UNILogin
 
 
 • Indhold

Shellhuset

 

 

Oplevet af: Ib Christoffersen

Under krigen var min far i flere perioder arbejdsløs, så gik han til kontrol i Ingerslevsgade. Engang imellem spurgte han, om jeg ville med ham. Det var altid spændende at gå med far i byen, men den dag var lidt anderledes. Jeg var godt klar over, hvorfor han ville have mig med, så skulle han købe sortbørs. Der stod altid nogle "skumle" personer nede ved kontrolstedet og solgte cigaretter eller cigaretpapir. Når tyskerne dukkede op og ryddede pladsen, ja så slap min far altid. Det hjalp at have en lyshåret dreng ved hånden. Engang fik jeg en plade chokolade af en af de tyske soldater. Han sagde "aus, aus", og så gik vi stille og roligt derfra.

Den dag var der ingen, der solgte "sortbørs", så gik vi fra kontrolstedet over mod Vesterport. På hjørnet af Vesterport Station lå en kaffebar. Der kunne man købe alt, fra smørmærker til damestrømper. Det var lidt farligt, for kom tyskerne, så blev alle taget med. Da vi kom over Vesterbrogade og nærmede os Cirkusbygningen og var på vej over broen mod Vesterport Station, hørte jeg en høj brølende lyd, der kom bagfra (dengang var der ingen højhuse på stedet, man kunne næsten se skorstene på H.C. Ørstedsværket). Ned mod os kom en kæmpestor flyvemaskine. Jeg husker, at den havde en motor på hver vinge.

Min far greb mig og kastede mig ned bag muren ved jernbanegraven. Lige over os så jeg en bombe blive kastet, den forsatte hen mod den store bygning på den anden side af jernbanegraven. Flyvemaskinen begyndte at stige, det så ud, som den kravlede op af bygningen. Så kom braget fra bomben, da den sprang. Den ramte ikke huset, men hjørnet på gaden. Min far sagde noget til mig, jeg kunne ikke høre, hvad han sagde, kun se hans mund bevæge sig. Så trak han mig ned, jeg havde jo rejst mig op.

Nu kunne jeg høre igen. Der stod en mand og råbte: "Vi må væk herfra". Vi løb over mod Vester Voldgade, nåede ned til Jamers Plads, men pludselig var hele området fuld af tyskere. Under det der forekom som timer, kom der stadig flere flyvemaskiner, den ene vippede voldsomt med vingerne og forsvandt ud over Frederiksberg. Det viste sig, at den var faldet ned i den franske skole. Det hele varede vel kun ganske få minutter, men føltes, som der gik flere timer.

Den dag i dag mindes jeg, når jeg kører forbi jernbanegraven ved Vesterport Station, dengang jeg lå med min far og så Shellhuset blive bombet.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 19/2 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund