UNILogin
 
 
 • Indhold

Min 18 års fødselsdag den 21. marts 1945

 

 

Oplevet af: Birthe Thomsen

I 1945 havde jeg lige fået mit første arbejde på et musikforlag på Gl. Kongevej 19.1, overfor søerne i København. Før sirenerne lød, så og hørte vi pludselig engelske fly, skråt overfor det gamle Kinopalæ, i dag Codanhus. Der blev smidt eller tabt en bombe i søen, hvilket vi var fire personer, der observerede. Den eksploderede heldigvis ikke, men vandsøjlen var enorm. Vi meldte det til politiet, men blev ignoreret i forvirringen.

Vi så selve bombningen af Shellhuset, og hørte efterfølgende om den tragiske og fatale fejlbombning af den franske skole. Da bombningen var overstået, begyndte åbne lastbiler at køre forbi på Gl. Kongevej. På disse lå døde og sårede mellem hinanden, blodige i bunker. De var ikke lagt pænt, men "smidt" op, med og uden tøj. Dette syn står stadig - selv i dag - helt klart for mig.

Det var som sagt min 18 års fødselsdag, der selvfølgelig blev helt præget af dette, især da omfanget af fejlbombningen af den franske skole gik op for os. Jeg tænker tit på hele forløbet og på, hvad der egentlig skete med den bombe, der faldt i søen ved Gl. Kongevej.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 3/3 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund