Befrielsen 1945

Samarbejdspolitikken brød sammen den 29. august 1943. Det var et stort nederlag for bl.a. Socialdemokratiets ledelse. Socialdemokratiet, som havde forsvaret samarbejdet med tyskerne, stod samtidig med et forklaringsproblem over for befolkningen, som havde deltaget i augustoprøret .
Den 2. september 1943 udsendte Socialdemokratiets formand, Alsing Andersen, derfor et ”cirkulære” – en meddelelse til lederne i sit parti og i fagbevægelsen.
I meddelelsen forsvarede Andersen Socialdemokratiets og de andre store partiers politik – samarbejdspolitikken – som han beskriver som ”ansvarsbevidst” over for den danske befolkning. På samme måde beskrev Andersen modstandsbevægelsen som ansvarsløs, og som bestående af ”Chauvinister og kommunister”. (Chauvinister er et nedsættende ord for f.eks. konservative eller nationalister.)

I øvrigt:
Christmas Møller var en dansk konservativ politiker, som forlod Danmark i foråret 1942. Han tog til Storbritannien. Herfra talte han for aktiv modstand i en række radiotaler, som gennem BBC blev sendt til Danmark.
Den rigsdagsgruppe, som der tales om i teksten, er den gruppe af socialdemokrater, som var valgt til Folketinget og Landstinget.
De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg, som også nævnes, var den øverste ledelse for de danske fagforeninger. De samvirkende Fagforbund hedder i dag LO.

I slutningen af september 1943 gav den illegale presse svar på tiltale til Socialdemokratiets formand.

Formanden, Alsing Andersen , havde i en meddelelse den 2. september betegnet modstandsbevægelsen som ansvarsløs og som en gruppe ”chauvinister og kommunister”. Han havde også beklaget, at den danske regering, som havde samarbejdet med tyskerne, var ophørt med at fungere på grund af augustoprøret.
Nedenfor ses uddrag af Land og Folk fra september 1943. Land og Folk var kommunisternes blad.

I øvrigt:

Goebbels var tysk propagandaminister.
Den rigsdagsgruppe, som der tales om i teksten, er den gruppe af socialdemokrater, som var valgt til Folketinget og Landstinget.
De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg, som også nævnes, var den øverste ledelse for de danske fagforeninger. De samvirkende Fagforbund hedder i dag LO.

I en uge i juni og juli 1944 kom der fuld gang i en folkestrejke i København.
Folkestrejken var startet som en folkelig protest mod besættelsesmagten på de københavnske arbejdspladser.
Modstandsbevægelsens Frihedsråd bakkede i en række opråb op om strejken. Samtidig opstillede rådet en række krav, som tyskerne skulle opfylde, før folk skulle gå tilbage til deres arbejde.
Frihedsrådets opråb blev delt ud overalt i København, mens bål og gadekampe rasede i gaderne. Folks respekt for Frihedsrådets opfordringer viste, at modstandsbevægelsen for alvor var brudt igennem i Danmark.

Nedenfor ses de to første opråb, Frihedsrådet udsendte under folkestrejken.
Læg mærke til Frihedsrådets beskrivelse af strejken og tyskernes handlinger.
Og til de krav, som optræder i de to opråb. Hvad er forskellen på opråb 1 – og opråb 2?
”Opraab nr. 2” fra 1. juli blev uddelt den 2. juli – samtidig med, at ledere fra kommuner, virksomheder og fagforeninger igennem et andet opråb forsøgte at få strejken stoppet. Det var imidlertid Frihedsrådets opråb, der blev fulgt af københavnerne.

I øvrigt:
Schalburg-korpset var et bevæbnet dansk-nazistisk korps, som bl.a. udførte terror-aktioner under besættelsen.
Spærretiden var en regel, besættelsesmagten havde indført, som forbød folk i København at bevæge rundt i byen fra kl. 8 om aftenen – indtil kl. 5 hver morgen.

Under folkestrejken i juni og juli 1944 forsøgte en række ledere fra bl.a. partier, fagforeninger og kommuner at få folk til gå tilbage til arbejdet igen. Forsøget skete gennem et opråb, trykt på plakater, som blev sat op over hele København.
Lederne bag plakaten var folk med tilknytning til den regering, som havde samarbejdet med tyskerne indtil 29. august 1943.
De frygtede, at strejken kunne få katastrofale konsekvenser for befolkningen.

Opråbet blev udsendt samtidig med, at modstandsbevægelsens Frihedsråd opfordrede til at fortsætte folkestrejken. Det var Frihedsrådets opfordring, som blev fulgt af befolkningen.

Aalborg 24. august 1943:
Folkemængden i slagsmål med en tysk soldat.
Folk kaster sig over tyskeren, uden at de tilstedeværende politibetjente kan hindre det.

De tre filmklip kan ses på DRs websted om befrielsen under emnet "Dagligliv  i Danmark 1940-45"

Titlerne på de tre klip er:

Danmark brød med tyskerne
I august 1943 udbrød der demonstrationer og strejker mange steder i protest mod tyskerne.
Klippets længde: 03:21 minutter

Folkestrejke i København
Den 26. juni 1944 indledte københavnerne en strejke i protest mod den tyske besættelsesmagt.
Klippets længde: 03:15 minutter

Frode Jacobsen kritiserer
Frode Jacobsen fra Danmarks Frihedsråd kritiserede samarbejdspolitikerne.
Klippets længde: 00:57 minutter

Opråb fra myndighederne om at genoptage arbejdet under den københavnske folkestrejke i sommeren 1944.

Gennem den danske radio i London opfordrer Frihedsrådet københavnerne til at fortsætte strejken.