UNILogin
 
 
 • Indhold

Under jorden

 

 

Oplevet af: Peter Wineken

Min far var politimester i Helsingør, da tyskerne i september 1944 tog det danske politi. Far tog sin cykel og kørte ad Strandvejen imod København. Undervejs kørte han ind til en gammel ven i Vedbæk, Scherfenberg-Møller, for at hvile sig. Men det endte med, at far blev boende der.

Jeg var 10 år og min søster 16 år. Vi og vores mor fulgte nogen tid efter og kom også til at bo sammen med far i Vedbæk et stykke tid.

Det var slemt for en 10 årig dreng at se sine forældre være meget bange. Det er jo netop dem, der skal beskytte børnene mod alt ondt. Far fik et falsk identitetskort med andet navn, adresse og titel. Vi havde det godt, men vi var altid bange og på vagt.

Efter krigen begik min far selvmord p.g.a. depression forårsaget af oplevelserne under krigen.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 3/3 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund