UNILogin
 
 
 • Indhold

Krigens slutning oplevet fra Neuengamme

 

 

Oplevet af: Povl Kildemoes

Også fangerne i kz-lejren Neuengamme kunne i april 1945 mærke, at det gik mod afslutningen af krigen. Den fjerne kanontorden var ikke 1ængere så fjern, og for de norske og danske kz-fanger blev opholdet i Neuengamme for hver dag mere udholdeligt. I nogen grad på bekostning af fanger fra andre lande. Vi flyttede ind i Stenblokken, og de andre blev smidt ud. Vi fik rene tæpper og madrasser. De andre fortsatte med de skidne - eller blev smidt ud på landevejene. Vi fik Røde Kors-pakker. De andre fortsatte med kålsuppen.

I begyndelsen af april 1945 blev de sygeste af de nordiske fanger ført fra Neuengamme til Danmark/Sverige med svenske Røde Kors-busser. Den 20. april forlod de sidste nordiske fanger lejren i De Hvide Busser. De sidste, raskeste af os til fods de første kilometer, indtil vi blev samlet op af busser, der korte os i mode.

Det var saligt. Den 2l. april nåede vi Frøslevlejren, hvor vi genså venner og kammerater. Og jeg er brod, der havde ”fået lov" til at blove der. Og et par gruppekammerater, der havde faet ”ansættelse" i lejrens kokken. Hvor de forkælede mig.

Men endnu var situationen usikker. Hvordan ville det hele ende? Vil tyskerne kæmpe til sidste mand? Hvordan ville de indsatte blive behandlet?

Den 27. april kom afgørelsen for os, der var kommet fra Neuengamme. Vi skulle til Sverige. Og nu begyndte jubeltogtet gennem Danmark. Vi blev overvældet med gaver og hurraråb. Vi kunne på hver banegård stå af toget og hilse på familie og venner - men vi stod på toget igen, for vi havde lovet ikke at flygte - af hensyn til vore kammerater i Frøslev. Hvad ville der ske med dem, hvis vi flygtede.(Der var enkelte, der ikke holdt løftet. De troede, de endnu engang øvede heltedåd).

Vi kom til Löderup i det allersydligste af Sverige, hvor vi blev indkvarteret i et dejligt badestrand-miljø, hvor vi blev forkælet og forplejet, og hvor vi modstandsfolk og kz-fanger skulle være krigens sidste dage eller uger. Vi matte nu blive der til 15. maj, da der var smitsomsygdom blandt os. Vi kunne af den grund ikke gå rundt, som vi ville; men vore værtsfolk var flinke. Jeg fik mulighed for at låne nogle penge af min piges familie - og kunne købe mig en flot frakke, som jeg havde glæde af i mange ar, og jeg købte mig en pyjamas, som jeg matte høre meget for. Den var lyseblå og af silke - eller det var nu tricot charmeuse. Hvor min mor og min pige lo af mig og af den, selv om de godt forstod, at en ung man, der i måneder havde sovet i det tøj, han havde gået i i måneder vådt, snavset, tilskidt - at han kunne falde for en silkepyjamas.

Vi oplevede altså 4. maj i Sverige. En vidunderlig aften sammen med kammerater, der havde oplevet og overlevet måneder i tyske kz-lejre. Som havde set kammerater og venner bukke under og havde set medfanger blive ydmyget og skudt og hængt.

Og så alligevel blev det en aften og nogle følgende dage præget også af andet end glæde. Jeg var jo ung og vel også lidt naiv. Jeg troede, vi alle havde kæmpet for den samme sag Vi havde ikke gået og sat ord på det, vi kæmpede for - men vidste alligevel at det var noget med demokrati og noget med fædrelandet og frihed Og nu viste det sig, at det var lidt mere kompliceret Der var nogle, mange blandt os, der havde kæmpet for et "fædreland", der lå ret langt mod øst Og for en -isme, der lignede en anden -isme.

Vi var slet ikke en flok, der havde kæmpet og lidt for den samme sag. For nogle af os var det en forstemmende oplevelse at møde den kulde, der slog os i møde, nar vi nærmede Os visse grupper ude i klitterne. De var vist ved at forberede d e r e s kamp hjemme i Danmark. Heldigvis kom 15. maj, hvor vi kom hjem til Danmark. Min pige stod på kajen sammen med nogle gruppekammerater. Hun og jeg har for længst holdt guldbryllup - og d e r e s revolution blev jo ikke til noget.

Povl Kildemoes
Roskilde
Kz-fange 50386.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 19/2 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund