Om kilden
I februar 1941 pressede den tyske besættelsesmagt Hans Hedtoft-Hansen til at træde tilbage som formand for Socialdemokratiet.
Hedtoft-Hansen var i løbet af 1930´erne blevet kendt som aktiv anti-nazist, men tog del i samarbejdspolitikken.
D. 13 februar 1941 holdt Hedtoft-Hansen en afskedstale for en sluttet kreds; Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I talen understreger Hedtoft-Hansen sit syn på nazismen som en pest og en fare for arbejderbevægelsen – men samtidig understreges det flere gange, at han ikke så noget alternativ til samarbejdspolitikken.
Læg mærke til, hvordan Hedtoft beskrive Danmarks situation i forhold til Tyskland.
Prøv at undersøge, hvad Hedtoft mener, er ”…en Skanse som aldrig kan tages.”
Hvordan mener Hedtoft-Hansen, at et brud med tyskerne kan tages?
Mener han, det er noget man skal stræbe efter?
I øvrigt:
Erik Scavenius var under besættelsen dansk udenrigs- og senere statsminister, som var kendt for en aktiv samarbejdspolitik.
Gunnar Larsen var erhvervsleder og trafikminister under besættelsen, ligeledes kendt for sin støtte til tilpasning til Tyskland.
Christmas Møller-sagen er sagen om den tidligere konservative partiformand, da han i lighed med Hedtoft blev tvunget til at trække sig tilbage.
Ved sin omtale af La Cour-sagen taler Hedtoft om fængslingen af den kritiske historiker Vilhelm La Cour fra partiet Dansk Samling.
(1941)
Efter aftale med Hedtoft-Hansens efterkommer og Historisk Tidsskrift
Identifikation: Historisk Tidsskrift 1982, s. 259-265.
Hent en Adobe© Reader© hvis der ikke er installeret software til visning af Adobe PDF-filer . Den kan hentes gratis og siden er på dansk.