UNILogin
 
 
 • Indhold

Forsinket bryllup

 

 

Oplevet af: Gerda Toft

Indsendt af: Karen Flaskgaard

Mine forældre, født 1917 og 1922, traf hinanden i Viborg i 1942. Min mor boede hos sine forældre på A.S.Ørstedvej lige ved siden af Vestre Skole, som var overtaget af tyskerne. Min far var ung officiant ved 3. Regiment (senere Prinsens Livregiment). Planen var, at de skulle giftes den 5. september 1943, og i august var de en tur i København, hvor de købte vielsesringe. Jeg tror, at min far var på kursus, og samtidig kunne de besøge min fars onkel, der var chef i skattevæsenet. På dette tidspunkt var regimentet splittet op i mindre enheder, der var placeret forskellige steder. Min far lå derfor på Hotel Nyborg Strand i udkanten af Nyborg.
Men som alle ved, blev den danske hær interneret den 29. august 1943. På dette tidspunkt var mine forældre tilbage i Nyborg. Mange unge koner og kærester var privat inkvarteret inde i Nyborg, min mor delte værelse sammen med en anden.

Hotellet var blev omringet af tyskerne, og der blev åbnet ild, da de danske ikke ville overgive sig. Det blev et frygteligt skyderi, hvor flere blev dræbt.
Inde i Nyborg kunne man høre skyderiet, men hvad der foregik vidste ingen.
Hurtigt spredte rygterne sig, og mange af de unge koner og kærester kravlede på alle fire ud lang stranden for at se, hvad der præcist skete.

Tyskerne havde selvfølgelig overtaget, og alle de danske officerer og soldater skulle så interneres i Fredericia. Om formiddagen derefter kunne koner og kærester så tage ud til hotellet for at høre, hvor deres mænd skulle hen, og de fik også mulighed for at sige farvel gennem et ståltrådshegn.
Min mor tog derud, og da hun havde de nyindkøbte vielsesringe i håndtasken, fik mine forældre under disse vanskelige forhold udvekslet ringe.
Min mor tog hjem til Viborg og fik i første omgang aflyst brylluppet. Det blev så udsat til den 5. oktober 1943.
Til denne dato fik min far så orlov i 24 timer, og den tyske tilladelse har vi i familien stadig.
Min mor stod altså i sin lange, hvide brudekjole og ventede på min far, som meget stærkt var forsinket. Min mor havde lejet et sæt kjole og hvidt til ham, men da det viste sig at være for stort, klarede de sig ved hjælp af sikkerhedsnåle i både ryg og bukseben. Det var frygtelig nervepirrende denne dag, så lige siden var min mor stærkt modstander af hvidt kirkebryllup.
Vielsen skulle finde sted i Søndre Sogns Kirke, selv om de hørte under Domsognet, men på grund af for dyr opvarmning af kirken, var alle kirkelige handlinger henvist til Søndre Sogn.
Vi har et fotografi af bryllupsgæsterne taget af en fotograf, der kom hjem i mine morforældres villa, hvor bryllupsfesten blev holdt. Selskabet er nogenlunde smilende, selv om det for familien var nogle meget dramatiske dage.
Min farmor var død under en operation i juli måned, med endnu mere dramatisk var det, at min farbror, Frode Toft, den 2. oktober var blevet flyttet fra Horserødlejren og stuvet i et skib "Vaterland" sammen med 149 andre kommunister og over 200 jøder. Kommunisterne blev transporteret til Stutthof i koncentrationslejr. Min farbror kom levende hjem og var et meget stærkt menneske, der i hele sit liv hjalp andre koncentrationsfanger med at få hjælp under sygdom og med pensioner. Han blev senere kontorchef i Frihedsfonden.

Efter løsladelsen, fik min far arbejde som banearbejder på Banegården i Viborg. Her arbejdede min morfar som togfører. Senere i slutningen af 1944 blev det nødvendigt for min far at gå under jorden. Det var lige efter, at min mor fødte mig og min tvillingebror i november 1944. Folk stod ikke ligefrem i kø for at skjule min far, men min mors morbror Christian og hans kone Agnes ville gerne tage imod ham på deres gård i Løvel.
Min mor flyttede så i en peroide ind til sine forældre igen med os tvillinger. På Ørstedsvej blev der fuldt hus, for her boede stadig min yngste moster samt en ung købmandssøn fra Løgstør, som også var under jorden.

Min mor fortalte, at det tidspunkt under krigen, hvor hun havde været mest bange, det var i dagene efter befrielsen, hvor der blev skudt vildt i alle retninger af unge frihedkæmpere. Hun måtte en dag have kjælp af andre for at få barnevognen løftet ind i en opgang på grund af skyderier.

I vores familie mærkede vi i mange år efter krigen. Min far blev nemlig gang på gang udstationeret med Den Danske Brigade i Tyskland. Da mine forældre havde kobberbryllup, regnede de ud, at min far kun havde været hjemme i seks år! Vi børn blev ofte drillet med, at "I har da ingen far", så grædende løb vi ind til vores mor, der så kunne trøste og forklare.
Af og til, når min far kunne få en lejlighed i Itzehoe, var hele familien igen samlet, og her fik vi mange specielle oplevelser i Tysklands efterkrigstid. Sjove, uhyggelige, dramatiske og meget, meget anderledes, end det vi var vandt til. Men det er en helt anden historie.
Mine forældres navne er Gerda Toft, født den 3.1.1922-25.10.1996, og Aage Toft, født i Nørre Sundby den 17.4.1917-2.6.1977.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 3/3 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund