UNILogin
 
 
 • Indhold

Befrielsen oplevet fra en jysk præstegård

 

 

Oplevet af: Ole Brimnes

Jeg husker tydeligt, at der var en 4. og en 5. maj 1945. Jeg husker ikke så mange detaljer, men mere selve stemningen, glæden og - ja - befrielsen. Jeg var ti et halvt år og barn i en jysk præstegård, hvor man hørte engelsk radio hver dag. Jeg husker ikke at have hørt selve befrielsesbudskabet første gang, men hørte det naturligvis ved gentagelserne - også dengang. Selve stemningen af glæde og nærmest højtid hos forældre og søskende kulminerede, da vi om aftenen den 4. maj skyndte os at hejse flaget inden mørket faldt så meget på, at det blev for sent.

Jeg husker også en snært af skuffelse, da jeg erfarede, at selve befrielsen faktisk først var næste dag, og jeg mener også at huske, at jeg inderst inde syntes, det var forkert, at det var snyd, at vi havde hejst flaget og dermed fejret den forkerte dag.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 19/2 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund