UNILogin
 
 
 • Indhold

Befrielsen oplevet af modstandsmand fra Hvidovre

 

 

Oplevet af: Arne Clemensen

Den 4. Maj omkring kl. 18.00 kom 2 af mine kammerater fra min gruppe hjem til mig på min adresse (Danasvej 6, Hvidovre) og meddelte mig, at vi skulle samles hos vor gruppefører "Per" på Vibvej, Avedøre.

De 2 kammerater, der gjorde tjeneste som CB-ere, havde taget en Nimbus-motorcykel, der hørte til på deres tjenestested. De kendte ellers ikke min bopæ1, og det var uden om det normale meldesystem, at de kom til mig.

Hos ”Per" var vi samlet 5 mand af vor 10 mands store gruppe.

Vi gik i gang med at fylde patroner i magasiner til maskinpistoler, patronerne lå 1øse i nogle sække. Derefter hentede vi geværer og maskinpistoler frem og gjorde dem klar, hvorefter vi 5 mand blev udrustet med våben, patrontasker, stålhjelm, og nogle af os fik også fodfolksspade. Resten af udrustningen til de 5 andre, blev lagt i motorcyklens sidevogn, hvorefter 3 af os kørte på cykel til restauranten "Risbjerggård" på Hvidovrevej i Hvidovre og motorcyklen blev sendt til "Risbjerggård" med udrustningen til de øvrige.

På "Risbjerggård" blev Hvidovre-kompagniets 3 deling samlet i løbet af aftenen. Jeg havde aldrig tidligere hørt noget om Hvidovre Kompagni og ej heiler, at der var noget med 3.deling. Jeg kendte ikke en eneste af de andre fra delingen, kun de 9 andre medlemmer af gruppen.

I løbet af aftenen kom vor kompagnichef "Søren" sammen med næstkommanderende "Tom" og gav meddelelser og instrukser om, hvad der videre skulle ske.

Vi fik jo at vide, at kapituleringen først var effektiv kl. 8.00 den 5. maj.

Kompagnichefen udtalte, at hvis Tyskerne ikke overholdt kapitulationsbetingelserne, så var det bare om at komme væk og få udrustningen gemt af vejen.

Kompagnichefen bad os om at få noget hvile, men selv om vi var trætte efter dage med megen Hipo-aktivitet, var der ingen, der kunne sove.

Der blev udsat vagter omkring "Risbjerggård" og disse vagter blev afløst hver time. I løbet af natten kom Kompagnichefen og næstkommanderede et par gange for at orientere mandskabet om situationen og også holde sig selv ajour med, at hele styrken var kommet frem.

Den 5. maj kl. 6.00 fik vi noget morgenmad, hvilket var lidt nødtørftigt, men tankerne var jo andre steder, så det var jo ikke servering ved bordene, det var stående. Da kl. var 7.30 samledes vi for at afvente, hvad der ville ske.

Da kl. blev 8.00 stod vi alle på restaurantens gårdsplads. Der var roligt, der viste sig intet, der så ud til uro. Vi så modstandsfolk køre rundt på vejene, vel nok for at orientere sig om situationen.

Som tidligere nævnt kendte jeg jo ingen fra de andre grupper, men kun dem fra min egen gruppe, men jeg så at flere havde tårer i øjnene, det havde jeg også selv, og pludselig gik vi rundt og gav hinanden et knus, det havde vi aldrig gjort før.

Kl. 8.15 meddelte vor delingsfører, at vi indtil videre skulle holde os i beredskab, måske var vor opgave slut.

Jeg har ikke det nøjagtige tidspunkt, men omkring kl. 11.00 kom en ordonnans til vor delings-fører (Paludan), og meddelte at der skulle sendes mandskab til Brøndbyøster, idet der var udbrudt skyderi omkring Brøndbyøster kirke og Brøndbyøster gamle skole. Vi havde ikke nogle køretojer, kun Nimbus-motorcyklen, men der kom en lastvogn og en kanonvogn, og på dem blev vi "sat op".

Ved ankomsten til Brøndbyøster var der megen kraftig skydning, idet Brøndbyøster gl. skole var belagt med SS-mandskab. SS-erne havde nu taget stilling rundt omkring kirken og på kirkegården så skydningen mellem Hvidovre-kompagniet og SS-erne var meget kraftig. Noget senere kunne næstkommanderende meddele, at vi havde omringet dem.

På samme tid erindrede vor kompagnichef os om, at afstanden til Avedørelejren ikke var så lang, hvorfor vi måtte have mandskab til at advisere, hvis værnemagten rykkede ud fra Avedørelejren til hjælp for SS-erne i Brøndbyøster. Hvis dette skulle ske, var der kun een vej, nemlig at tage flugten, da vore mod standere jo var garvede soldater.

Så kom der en melding om, at en tysk soldat kom gående med et stort hvidt flag - det var et lagen på en lægte.

Vor kompagnichef og næstkommanderende fulgte efter tyskeren ind på skolen og fik frigivet omkring 10 modstandsfolk fra Frederiksberg, som tyskerne havde tilfangetaget.

Der faldt 5 modstandsfolk, men ikke nogle fra Hvidovre-kompagniet, det var folk fra Frederiksberg, de havde forsøgt at få nogle våben af tyskerne, hvilket de naturligvis ikke kunne få. Det med at de skulle være fra Frederiksberg har jeg ikke helt præcist. Efter det oplyste skulle der være faldet 5 tyskere. Vor deling blev sat ind mod kirkegården, og det var en besværlig vej derhen under beskydning. Det skal her nævnes, at kun få i vor gruppe havde været soldat.

Da vi kom tilbage til "Risbjerggård", blev vi sat til at besætte Kettegårdsskolen (nu Sønderkær-skolen), der var fyldt op med tyske flygtninge. Det foregik uden problemer.

Ovenstående står tydeligt for mig endnu.

Jeg skal blot nævne, at der øst for Brøndbyøster kirke er et lille anlæg med en mindesten for de 5 faldne frihedskæmpere.


"Buster"

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 19/2 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund