UNILogin
 
 
 • Indhold

Henning Walthing alias “Mr. Smile”

 

 

Oplevet af: Enrico Howard Köster

Indsendt af: Erland Leth Pedersen

Samtaler med Enrico Howard Köster født i 1917, 87 år medlem af Bopa
Mandag den den 8. marts og torsdag den 11. marts 2004

Mod slutningen af krigen var Enrico Howard Köster ansat i Brede Brugsforening som kommis. Han var på daværende tidspunkt 28 år gammel og boede sammen med sin kone og deres knap 1-årige søn i en lille toværelses lejlighed på Egebovej nr. 4. 2. tv. i Lyngby. I begyndelsen af 1944 kom han ind i illegalt arbejde gennem hans gode ven Helge Lindguist, der som overbevist kommunist tidligt havde været aktiv modstandsmand. Lindquist havde samlet en lille gruppe omkring sig, og de hjalp med at uddele illegale blade i Lyngbyområdet.

Hen mod slutningen af efteråret, blev Köster leder af sin egen gruppe, der bestod af lokale folk, og de afholdt jævnligt våbenøvelser i Rude skov. Gruppen var en såkaldt ventegruppe, der blev instrueret i våbenbrug af en premiereløjtnant fra København ved navn Matzen kaldet ”Jensen” og blandt medlemmerne var den kendte portrætmaler Jørn Klob, der boede sammen med sin mor på ”Mosegården” i Brede. Köster var i denne periode med til at lægge våben og sprængstoffer ud i forskellige depoter blandt andet i Brede Vandtårn.

I januar måned 1945 kom det ham for øre, at nogle unge mænd på en nærliggende kaffebar pralede med deres illegale arbejde. Knægtene havde fortalt vidt og bredt om deres farlige illegale liv for at spille smarte overfor pigerne og dermed gøre sig interessante. Der var især tale om en ung mand ved navn Poul Fensmark med det noget dramatiske øgenavn ”Poul 9 millimeter” og han havde ved flere lejligheder gjort sig uheldigt bemærket ved at sidde og lege med en pistol i fuld offentlighed. Köster mente, at der måtte gøres noget, for ellers gik det galt, så han fik fat i de unge mennesker og formåede at få dem til at træde ind i sin gruppe, så de kunne blive mere disciplinerede. De unge mennesker deltog således på lige fod med gruppens andre medlemmer i flere våbenøvelser og fik derigennem kendskab til depoter og lignende.

En af de første dage af februar måned 1945 blev” Poul 9 millimeter” anholdt af tysk politi på Rosenborgvej i Brede tæt ved kanopladsen. Der er ingen tvivl om, at hans pralerier og temmelig tåbelige opførsel var anledningen til anholdelsen, og det blev ikke meget bedre, da det viste sig, at han fortalte tyskerne og deres håndlangere mere, end han behøvede. Han blev i første omgang kørt til Politigården i København og angav ved den første afhøring navnene på alle gruppemedlemmerne, ligesom han udpegede de våbendepoter, han havde fået kendskab til.

I timerne efter anholdelsen vidste Köster besked, og han tog den forholdsregel at sove hos naboen for alle tilfældes skyld, hvilket viste sig at være godt valg, idet tyskerne natten mellem den 2. og 3. februar trængte ind i hans hjem for at anholde ham. Han befandt sig således i nabolejligheden og kunne tydeligt høre, at seks tyske politisoldater og en dansk håndlanger, der fungerede som tolk, trængte ind i hans hjem. De optrådte brutalt og råbende under husundersøgelsen. Han kunne tydeligt høre, at en politisoldat havde fundet en våd barberkost i badeværelset og det førte til en ophidset afhøring af Kösters kone. Hun fik barberkosten kastet i hovedet af denne tysker.
Ransagningen var dog ikke særlig grundig, for man fandt ikke en ølkasse indeholdende to maskinpistoler og noget engelsk sprængstof, som Köster i timerne inden havde pakket sammen fra sit loftsrum og stillet på loftsreposen. Disse våben blev ved en senere lejlighed hentet af modstandsfolk fra ”Ørholmgruppen”

Tidligt om morgenen forlod Köster nabolejligheden i al ubemærkethed og forsvandt fra området.
Det viste sig, at tyskerne kort tid efter returnerede til hans hjem for at lede efter ham, og de fortsatte med uforrettet sag til hans arbejdsplads, hvor de ikke fandt de våben, som havde været opbevaret der. Köster havde nået at ringe til brugsforeningen og han overtalte en kollega til at fjerne våben og sprængstoffer, der var gemt på loftet. Kollegaen nåede lige at gemme våbnene væk i en melsæk og stille sækken på gårdspladsen. I næste øjeblik ankom tyskerne og gik i gang med at afsøge stedet.

Han måtte i sagens natur ”gå under jorden” og søgte i første omgang til sin gamle ven Helge Lindquist, der skaffede ham husly på et loftsværelse tæt ved Brede Klædefabrik. Efter et par dages forløb, fik han forbindelse med sin gamle gruppekammerat Jørn Klob, der foreslog, at Köster tog til København for at ”gå under jorden”. Klob havde forbindelser til modstandsorganisationen BOPA, og dagen efter tog de sammen til København for at møde en repræsentant fra denne gruppe. På et lille ydmygt værelse på Kvindestiftelsen i Ahlefeldtsgade, traf Köster sektionslederen i Bopa, Erling Andresen. Det viste sig, at han kendte Erling Andresen og endda særdeles godt, da begge havde forrettet tjeneste som ”Føl” på Lyngby politistation i begyndelsen af besættelsen. Under mødet foreslog Erling, at Köster skulle indtræde som delingsfører og således have kommandoen over to grupper af erfarende modstandsfolk.. Efter nogen betænkningstid accepterede han forslaget og fandt i dagene efter husly på forskellige loftsrum. Enkelte gange besøgte han sine svigerforældre i Guldbergsgade på Nørrebro og fik et måltid mad og rent tøj. Herfra havde han sporadisk kontakt med konen.

Erlings gruppe mødtes flere gange om ugen i en lejlighed i Liebkesgade, hvor Köster fik mulighed for at træffe de øvrige medlemmer. Det var en broget skare af unge mennesker, hvoraf flere af dem virkede en del hårdkogte. Det havde alle dæknavne såsom Mikkel, Bob, Lars, Palle, Ole og Moe m.fl. Det var en stående regel, at man helst ikke skulle kende hinandens identitet af hensyn til sikkerheden.

Relativt hurtig deltog Köster i gruppens sabotageaktioner, og han kunne tydeligt huske den første, der var rettet mod en maskinfabrik på Vesterbrogade. Fabrikken lå i en baggård tæt ved Skydebanegade, og der blev kun anvendt tre små pakker engelsk sprængstof til at sprænge stedet.
Den næste aktion var mod en fabrik på Ørnevej, der producerede kuglelejer. Her anvendtes et eller andet middel, der blev hældt ned i maskinerne og som skulle frembringe en uudholdelig stank, der ikke kunne fjernes. Sabotageforsøget blev en stor fiasko.

På et tidspunkt i løbet af februar måned fortalte Erling under et gruppemøde, at de havde fået til opgave at kidnappe, afhøre og til slut likvidere en restauratør ved navn Henning Walthing, der havde et værtshus i Ranzausgade nr. 44 på Nørrebro. Restauratøren skulle efter sigende være en særdeles farlig stikker, der øjeblikkelig måtte uskadeliggøres. Så vidt Köster erindrede havde Erling fortalt, at hans bror Ejvind, der ligeledes var illegal, havde et vist kendskab til