UNILogin
 
 
 • Indhold

Sabotage på rulleskøjter

 

 

Oplevet af: Henning Isaksson

Jeg var 12 år i 1944 og elskede at løbe på rulleskøjter om sommeren. Skøjterne havde metalhjul med kuglelejer og gled godt på asfalt. Desværre var gården, hvor vi boede, meget ujævn, så vi løb helst på Amager Strandlodsvej, der havde en meget fin og glat asfaltbelægning. Der var ikke meget biltrafik i de dage, så vi løb uforstyrret det meste af tiden, men kørte selvfølgelig ind til siden i god tid, når der kom en bil i det fjerne.

Der lå en gammel bondegård tæt ved (ved Lergravsvej), hvor vi kunne gå ind på gårdspladsen og drikke af en vandhane. Der var et maskinværksted i den ene længe, hvor vi kunne høre maskinerne larme, og vi snakkede sommetider med folkene der. Hvis vi havde vidst, at der blev produceret våben til tyskerne, havde vi nok ikke syntes, de var så flinke.

En søndag var vi igen på rulleskøjter på Strandlodsvej og smuttede ind på bondegården for at drikke lidt vand. Der stod en mand midt på gårdspladsen med en maskinpistol, som han viftede os ud til siden med og ind i en lille korridor. Vi måbede, men han beroligede os og sagde, at det ikke varede så længe. Gennem en åben dør kunne vi se, at der gik et par mand rundt mellem maskinerne og bankede dem i stykker. Da de var færdige, stak de maskinpistolerne ind under cotton-coat'en, steg op på deres cykler og trillede lige så stille af sted i hver sin retning. Vi listede hjem meget betagede: Tænk vi havde set nogle ægte danske frihedskæmpere i aktion!

Men historien slutter ikke her.

Min far var husvagt i karréen, hvor vi boede. Han skulle sammen med de andre vagter sikre, at alle gik i beskyttelsesrum om natten, når luftsirenerne lød, og det gik ofte for sig. Når vi havde sat os tilrette på de simple bræddebænke i kældergangene, der var beskyttet med sandsække for vinduerne, blev der holdt mandtal, og ofte manglede nogen, der rimeligvis hellere ville ligge og sove. Så gik vagterne ud i gården og blæste i deres truthorn, nogle lange blikhorn der lød grueligt, nærmest som en syg ko. Og så råbte de, at ALLE skulle gå i beskyttelsesrummene STRAKS. Der kunne vi så sidde den halve nat og vente på, at sirenerne afblæste alarmen.

En nat lød truthornene, uden at der havde været luftalarm, og vagterne råbte, at man skulle åbne alle vinduerne, for ellers ville ruderne blive smadret ved lufttrykket, når bomberne sprang. Der gik fem minutter, og så kom braget. Næste dag var der ikke nogen bondegård med maskinfabrik på Strandlodsvej - kun en stor ruin. Modstandsbevægelsen havde endnu en gang forhindret, at der blev produceret våben i Danmark til de tyske svin - som vi kaldte dem.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 3/3 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund