| Type | Kilde | Beskrivelse | årstal |
|---|---|---|---|
 Tekst | Stauning om det nye Europa | I marts 1941 holdt den danske statsminister, socialdemokraten Thorvald Stauning, en tale i Studenterforeningen i København. Talen tog udgangspunkt i de store sejre, som den tyske hær havde vundet i 1940. På denne baggrund mente Stauning ikke, at der var nogen vej uden om at tilpasse sig Tyskland. Læg mærke til, at Stauning i talen nævner en kommende tysk nyordning. På hvilken måde skal Danmark tilpasse sig denne? Efter aftale med Forlagschef Peter Reismer, Schultz Forlag. | 1941 |
 Tekst | For et forbud mod kommunisterne | Ole Bjørn Kraft var konservativt folketingsmedlem i besættelsesårene. Da den danske justitsminister d. 22. august 1941 fremlagde forslag om forbud mod kommunistiske partier og organisationer, var Kraft den eneste politiker fra folketingets store partier, som fremlagde en længere argumentation for forslaget. Kraft mente, at de danske kommunisters revolutionære holdninger og deres forbindelse til Sovjetunionen reelt havde gjort dem til agenter for en fremmed magt. Og at de derfor ikke i besættelsestidens nødsituationer kunne påberåbe sig ”Landsmandsskabets Lov” – altså solidaritet fra deres medborgere. Læg mærke til Krafts vægtning af kommunisternes handlinger i forhold til vægtningen af deres holdninger i argumentationen for et forbud. Hvad vejer tungest? Se også kommunisternes reaktion på forbudet i pjecen ”Danske Toner – kommunisternes svar”. Efter aftale med ... (det har ikke været muligt at finde nulevende rettighedshavere til denne kilde. Oplysninger i denne sammenhæng bedes rettet til Julia Gardner, UNI-C - se kontakt). | 1941 |
 Tekst | ”Danske Toner” – det kommunistiske svar | Da Danmarks Kommunistiske Parti i august 1941 blev forbudt, udgav partiet en illegal pjece ved navn ”Danske Toner”. Årsagen til titlen er, at pjecen var udgivet med et omslag, som fik den til at ligne et sanghæfte. Pjecen var et kraftigt svar til interneringerne af de danske kommunister i juni 1941, samt det forbud, som folketinget vedtog d. 22 august 1941. Pjecens tekst var udformet som den tale, den kommunistiske gruppe af folketingsmedlemmer ville have holdt i folketingssalen, hvis regeringen ikke havde gjort dem eftersøgte. Kig på uddraget, og sammenlign med argumentationen i Ole Bjørn Krafts tale fra folketinget, da kommunistloven blev vedtaget. Læg mærke til, hvordan ”Danske Toner” omtaler regeringens samarbejde med tyskerne. Og hvordan, kommunisterne ser sig selv i forhold til modstandsbevægelsen. Efter aftale med ... (det har ikke været muligt at finde nulevende rettighedshavere til denne kilde. Oplysninger i denne sammenhæng bedes rettet til Julia Gardner, UNI-C - se kontakt). | 1941 |
 Tekst | Amtmandscirkulæret | Et vigtigt led i samarbejdet mellem de danske myndigheder og den tyske besættelsesmagt var personlige kontakter mellem danske embedsmænd og folk fra de tyske myndigheder i Danmark. Disse kontakter forsøgte den danske regering at få udbygget.
Den 29. august skred indenrigsministeriet til at udsende et særligt cirkulære – en slags officiel rundskrivelse – til alle amtmænd i Danmark. Amtmændene var ledende danske embedsmænd i de forskellige amter. I cirkulæret fastslog indenrigsministeriet, at det var ønskeligt, hvis man i højere grad ville mødes med tyskerne til sociale sammenkomster såsom middage, banketter, mv. Læg mærke til, hvilke sammenkomster, indenrigsministeriet gerne ser amtmændene komme til, og til hvilke der ikke bedes om deltagelse fra amtmændenes side. Efter aftale med Indenrigsministeriet. | 1940 |
 Billede | Dansk-Tysk Forening | Foto fra møde i Dansk-Tysk Forening. Oprettelsen af foreningen skete med støtte fra den danske regering i juli 1940. Formålet var at styrke forbindelserne mellem Danmark og Tyskland. Foreningen blev et tydeligt udtryk for den danske samarbejdspolitik og tilpasning til det nazistiske Tyskland, og den arrangerede bl.a. en række kulturelle og politiske foredrag. Dansk-Tysk Forening ophørte efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943. Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1940-43 |
 Billede | Interneringen af kommunisterne | Arrestationen af de ledende kommunister d. 22. juni 1941. Politibetjente foran ejendommen Griffenfeldtsgade 50 i København, hvor kommunistpartiet og Arbejderbladet havde lokaler. Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1941 |
 Tekst | Hans Hedtofts afskedstale | I februar 1941 pressede den tyske besættelsesmagt Hans Hedtoft-Hansen til at træde tilbage som formand for Socialdemokratiet.
Efter aftale med Hedtoft-Hansens efterkommer og Historisk Tidsskrift. | 1941 |
 Billede | Erik Scavenius og Werner Best | Statsminister Erik Scavenius med den tyske leder i Danmark, den rigsbefuldmægtigede Werner Best. Efter aftale med Frihedsmuseet. | 1943 |
 Website | To filmklip fra DR om "Samarbejdet med tyskerne" | De to klip kan ses på DRs websted om befrielsen under emnet "Dagligliv i Danmark 1940-45". Titlerne på de to klip er: Antikominternpagten Tyskerne krævede danske landbrugsvarer Emnet "Dagligliv i Danmark 1940-45" Efter aftale med DR. | |
 Lyd | BBC's danske udsendelse, 24. november 1941 | Fra London retter den danske journalist Terkel M. Terkelsen et kraftigt angreb på udenrigsminister Erik Scavenius i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af anti-kominternpagten. 4:03 Efter aftale med Statsbiblioteket. | 1941 |
Problemstillinger er knyttet til denne artikel, mens arbejdsformer er knyttet til temaet.For grundskolen • problemstillinger
• arbejdsformer
For ungdomsuddannelser • problemstillinger
• arbejdsformer
DR har samlet en række filmklip om befrielsen under 4 forskellige temaer: "Befrielsesbilleder", "Det husker jeg", "På flugt" og "Historieløse".
Besøg websted med DRs filmklip om befrielsen.
Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring
