UNILogin
 
 
 • Indhold

Befrielsen i Odense

 

 

Oplevet af: Karen Matthys-Hemper

Alle fem besættelsesår var jeg skolepige i Odense, og begivenhederne før og efter befrielsen står endnu skarpt tegnet i min hukommelse.
Far, som var Ingeniør og ansvarlig for fjernvarmeanlæggene i Odense måtte i de sidste år ofte op om natten, når der var sket en "Schalburgtage" inde i byen. Vi boede i udkanten af Odense og var kede af, når Far skulle af sted. I de sidste år var en skole i nærheden "optaget" af den tyske værnemagt, og min Far, som var ivrig smalfilmfotograf, optog i smug fra et kældervindue de forbibarcherende og syngende tyske soldater.
I gymnasiet, hvor jeg var elev, oplevede vi også de sidste års dramtik, idet vores yndlingslærer var "gået under jorden". Jeg husker ved en lejlighed omkring strejkedagene i August 44, at jeg intetanende var på vej til håndboldtime i nærheden. Ingen var til stede på pladsen, jeg havde misforstået en melding fra skolen, at alle skulle hjem. Paa vejen stødte jeg paa en tysk soldat med ladt gevær. Han gjorde mig nu ikke noget uden at skræmme mig.
En anden dag gik jeg som sædvanlig med min skolekammerat hjem, men han foreslog en anden vej end den, vi plejer - han havde hørt, at der var razzia i midtbyen, og da vi gik gennem Kongens have lod han efter at have set sig til alle sider, en håndgranat ned i havens bassin. Vi kom helskadt hjem og passede siden bedre på.
Op til befrielsen var der ikke meget koncentration til skolegang og lektier. En dag i April kom en karavane svenske Røde Kors-biler igennem byen med overlevende fra Tyskland. De næste dage var der slet ikke tale om at lære, vi stod alle paa skolens store trappe og hørte BBC-nyhederne om hvor langt Montgomery`s soldater var kommet.
D. 4.5. om aftenen kom Far, som altid lyttede til BBC-radio London - - - -!
Montgomery havde underskrevet den tyske kapitulation! Og vi foer ind til byen og vandrede syngende rundt med en stor skare glade mennesker.
Det var fredag aften, og lørdag morgen var vi igen inde i byen sammen med Far.Vi gik hjem til frokost og da vi ville af sted igen, mødte Far os med et betænkeligt ansigt, han havde ude i haven hørt mange skud inde fra byen, og vi fik ikke lov til at tage derind.
Næste dag viste det katastrofale omfang af skyderiet sig - Schalburgtage-folk var begyndt at skyde ned paa Flakhaven fra de omkringstående huse. Det lykkedes mange at skjule sig men for en del andre blev det deres død. Ogsaa en kollega til Far var blevet skudt.
Da der efter en tid blev roligt, fik vi igen lov til at færdes i byen. Det gjorde da indtryk at opleve folks hadefulde reaktioner mod tyskervenlige mennesker. En dag var jeg med i en gade, hvor der øverst i huset boede en tyskerpige. Hun ville ikke ud, men folk råbte og hujede og kastede med sten derop. Desværre ramte en nedfaldede sten en dreng, som stod nedenunder og han blev hårdt såret i hovedet. Andre gange saa vi frihedskæmperne komme ud af døre med modstræbende mennesker, som blev befordret på åbne lastbiler og ført bort.
Det sidste jeg husker inden det hele blev normaliseret var et lille besøg hos omtalte yndlingslærer, som var indkvarteret et sted i byen. Han blev glad for at modtage hyldest fra os pigebørn, og vi var imponeret over at se ham stå vagt med en del håndgranater ved bæltet.
De kommende uger var vi igen ude, denne gang for at tage imod Montgomery`s ørkenrotter, som blev indkvarteret i en skole. Jeg fik lov til at gå hen og invitere en af dem hjem, og efter et interessant måltid blev soldaten ledsaget tilbage til sit kvarter af mig 18-årige pigebarn - og min Far, selvfølgelig!
Som en slags afslutning paa de dramatiske dage, var besøget af Kong Christian d. X og Dronning Alexandrine, som kom til byen på Kongeskibet. Vi var ude ved kanalen og tage imod.

Far har optaget en del 16mm film omkring befrielsen, bl.a. også sørgehøjtideligheden inde paa Flakhaven, hvor de omkomnes kister blev bragt til Chopins Sørgemarch. Der er ogsaa optagelser af Schalburtage-attentaterne i byen.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 19/2 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund