UNILogin
 
 
 • Indhold

fars og Toves tur til stranden

 

 

Oplevet af: Tove Vang

Fars og Toves Tur til stranden 22.juni 1941.


Jeg var på weekend-besøg hos min far Thor Vang og stedmor Vera Vang da min far og mor var skilt. Disse besøg var højdepunkter i min hverdag, for far læste højt for mig af "Pelle Eroperen"

Til jul fik jeg altid en rød fløjlskjole ,som Vera syede. Så skulle vi til juletræ i ”Folkets hus” ved Enghave plads. Disse juletræesfester var jeg med til fra jeg var 3 år. Da min far sejlede var han ikke altid med ,og jeg husker tydeligt at der blev sendt hilsner til søens folk ,og jeg blev sat op foran en mikrofon og skulle sige noget til far, men det var for meget for en lille pige ,så jeg tudbrølede foran alle de forsamlede festklædte mennesker.

Den 22. juni 1941 havde far pakket badetøjet og Vera havde smurt vores madpakker, Men hun blev ved med at skynde på far ” skynd dig nu Thor, jeg har hørt at de er begyndt at arrestere de danske kommunister ”.Ganske rigtigt et øjeblik efter ringede det på døren og udenfor stod 2 danske politifolk.

Jeg var ulykkelig og tudede højlydt, men der var ”ingen kære mor” og far måtte følge med til Politigården og det var slut på den strandtur.

Jeg hentede min far 4 år senere på Hovedbanegården den 12 maj 1945, 14 dage senere døde far på Blegdams hospitalet af plettyfus ,som han havde pådraget sig da han ville redde hundreder af jøder ,der lå i bunden af den pram, som de havde sejlet med fra Danzig langs kysten til Neustatt.

Venlig hilsen Tove Vang

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 9/7 2007. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund