UNILogin
 
 
 • Indhold

Jøderne i skolen

 

 

Oplevet af: Edith Lindrup

I efteråret 1943, da jeg var 13 år gammel, boede jeg og gik i skole på Nørrebro. En aften kom vor nabo, der var modstandsmand og ellers ikke boede hjemme, og bankede på vor dør for at spørge, om jeg havde nogle jødiske skolekammerater, for så ville han bede mig om at hjælpe ham med at advare dem om, at de var i fare og ville være nødt til at forlade deres bopæl. Vi fulgtes så ad rundt i kvarteret, hvor jeg vidste, der boede jøder og fik dem til straks at forlade deres hjem med henblik på senere flugt til Sverige. Denne del af sagen tog modstandsbevægelsen sig af.

Jeg har tit tænkt på, hvorfor jeg uden tøven straks fulgte med ham og er kommet til det resultat, at det var fordi, det drejede sig om mine skolekammerater, og ikke fordi de var jøder!! Mon ikke mange andre mennesker har tænkt på samme måde, at man hjalp, fordi de var danskere og andet. Her kan man faktisk tale om integration!

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 3/3 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund