UNILogin
 
 
 • Indhold

Jødeforfølgelsen

 

 

Oplevet af: Aage Willumsen

Jeg og Bjarne Sigtrygson arbejde for Lyngby-gruppen, ledet af rektor Bertelsen, med at sende jøder over til Sverige. Det var fra Hotel Gylfe i Sletten, at vi sendte ca. 1000 over.

Vi entrerede med fiskerne, som det var farefuldt for.

Ved en stor transport gik maskinen i stå. Det lykkedes dog med lidt held at få båden sejlklar igen.

Jøderne blev indlagt (gemt) på Kommunehospitalet i København, og når alt var klar, blev de sendt til Nivå eller Sletten med taxaer og anden transport. De blev samlet op på Teglværket og kom derfra til båden. Pengene til at betale for turen kom fra Handelsbanken og andre.

Den allersidste transport var der kun få med. Vi blev angivet af en stikker. Han angav os til Gestapo. Jeg var den eneste, der efter en skudveksling blev taget. Jeg blev kørt i en stor lastbil fuld af soldater. Jeg blev sat ned i kælderen på Dagmarhus, bevogtet af to maskinpistolbevæbnede soldater. Der sad jeg i to dage, hvorefter jeg blev kørt til Vestre Fængsel. Fem gange blev jeg hentet til Dagmarhus til forhør, hvor Gestapo fik hjælp af danske tyskerpiger.

Jeg blev senere kørt til Horserød-lejren, hvor jeg var i flere måneder. Jeg blev lukket ud ved en fejltagelse. De kom efter mig dagen efter, men da var jeg blevet instaleret på et hotel med besked om at være hos en fisker i Kronprinsessegade kl. 4 om morgenen. Jeg fik busseronne på, og vi gik ned
til hans båd, hvor han og jeg sejlede til Sverige. Vi sejlede til Barsebäck, hvor det svenske politi modtog mig. Båden stoppede kun ved kaj et kort øjeblik, så sejlede han hjem igen.

Svenskerne skal en stort tak for al den hjælp, vi fik.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 3/3 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund