UNILogin
 
 
 • Indhold

9. april 1940 og familieliv under besættelsen

 

 

Jeg glemmer aldrig den dato, den 9. april. Jeg var 7 år gammel, min far var død af lungebetændelse to år før, og min min mor var nu alene med tre piger på henholdsvis 13-15-17 og så efternøleren på 7 år. Jeg husker, at min mor og jeg stod i soveværelsesvinduet i en etageejendom på 3. sal på Frederiksberg og så de tyske flyvemaskiner med sort-hvide kors på de sorte maskiner. Det virkede meget dystert med alle de maskiner og den motorlarm på en 7-årig. Jeg kan huske, at min mor græd.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg godt se, det må have været frygteligt at være enlig mor med fire børn i den skolepligtige alder dengang.

Blandt andet var der luftalarmerne om natten, når de engelske bombefly fløj over Danmark efter deres bombetogter over Tyskland. Vi blev vækket og skulle i beskyttelsesrum i totalt mørke. Da var jeg så bange, at jeg rystede. Det hele står prentet meget tydeligt i min hukommelse, også bombningen af den franske skole på Frederiksberg og angrebet på tyskernes hovedkvarter Shellhuset.

Min mor fik mine søstre og mig uskadte gennem krigen med rationeringer, uden at vi manglede noget. Min mor gjorde rent på kommuneskoler på Frederiksberg fra kl. 5 om morgenen for at opretholde livet for familien. Hun var en af hverdagens helte fra dengang. Husk, der var ingen moderne bekvemmeligheder og kolde lejeligheder, der skulle varmes op med koks til kakkelovnen. Der skulle hentes tre spande fra kælderen i gården op på 3. sal hver dag. Der var ingen bad, man vaskede sig i koldt vand i køkkenet.

Dette var bare et lille bidrag om en familie under besættelsen 1940 til 1945. Den slags familier var der mange af.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 3/3 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund