• Indhold

Kilder til Samarbejde eller modstand - Sammenstødet mellem samarbejde og modstand

 

Kilde
TypeKildeBeskrivelseårstal
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Modstandsbevægelsen som ”Chauvinister og kommunister”?

Samarbejdspolitikken brød sammen den 29. august 1943. Det var et stort nederlag for bl.a. Socialdemokratiets ledelse. Socialdemokratiet, som havde forsvaret samarbejdet med tyskerne, stod samtidig med et forklaringsproblem over for befolkningen, som havde deltaget i augustoprøret .
Den 2. september 1943 udsendte Socialdemokratiets formand, Alsing Andersen, derfor et ”cirkulære” – en meddelelse til lederne i sit parti og i fagbevægelsen.
I meddelelsen forsvarede Andersen Socialdemokratiets og de andre store partiers politik – samarbejdspolitikken – som han beskriver som ”ansvarsbevidst” over for den danske befolkning. På samme måde beskrev Andersen modstandsbevægelsen som ansvarsløs, og som bestående af ”Chauvinister og kommunister”. (Chauvinister er et nedsættende ord for f.eks. konservative eller nationalister.)

I øvrigt:
Christmas Møller var en dansk konservativ politiker, som forlod Danmark i foråret 1942. Han tog til Storbritannien. Herfra talte han for aktiv modstand i en række radiotaler, som gennem BBC blev sendt til Danmark.
Den rigsdagsgruppe, som der tales om i teksten, er den gruppe af socialdemokrater, som var valgt til Folketinget og Landstinget.
De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg, som også nævnes, var den øverste ledelse for de danske fagforeninger. De samvirkende Fagforbund hedder i dag LO.


Efter aftale med Socialdemokratiet..
1943
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Politikerne i tyskernes fodspor?

I slutningen af september 1943 gav den illegale presse svar på tiltale til Socialdemokratiets formand.

Formanden, Alsing Andersen , havde i en meddelelse den 2. september betegnet modstandsbevægelsen som ansvarsløs og som en gruppe ”chauvinister og kommunister”. Han havde også beklaget, at den danske regering, som havde samarbejdet med tyskerne, var ophørt med at fungere på grund af augustoprøret.
Nedenfor ses uddrag af Land og Folk fra september 1943. Land og Folk var kommunisternes blad.

I øvrigt:

Goebbels var tysk propagandaminister.
Den rigsdagsgruppe, som der tales om i teksten, er den gruppe af socialdemokrater, som var valgt til Folketinget og Landstinget.
De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg, som også nævnes, var den øverste ledelse for de danske fagforeninger. De samvirkende Fagforbund hedder i dag LO.


Efter aftale med ...
(det har ikke været muligt at finde nulevende rettighedshavere til denne kilde. Oplysninger i denne sammenhæng bedes rettet til Julia Gardner, UNI-C - se kontakt).
1943
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Frihedsrådet 1944: Fortsæt folkestrejken!

I en uge i juni og juli 1944 kom der fuld gang i en folkestrejke i København.
Folkestrejken var startet som en folkelig protest mod besættelsesmagten på de københavnske arbejdspladser.
Modstandsbevægelsens Frihedsråd bakkede i en række opråb op om strejken. Samtidig opstillede rådet en række krav, som tyskerne skulle opfylde, før folk skulle gå tilbage til deres arbejde.
Frihedsrådets opråb blev delt ud overalt i København, mens bål og gadekampe rasede i gaderne. Folks respekt for Frihedsrådets opfordringer viste, at modstandsbevægelsen for alvor var brudt igennem i Danmark.

Nedenfor ses de to første opråb, Frihedsrådet udsendte under folkestrejken.
Læg mærke til Frihedsrådets beskrivelse af strejken og tyskernes handlinger.
Og til de krav, som optræder i de to opråb. Hvad er forskellen på opråb 1 – og opråb 2?
”Opraab nr. 2” fra 1. juli blev uddelt den 2. juli – samtidig med, at ledere fra kommuner, virksomheder og fagforeninger igennem et andet opråb forsøgte at få strejken stoppet. Det var imidlertid Frihedsrådets opråb, der blev fulgt af københavnerne.

I øvrigt:
Schalburg-korpset var et bevæbnet dansk-nazistisk korps, som bl.a. udførte terror-aktioner under besættelsen.
Spærretiden var en regel, besættelsesmagten havde indført, som forbød folk i København at bevæge rundt i byen fra kl. 8 om aftenen – indtil kl. 5 hver morgen.


2 Opraab fra Danmarks Frihedsraad, 30 juni 1944 og 1. juli 1944
Efter aftale med Frihedsmuseet.
1944
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Opråb mod folkestrejken

Under folkestrejken i juni og juli 1944 forsøgte en række ledere fra bl.a. partier, fagforeninger og kommuner at få folk til gå tilbage til arbejdet igen. Forsøget skete gennem et opråb, trykt på plakater, som blev sat op over hele København.
Lederne bag plakaten var folk med tilknytning til den regering, som havde samarbejdet med tyskerne indtil 29. august 1943.
De frygtede, at strejken kunne få katastrofale konsekvenser for befolkningen.

Opråbet blev udsendt samtidig med, at modstandsbevægelsens Frihedsråd opfordrede til at fortsætte folkestrejken. Det var Frihedsrådets opfordring, som blev fulgt af befolkningen.


Efter aftale med Frihedsmuseet.
1944
foto
Billede
Hagekors afbrændes i KøbenhavnHagekorsflag afbrændes i bål på hjørnet af Frederiksborggade og Bartholinsgade i København under folkestrejken i 1944
Efter aftale med ...
(det har ikke været muligt at finde nulevende rettighedshavere til denne kilde. Oplysninger i denne sammenhæng bedes rettet til Julia Gardner, UNI•C - se kontakt).
1944
foto
Billede
Dansk politibil væltesDansk politibil væltes i Odense under augusturolighederne i 1943
Efter aftale med Frihedsmuseet.
1943
foto
Billede
Panservogne i gaderneTyske panservogne på Nørrebrogade i København under folkestrejken i 1944
Efter aftale med Frihedsmuseet.
1944
foto
Billede
Masseslagsmål med tysk soldat

Aalborg 24. august 1943:
Folkemængden i slagsmål med en tysk soldat.
Folk kaster sig over tyskeren, uden at de tilstedeværende politibetjente kan hindre det.


Efter aftale med Frihedsmuseet.
1944
html-fil
Website
Tre filmklip fra DR om "Sammenstødet mellem samarbejde og modstand"

De tre filmklip kan ses på DRs websted om befrielsen under emnet "Dagligliv  i Danmark 1940-45"

Titlerne på de tre klip er:

Danmark brød med tyskerne
I august 1943 udbrød der demonstrationer og strejker mange steder i protest mod tyskerne.
Klippets længde: 03:21 minutter

Folkestrejke i København
Den 26. juni 1944 indledte københavnerne en strejke i protest mod den tyske besættelsesmagt.
Klippets længde: 03:15 minutter

Frode Jacobsen kritiserer
Frode Jacobsen fra Danmarks Frihedsråd kritiserede samarbejdspolitikerne.
Klippets længde: 00:57 minutter

 


Emnet " Dagligliv i Danmark 1940-45"
Efter aftale med DR.
lyd-fil
Lyd
Pressens Radioavis, 21. august 1943.Regeringen opfordrer under urolighederne i august 1943 befolkningen til at sætte en stopper for demonstrationer, strejker og sabotager vendt mod tyskerne.
2:49
Efter aftale med Statsbiblioteket.
1943
lyd-fil
Lyd
Pressens Radioavis, 29. august 1943.Oplæsning af den tyske bekendtgørelse om indførelse af militær undtagelsestilstand i Danmark den 29. august 1943.
3:59
Efter aftale med Statsbiblioteket.
1943
lyd-fil
Lyd
Pressens Radioavis, 2. juli 1944Tysk meddelelse om, at den offentlige transport sættes igang, afspærringen af København hæves og forsyningen med el, gas og vand genoptages under folkestrejken i København i sommeren 1944.
4:25
Efter aftale med Statsbiblioteket.
1944
lyd-fil
Lyd
Pressens Radioavis, 3. juli 1944

Opråb fra myndighederne om at genoptage arbejdet under den københavnske folkestrejke i sommeren 1944.


3:24
Efter aftale med Statsbiblioteket.
1944
lyd-fil
Lyd
BBC's danske udsendelse, 3. juli 1944

Gennem den danske radio i London opfordrer Frihedsrådet københavnerne til at fortsætte strejken.


4:19 (de første 1:48 Frihedsrådets erklæring om folkestrejken)
Efter aftale med Statsbiblioteket.
1944
 
 
 
 
 
 
 
 

Problemstillinger er knyttet til denne artikel, mens arbejdsformer er knyttet til temaet.For grundskolen • problemstillinger
 • arbejdsformer

For ungdomsuddannelser • problemstillinger
 • arbejdsformer

 
 

DR har samlet en række filmklip om befrielsen under 4 forskellige temaer: "Befrielsesbilleder", "Det husker jeg", "På flugt" og "Historieløse".
Besøg websted med DRs filmklip om befrielsen.

 
 

Find originale kilder på tværs af temaer.
 • Filmklip
 • Lydklip
 • Billeder
 • Tekster

 
 

Erindringer er indsamlet af elever eller indsendt direkte af mennesker, der har oplevet befrielsen eller besættelsen.

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 23/02 2005. www.befrielsen1945.dk © 2005.
Undervisningsministeriet er ansvarlig for websitet. Teknik UNI•C
UNI•C - STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
Vester Voldgade 123
København V
1552
Danmark

+45 35 87 88 89
N 55° 67.2586 E 12° 57.7133
. • Bund