge bøger i litteraturlisten.
    En nyttig bog er også Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945.

    Spørgsmålene kan være:
    • Hvad var karakteristisk for dansk udenrigspolitik i forhold til Tyskland op gennem 1930erne?
      Angiv konkrete eksempler på denne politik
    • Hvordan reagerede den danske regering og Folketinget på krigens udbrud i september 1939?
    • Hvilke oplysninger fik den danske regering om den tyske politik i foråret 1940? Hvordan reagerede man på disse oplysninger?
    • Hvordan foregik selve den tyske besættelse?
    • Hvilke ordninger blev aftalt mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt efter 9. april 1940

  2. Diskussionen om det rigtige i den danske politik i forbindelse med den tyske besættelse d. 9. april 1940.
    Eleverne undersøger ved hjælp af Peter Frederiksens bog, Danmark besat og befriet og via artikler i Infomedia, fx artikler af Kjeld Hillingsøe, forskellige opfattelser af den danske politik optil d. 9. april.
    Herefter klassediskussion om emnet

  3. Rollespil
    Efter at eleverne har sat sig ind i kilderne til regeringens handlinger fra 6. til 9. april skal eleverne forestille sig en pressekonference, afholdt d. 10. april. Følgende roller:
    • Statsminister Stauning (socialdemokrat)
    • Udenrigsminister P. Munch (radikal)
    • J. Christmas Møller (konservativ)
    • Oluf Krag (venstremand)
    • En officer fra Søværnet  (Rechnitzer)
    • En officer fra Hæren (Prior)
    • Den tyske gesandt, Renthe-Fink
    • Den tyske militære leder af besættelsen

    Hver af disse kommer med et kort oplæg om deres syn på besættelsen og på, hvad man nu skal gøre.
    Klassens øvrige elever er journalister, som har udarbejdet spørgsmål til panelets deltagere.
    Et lignende rollespil kan laves om det formelle brud i august 1943.

  4. Gruppearbejde om samarbejdspolitikken. Følgende grupper
    • Retshåndhævelsen
    • Regeringskriserne
    • Kommunistloven 1941
    • Antikomintern-pagten
    • Frikorps Danmark
    • Det økonomiske samarbejde

    Til gruppearbejdes bruges - ud over materialet på denne hjemmeside - andre hjemmesider, som man finder frem til på EMU/Fagenes hjemmeside/historie og de almindelige bøger til ungdomsuddannelserne.
    Desuden kan benyttes

    • Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bd. 11. Flere udgaver
    • Gads leksikon om Dansk besættelsestid 1940-1945
    • Hans Kirchhoff, Samarbejde og modstand under besættelsen. En politisk historie. Odense Universitetsforlag 2001

  5. Gruppearbejde om modstanden. Følgende grupper:
    • Den kommunistiske del af modstanden i starten og senere
    • Den borgerlige del i starten og senere
    • Den illegale presse
    • Jernbanesabotagen
    • Industrisabotagen
    • Forbindelsen til Storbritannien og dens betydning for modstandskampen
    • Undergrundshæren

    Til gruppearbejdes bruges - ud over materialet på denne hjemmeside - andre hjemmesider, som man finder frem til på EMU/Fagenes hjemmeside/historie og de almindelige bøger til ungdomsuddannelserne. Desuden kan benyttes

    • Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bd. 11. Flere udgaver
    • Gads leksikon om Dansk besættelsestid 1940-1945
    • Hans Kirchhoff, Samarbejde og modstand under besættelsen. En politisk historie. Odense Universitetsforlag 2001

  6. Udblik til forholdene i andre lande, specielt Norge.
    Der taltes i Danmark i starten af besættelsen meget om "norske tilstande".
    Klassen undersøger ved hjælp af foreliggende bøger eller på nettet, hvad der menes med begrebet.
    Andre lande, der kan undersøges er Holland, Frankrig og Polen.
    Når klassen har fået et billede af forholdene i disse lande, afsluttes med en diskussion om ligheder og forskelle mellem landene, og forholdene i disse lande sættes ind i diskussionen om samarbejdspolitikken i Danmark

  7. DR har udsendt en række udsendelser om Folkestrejken i København i 1944.
    Der er tale om så mange udsendelser, at det er umuligt at høre dem alle.
    Men eleverne kan få som opgave at sætte sig ind i, hvad der foregik i forbindelse med Folkestrejken, og så kan klassen lytte til en del af en af udsendelserne, fx den sidste.
    Udsendelserne kan høres via DRs hjemmeside.
    Bearbejdelsen af Folkestrejken kan bestå i, at eleverne får som opgave at forestille sig, at de bor på Nørrebro i København, og at de skal skrive et brev til et familiemedlem i Jylland om, hvad der sker.
    Opsamlingen kan ske ved at nogle af eleverne læser deres breve op i klassen, eller nok så godt: De kan læse op for hinanden i mindre grupper, så flere alle får mulighed for at fortælle deres historie
    Et lignende forløb med brevskriveri kan laves om auguststrejkerne i provinsbyerne i august 1943.

  8. Se filmen "De fem år" (kan lejes på DFI).
    Eleverne får som opgave at koncentrere sig om filmens fremstilling af forholdet mellem samarbejdspolitikken og modstanden.
    Det betyder, at man måske kan nøjes med at vise udvalgte afsnit, fx sekvenserne omkring regeringens afgang i august 1943, folkestrejken i København 1944 og selve befrielsen.
    Opsamlingen i klassen består i en diskussion af problemstillingen: tilpasning kontra modstand, men også i, hvilke filmiske virkemidler, der er brugt, og en diskussion af, på hvilken måde filmen afspejler Bernhard Christensens opfattelse af besættelsen og også det tidspunkt, den er lavet på

  9. I forbindelse med arbejdet med denne problemstilling kan klassen invitere en, der selv har oplevet begivenhederne for at fremlægge, hvad vedkommende har oplevet og især også, hvordan hun/han vurdere det oplevede. Ikke mindst vil det være interessant at få vedkommende til at forholde sig til problemstillingen om tilpasning over for modstand.
    For at besøget kan blive givtigt, er det vigtigt, at eleverne på grundlag af denne hjemmeside og ved arbejdet med andet materiale har forberedt nogle meningsfulde spørgsmål.

  10. For at sætte besættelsestiden i Danmark i større perspektiv kan eleverne i grupper ved hjælp af de gængse undervisningsbøger og nettet undersøge ligheder og forskelle mellem den tyske besættelse og andre besættelsessituationer som fx den franske kolonimagt i Vietnam, Ungarn og opstanden 1956, Pragforåret 1969,  Sovjetunionen i Afghanistan i 1979, Irak fra 2003.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 
 
 
 
Revision: 08/03 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund