UNILogin
 
 
 • Indhold

Et par dage jeg husker

 

 

Oplevet af: Beth Jeppesen

Da jeg er født den 8. maj 1939, giver det sig selv, at mine erindringer fra krigens tid er begrænsede. Dog er der ting, der næsten som en film eller et fotografi har fæstnet sig i min erindring.

Vi boede i Grejsdalen ved Vejle i et hus, der lå ind i en skrænt, d.v.s. der var gravet ud rundt bagom og støbt en mur og ligesom en etage oppe ad skrænten lå så vores brændeskure, vaskehus og tørreplads. Gennem Grejsdalen løb jernbanen, hvor der ofte var sabotager.

Den dag jeg fyldte 4 år, står lysende klart. Jeg havde fået et par røde træsko i fødselsdagsgave og havde fået dem på, og så havde jeg fået en pose med pebermyntepastiller, som jeg sad på trappetrinet til vores brændeskur sammen med min yngre søster og spiste af, da alt pludselig blev kaos omkring os. Ude på landevejen kom en deling tyske soldater løbende, samtidig med at der var larm af flyvere i luften. Soldaterne tumlede rundt bag vores hus og trykkede sig op ad huset, mens flyverne kom lavt hen over os, mor kom frem i døren for at se efter os og få os ind, og vi hylede af skræk over alle soldaterne.

En anden episode, jeg mindes meget tydeligt, var, da Wittrups Tæppefabrik i Grejsdalen blev schalburgteret. Fabrikken lå knapt en kilometer fra os, ind mod Vejle, og var startet ved en vandmølle ved Grejsdals Å. De fremstillede garn og vævede gulvtæpper.

En tidlig morgen i krigens sidste år blev fabrikken schalburgteret som en hævn for de mange sabotager på banelinien deromkring. Drønet fra eksplosionen hidkaldte omegnens unger, og det der gjorde dybest indtryk på mig, var alle de garnspoler, der lå spredt viden om. Jeg samlede ligesom alle andre, hvad jeg kunne bære hjem, og ville strikke af det. Det havde jeg lige lært af min mormor, og strikkegarn var en stor mangelvare. Mormor sad selv og strikkede fingervanter til os unger af dobbelt stoppegarn. Det man kunne købe i vindsler. Men det kunne jo slet ikke lade sig gøre. Det var stift, hårdt, tykt og kradsede, og jeg fik forklaret, at det var kun til gulvtæpper.

Nå! - men så måtte jeg jo lave sådan ét. Jeg kan jo højst have været 5 år, men noget må jeg jo have hørt eller forstået, for jeg fik lov at tage en lille gammel skuffe, der stod i vores brændeskur, slog søm i hele vejen rundt i kanten. Jeg kan ikke huske, at nogen hjalp mig, men det må der jo have været, for jeg fik en rimeligt acceptabel væv ud af det. Så trak jeg garn mellem sømmene på den ene led og "stoppede" på den anden led. Jeg var fuldstændig opslugt og kunne sidde i timevis. Jeg fandt ud af, at man også kunne tage over to tråde ad gangen og under én og forskellige andre variationer. Det var meget spændende, men et gulvtæppe blev det jo ikke til.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 19/2 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund