UNILogin
 
 
 • Indhold

Haslev Under Besættelsen

 

 

Jeg er født i 1928 og opvokset i Haslev.

Allerede på et ret tidligt tidspunkt under besættelsen var modstandsbevægelsen under kraftig opbygning i Haslev i forhold til andre stationsbyer af denne størelse. Haslev havde dengang en del skoler, og dette satte sit præg på byen, da der med et slag ankom tog til Haslev med 1.000 sårede tyske soldater. Man skal huske på, at Haslev-området dengang havde omkring 5-6.000 indbyggere. Så pludselig at skulle huse ekstra 1.000 sårede soldater var en byrde for byen.

De fleste af skolerne blev beslaglagt til behandling af disse soldater. Og vores normale skolegang blev enten aflyst eller stærkt begrænset. Mange af disse tyske soldater kom fra fronten og var i ret dårlig stand. Mange af dem overlevede ikke og blev begravet på de såkaldte tyskergrave i et særligt afsnit på Haslev Kirkegård. Gravene eksisterer den dag idag, og der er opsat kors samt navn på hver enkelt grav.

SEAS-DIREKTØR OG UNG FRIHEDSKÆMPER MÅTTE LADE LIVET UNDER VOLDSOMT DRAMA
Jeg var 16 år gammel, da det skete. Jeg boede sammen med mine forældre og en lidt yngre søster Tove i Jernbanegade 41 i Haslev. Vi var gået i seng, og klokken ca. 23.30 blev der banket og hamret volsomt på vores hoveddør, samtidig med at der på tysk blev råbt, at vi skulle åbne øjeblikkeligt. Ingen var i tvivl om, at vi absolut skulle åbne, med mindre vi ville have smadret døren.

Min far gik ud til hoveddøren og åbnede, og to tyske soldater samt en dansk Gestapomand væltede ind og udspurgte os om, hvorvidt vi havde set nogen løbe rundt i gården - hvilket vi ikke havde, da vi var gået i seng. De gennemgik alle rummene og forsvandt igen i hastig fart. Først dagen efter den voldsomme nat og den efterfølgende tid blev vi klar over, hvad årsagen til tyskernes ransagning var.

For at starte med begyndelsen, så sad fire medlemmer af modstandsbevægelsen til møde om aftenen hos Boghandler Rønne, som har sin private lejlighed over forretningen i Jernbanegade. Personerne var: Ole Pagh Petersen - Rudolf Martinsen - Aage Hansen samt lejlighedens ejer Otto Rønne. De holder møde omkring en forestående aktion, hvor der blandt andet skal skaffes nogle biler samt nogle våben.
Sidst på aftenen bryder de op, og da de kommer ud på gaden, holder tyskerne og venter på dem. Otto Rønne, som var gået i forvejen for at låse hoveddøren op, springer over gaden og forsvinder igennem porten og gården, hvor vi bor, hvorfra han kan komme væk. De øvrige når ikke at slippe væk og bliver ført op i lejligheden.

Da tyskerne i lejligheden finder våben, bliver de taget med på Haslev Højskole på Bregentvedvej, som tyskerne havde besat. Her bliver de af Gestapo afhørt og underkastet tortur. De bliver bundet og anbragt i en bil, hvor SEAS-direktør Ørum i forvejen sidder som anholdt. Årsagen til, at Ørum var anholdt, var, at Gestapo havde fået oplysninger om, at der var en illegal sender installeret på SEAS - hvilket i øvrigt ikke var tilfældet.

Køreturen går nu mod Rødvig, og undervejs lykkedes det, så vidt jeg husker, Pagh Petersen at løsne sig fra det reb, hans hænder var bundet med. Ved Fakse Ladeplads gør vognen holdt, da en tysker opdager, at fangerne på bagsædet taler sammen. Han vil bytte plads med Ørum, der sidder på bagsædet. Da bilen sætter igang igen, bliver det signal til handling for de anholdte. Der opstår forvirring, og det lykkes Pagh Petersen samt Aage Hansen at flygte ud i mørket ramt af strefskud ved hoften. Rudolf Martinsen bliver af tyskerne dræbt på stedet, da han forsøger at flygte.

Mens alt dette står på, har SEAS-direktør Kaj Ørum set passivt til, og han regner med, at retfærtigheden vil sejre, da han ikke havde gjort noget ulovligt og ikke forsøger at flygte. Men i raseri løfter den ene tysker sin maskinpistol og skyder Ørum igennem hovedet. Der blev efter krigen rejst en mindesten ved Fakse Kalkbrud, hvor drabene skete.

Episoden vakte stor sorg og harme i Haslev. Jeg kan huske, at vi lige efter krigen talte om tilfældighedernes spil. Og selv om vi i hjemmet ikke var impliceret direkte i begivenhederne på nogen måde, så kom vi alligevel tæt på, når man tænker på ransagningen efter modstandsmanden, der var flygtet igennem vores gård samt den kortvarrige desperate afhøring af os.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 3/3 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund